Pædagogiske læreplaner

Af Tine Sejbæk

Lysten skal drive værket

Man lærer mest, når man har det godt. Når man er i et flow, hvor man bliver tilpas udfordret - dvs hverken keder sig eller føler stress. Og børn er i det flow, når de leger. Læreplaner kan derfor være gode, hvis brugen af dem respekterer børns måde at lege på, sagde Hans Henrik Knoop fra DPU på Socialministeriets temadag om pædagogiske læreplaner.

Læreplaner i dagtilbud kan være en god idé, bl.a. fordi det giver tryghed at have mål og retning. Når man udformer dem, skal man bare sørge for, at børns lyst til at lege virkelig befordres, så de får mulighed for at være i et lystbetonet flow.

Det var budskabet fra Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til bogen »Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere«. Ordene faldt på temadagen om pædagogiske læreplaner, som Socialministeriet havde arrangeret den 17. marts i Bella Center. Over 1300 pædagoger fra store dele af Sjælland var taget til Amager for at lytte til oplæg og deltage i workshops på denne årets første forårsdag.

»Nu skal vi høre alle de positive historier om læreplaner, tænker I måske – ja, og det er også meningen. Vi vil gerne vise, at læreplaner ikke er så stort og farligt, som nogen tror. At det godt kan lade sig gøre med læreplaner i en almindelig hverdag«, sagde kontorchef Kirsten á Rogvi fra Socialministeriet, da hun præsenterede oplægsholderne.

Hans Henrik Knoop var den første, der inspirerede de fremmødte.

»Der er mange absurde oplevelser, når man snakker om leg og læring.
Traditionelt forbinder man legen med børnehaven, mens læring er noget, der foregår i skolen. Og det er underligt, når man tænker på, at halvdelen af det, et menneske lærer gennem hele livet, bliver lært inden skolen. Og en af de mest effektive måder at lære på er leg! Når det handler om at lære gennem leg, kan læreplaner være en god støtte. De behøver ikke være udtryk for nogen stor, ubehagelig statsstyring. I håndbold er der som bekendt mål for hver ende af banen. Og det er dejligt befriende at have mål«, mener Hans Henrik Knoop.

»Hvis der i dagtilbuddene er tydelige voksne og tydelige rammer, er det et godt afsæt for at skabe stærke børn. Usynlige voksne skaber usikre børn. Rammer giver tryghed, så man tør opføre sig frit og kreativt. Læreplanerne kan på den måde være med til at skabe en tryghed, der virker befriende.«

Bedst at vokse med opgaven
Ifølge Hans Henrik Knoop har børn lært tre af de hjernemæssigt mest krævende ting i livet inden skolen. Nærmere betegnet sansning, motorik og bløde kompetencer. F.eks. lærer børn tidligt at se, at forstå sprog og at bevæge sig både grov- og finmotorisk.

»Desuden træner de meget intensivt de bløde kompetencer. F.eks. når børn bygger huler og forestiller sig, at de er Robin Hood. Gennem aktiv fantaseren udvikler de kreative kompetencer. Under leg træner børn også evnen til at kommunikere. Og de lærer reglerne for, hvad der skal til for at være med i eller udenfor legen. I legen lærer børn at fordele rollerne – en tidlig opøvning af samarbejdskompetence. Og da vi har brug for de bløde kompetencer hele livet, husker vi dem ofte langt bedre end de faglige, f.eks. har de fleste voksne nok glemt det meste af, hvad de lærte gennem 3000 timers undervisning i matematik i skolen. Men vi har ikke glemt, hvordan man omgås hinanden. «

Læreplaner handler ifølge Hans Henrik Knoop om at lære på en børnevenlig måde, der tager hensyn til børns naturlige måde at fungere på. Og her er det bl.a. centralt at finde balancen mellem udfordringer og færdigheder.

»Mange børn keder sig alt for meget i skolen. Og det problem skulle vi nødigt forstørre i daginstitutionerne «, siger han og giver et eksempel på en person, han kalder Anna. Hun kan være i en situation, hvor hun ikke er specielt dygtig, men det gør ikke noget, hvis det, hun gør, udfordrer hende til et moderat niveau. Så er hun nærværende og tilfreds. Hvis hun er meget dygtig, men ikke bliver udfordret, keder hun sig. Så må hun hurtigt have flere udfordringer.

»Men selvfølgelig ikke for mange. For hvis Anna er for udfordret, bliver hun angst, og det er næsten værre end kedsomhed «, mener Hans Henrik Knoop.

»Angst bringer adrenalinen op og gør os kortvarigt lidt mere kompetente, men man kan ikke holde til at være angst ret længe. Hvis man i mere end en uge lader være med at lytte til, at man har det skidt, ser det ud til, at kroppen begynder at nedbryde sig selv. Det er bedst at vokse med opgaver, der er tilpas udfordrende. Så er vi i flow-korridoren. Og børn er født til at bringe sig selv i et flow. Hvis de får for mange udfordringer og indtryk, græder de og løber hen til pædagogen. Hvis de omvendt keder sig, løber de f.eks. ud og leger. Både børn og voksne lærer mest, når de har det bedst. Og børn er typisk i flow, når de leger. Det er lysten til at lære, der giver os klæbehjerne. Så det er vigtigt, at læreplanerne understøtter og befordrer børns leg.«

Læreplaner kan give fokus
Hans Henrik Knoop forklarer, at der findes fem faktorer, der understøtter det omtalte flow.

1. At der er nogle mål. Der skal være styr på tingene lige som i sport. Det er energigivende at vide, hvad man er i gang med. Hvis der er for lidt ledelse og struktur, bliver vi utrygge. Hvis der omvendt er for meget styring, mister vi initiativet og lærer mindre. Det gælder om at finde balancen.
2. Der skal være nogle enkle regler, så hverdagen kan forløbe ubesværet.
3. Der skal være mulighed for at tilpasse udfordringer til færdigheder. Hvis man keder sig, skal man hurtigt kunne søge større ufordringer. Er man bange, skal man hurtigt kunne få hjælp til at komme videre.
4. Der skal være tydelig information om, hvor godt man klarer sig. En vigtig forudsætning for at være i flow er, at man løbende kan få at vide, om det, man gør, er godt eller skidt. Lige som i f.eks. håndbold og computerspil. Det er dog afgørende, at evalueringen skal være en positiv oplevelse.
5. Distraherende faktorer skal kunne fjernes, så det er muligt at koncentrere sig. Man bør ikke have flere bolde i luften, end man kan nå at kigge på én ad gangen.

Så hvis læreplanerne skal bidrage til, at børn kan være i flow, må de udformes på en måde, der tager hensyn til de behov, som de fem faktorer er udtryk for.

»Og børnene behøver ikke selv at tænke meget over det, for de er som sagt disponerede fra naturens side til at bringe sig i det flow. Hvis man sætter børn til at lege, skaber de nærmest automatisk en situation, der er kendetegnet af de fem faktorer. F.eks. laver de ofte regler for legen, som gør dem trygge. Hvis de keder sig, udvikler de legen eller forlader den. De har en oplevelse af, om det er sjovt eller ikke, dvs. af hvor godt det går. Og hvis de ikke kan koncentrere sig, siger de »Lad være med at forstyrre, når vi leger«.

Ifølge Socialministeriets nu vedtagne lovforslag bliver der seks kompetencer, kompetencer, der skal understøttes i dagtilbuddene fra 1. august (bl.a. sprog, natur, personlige kompetencer, kultur, krop og bevægelse).

»De fleste pædagoger vil nok mene, at det arbejder de intenst med forvejen. Der er som sådan ikke så meget nyt i læreplanerne. De er egentlig bare en hjælp til pædagoger, så alle børn kommer omkring de emner. Læreplanerne betyder også, når kritiske forældre eller kolleger spørger: »Hvad gør vi egentlig?«, så findes der nogle mål, der kan give retning i dialogen«, siger Hans Henrik Knoop.

Han mener, at det risikable ved læreplaner er, hvis de bliver for tunge, så f.eks. legen bliver hæmmet. Dvs. hvis tingene bliver så planlagte, at børnene mister initiativ.

»Ungerne vil bare gerne opleve, at verden åbner sig i al sin farverigdom. Og hvis læreplanerne kan bidrage til at skabe fokus i en uoverskuelig verden, er det fint. Men en betingelse for, at det lykkes, er altså, at man tager udgangspunkt i, at børn fødes med en dyb lyst til at lære, som ikke mindst kommer til udtryk i deres behov for at lege!«

Læring ifølge Henriette Kjær: »Der har været rygter om, at der skulle indføres kateterundervisning og DDR-tilstande i dagtilbud. Men det er slet ikke det, loven handler om. Læreplanerne skal netop sætte fokus på det hele barn. Ikke bare på smalle skolefærdigheder. Der har også været anklager om statsstyring. Men indholdet af planerne er jo op til det enkelte dagtilbud. Der er nogle overordnede temaer, som børn skal lære at kende. Men rammerne fylder man selv ud.

Få mere at vide
Senest 1. august 2004 skal alle dagtilbud være gået i gang med at udforme pædagogiske læreplaner. For dagplejen er det kommunen, der laver en overordnet plan for dagplejehjemmene. I børnehaver og vuggestuer skal der laves en plan for det enkelte sted, som skal tilpasses stedets sammensætning af børn, fysiske omgivelser osv. Men minimum seks temaer skal nævnes i alle læreplaner. Det er

• Sprog
• Sociale kompetencer
• Personlige kompetencer
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
• Krop og bevægelse

Se meget mere på www.sm.dk/laereplaner (link ikke længere aktivt, red.)