Indkøbsaftalerne

Af Elisabeth Lockert Lange

Indkøbsordningen skal evalueres

Efter den heftige kritik fra bl.a. kommunens daginstitutioner og dagplejeledere bliver indkøbsordningen evalueret om et år.

Det handler om Københavns Kommunes udskældte indkøbsaftale, som alle kommunale institutioner og dagplejekontorer er underlagt, så kommunen som helhed kan spare mange millioner kroner. Med den forventede besparelse har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen derfor skåret to procent på institutionernes driftsbudget.

Nu er det besluttet at indkøbsordningen skal evalueres – dog først om et år. Det er kommunens økonomiudvalg som har besluttet det efter et forslag fra familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten).

Undersøgelsen skal kortlægge brugernes tilfredshed, om besparelsen har nået de højder, som ordningen forudsatte, ja om der overhovedet er nogen besparelser. Og den skal undersøge det tidsforbrug, som ordningen kræver – i institutionernes tilfælde lederes og souschefers timer foran pc'en.

Kritiske borgmestre
Alt dette er netop en del af den kritik, som har regnet ned over indkøbsordningen, og det er på tide at den blev taget alvorlig. Københavns daginstitutionsledere har råbt op og skrevet ned om alle de besværligheder, den har givet dem siden de på tværs af al selvforvaltning blev tvunget til at bruge den. At ikke alle institutioner gør det, er en anden sag, og om institutionerne kan leve med ordningen et år endnu er lige så tvivlsomt.

»Jeg har hele tiden været kritisk over for ordningen. Jeg har fulgt den tæt og stillet kritiske spørgsmål ved den, når jeg kunne komme til det«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

På økonomiudvalgets møde i slutningen af marts stillede han derfor sammen med Per Bregengaard forslag om »en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne samt en undersøgelse af de reelt indhentede økonomiske gevinster set i forhold til de oprindelige mål«, som der står i forslaget.

»Og det blev vedtaget på den måde, at økonomiforvaltningen inden sommerferien kommer med et forslag til, hvordan ordningen kan evalueres. Dengang vi gik ind på aftalen, var der beregnet et millionbeløb i besparelse, og nu er tiden inde til at undersøge, om vi når den besparelse. Også tidsforbruget skal undersøges, for det er jo svært at sidde i et økonomiudvalg og vide, hvad der kan omlægges, og hvad der er reelle problemer«, siger Bo Asmus Kjeldgaard, som også ønsker etiske hensyn med i en fremtidig model.

»Jeg mener ikke, at forvaltningen skal gribe for meget ind i institutionernes selvforvaltning«, understreger han, men peger på nogle områder, som han synes egner sig bedre end andre, fx ser han bleer som et godt område at købe fælles på, for der kan der spares.

Dyrere
Kommunens daginstitutions- og dagplejeledere skyder langt de fleste af indkøbsordningens forventede velsignelser i sænk.

De fortæller om hvor meget dyrere det er for dem at købe stort set alt – legetøj, mad, drikkevarer, møbler, barnevogne, tøj osv – i ordningen, fordi de nu ikke længere kan købe dem lokalt på tilbud, som de ellers har gjort. Samtidig med at de er skåret med to procent ud fra en forventet besparelse. De tvinges til at opsige aftaler med håndværkere, vinduespudsere og andre servicefolk; lokale pålidelige næringsdrivende hvis pris, kvalitet, kendskab og forståelse, institutionerne altid har været tilfredse med.

Heller ikke kvaliteten ved de påtvungne produkter er overlegen, tværtimod fortæller nogle institutioner om indkøbsordningens bleer, som nok er billige, men hvis kvalitet ikke kan matche dem de købte tidligere, og som giver flere røde barnenumser. Påstandene om at indkøbene ville blive både lettere og hurtigere via netindkøbene, holder heller ikke stik. Mens i princippet alle i institutionen tidligere kunne købe noget ind, når det var hensigtsmæssigt, er det på nettet kun leder og souschef som kan handle – og det binder de i forvejen administrationsbelastede ledere til kontoret. Og selvforvaltningen? Ja den er blevet en saga blot.

Samtidig går rygterne at ledere, som ikke overholder aftalerne og bruger indkøbsordningen, i sidste instans kan blive fyret fra deres job. De trusler kender Bo Asmus Kjeldgaard ikke noget til. Det gør Sven Bjerre, vicedirektør i forvaltningen, heller ikke: ingen er blevet truet med fyring.

»Men indkøbsordningerne er obligatoriske, og derfor er lederne forpligtet til at følge dem og kan ikke bare lade være. Men det løses jo ikke ved fyring, det er en tænkt situation som ville være løst længe inden en fyring ville være aktuel«, vurderer Sven Bjerre.

Obigatoriske
Aftalerne med de forskellige leverandører leverandører løber i forskellige tidsrum. Og dem kan man ikke løbe fra, siger Sven Bjerre.

»Jeg tror heller ikke at man bare vil opgive en fælles indkøbsordning. Evalueringen skal gøre os klogere på konkret, hvem der skal være omfattet af hvilke ordninger. Situationen vil være at vi ser på de erfaringer vi har, så vi kan gøre det så smart som muligt. Desuden er der også en EU lovgivning at tage hensyn til. For når kommunen samlet køber ind, så skal det efter reglerne i EU udbud.«

Sven Bjerre tror ikke at daginstitutionlederne generelt er imod de fælles indkøbsordninger, som giver gode aftaler og samlet set sparer penge.
»Men når ordningerne er obligatoriske, så kan de blive generende, for så har institutionerne ikke de valgmuligheder de havde tidligere, og dem vil nogle gerne bevare. Og der kan man diskutere om de skal være omfattet af de obligatoriske.«

Til det videre arbejde i forhold til både politikere og forvaltning efterlyser LFS konkrete håndgribelige eksempler på problemerne med indkøbsordningen: Skriv om konkrete gerne jævnlige eller gentagne indkøb, som er blevet dyrere end tidligere. Skriv om det administrative, konkrete eksempler på bøvl, besværligheder og tidsforbrug. Skriv om konkrete eksempler på pædagogiske aktiviteter, som er påvirket Skriv om indgreb i selvforvaltningen. Skriv om andre problemer i forbindelse med indkøbsordningen. Send det hele til lfs@lfs.dk