Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Gode medarbejdere på bostederne
Beboerne på Københavns bosteder har det generelt godt. det konkluderer fi rmaet revas, som har overtaget tilsynet med socialforvaltningens botilbud i København, efter det blev udliciteret for et års tid siden.
Den første samlede rapport fra Revas ligger nu klar. Den fortæller bl.a. om tilfredse beboere, dygtige medarbejdere men også gamle bygninger og at nogle borgere står i skyggen af andres behov. Det skriver Socialforvaltningen i et nyhedsbrev.
Formålet med tilsynet af bosteder er at kontrollere at kommunen giver beboerne den hjælp og omsorg de har behov for, og firmaet Revas (som løser tilsynsopgaver på ældre- og handicapområdet samt private opholdssteder på vegne af adskillige kommuner) har gennemført 166 tilsyn på bosteder indenfor handicap, psykiatri, børn og unge-området, misbrug og hjemløse. Her har de talt med ca. 650 borgerne.
Deres konklusion er at lovgivningen og kommunens kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer efterleves. Der ydes en kvalificeret, respektfuld hjælp, som tager hensyn til den enkelte borgers ønsker og behov, mener langt de fleste beboere og deres pårørende. Samtidig vurderer Revas at de pårørende inddrages og informeres men i respekt for den enkelte brugers selvbestemmelsesret.
Revas skriver rigtig pænt om de ansatte, om engagerede ledere og medarbejdere med relevante forudsætninger for at løse deres opgaver.
Men der er også områder, der kan forbedres. Revas har fl ere steder konstateret der er borgere, hvis behov er så massive i forhold til stedets kapacitet og målgruppe, at der kan være berettiget tvivl om, hvorvidt det indebærer, at de øvrige borgere får imødekommet deres behov på det aftalte niveau. Enkelte steder har Revas foreslået revisitation?, skriver Socialforvaltningen i nyhedsbrevet.
Ikke overraskende peger Revas også på de fysiske rammer. De er mange steder utidssvarende og dårligt egnede til bosteder.
Medicinhåndtering kan give problemer, vurderer Revas og anbefaler i fl ere tilfælde at der udarbejdes lokale retningslinjer for det. Det er deres vurdering, at man med fordel kan overveje, at alle medarbejdere skal have et grundlæggende medicinkursus.
Socialforvaltningen tager anbefalinger til sig. Direktør Jens Elmelund siger i nyhedsbrevet om rapporten: ?Først og fremmest glæder det mig, at beboerne fortæller de er glade for at bo hos os, og at medarbejderne får så stor anerkendelse af deres arbejde. Revas påpeger også nogle områder, hvor vi skal skærpe vores opmærksomhed, bl.a., hvilke borgere, der bor hvor og slidte bygninger. Her er vi i gang med at indføre et nyt styrings- og visitationskoncept, der skal sikre, at borgeren får en så helhedsorienteret og fortløbende indsats som muligt og dermed skabe bedre mulighed for at imødekomme deres forskellige behov.?
At de slidte bygninger råber på modernisering er han også enig i, et område som forvaltningen har konkrete planer for, bl.a. moderniseringen af Sundbyvangområdet i 2012.
EL