Til Indkøbspris

Af Elisabeth Lockert Lange

Københavns Kommunes indkøbsordning tager en tur i karrusellen. Overborgmester Frank Jensen har lovet en grundig undersøgelse.

Mange kan sikkert huske de mange protester, da politikerne i Københavns Kommune for seks år siden beslutter at indføre den smarte og besparende indkøbsordning. Den vil give stordriftsfordele og billigere varer, forsikrer de.

Det tror institutionerne ikke på. Den vil blive dyr, siger mange af lederne. Den vil blive bøvlet, siger de, låse lederne fast til bestemte leverandører, og hele programmet til bestilling er da bestemt heller ikke brugervenligt. Og så vil ordningen fratage institutionerne det pædagogiske ved at handle sammen med børnene, argumenter de – og det gør de også her i bladet, hvor emnet i en længere overgang nærmest er fast i hvert nummer.

Indkøbsordningen bliver som bekendt indført alligevel, og efterhånden dør protesterne ud. Ikke fordi det ikke stadig er sandt, at den er alt for dyr, bøvlet og upædagogisk, men fordi man ikke kan holde ud at protestere i årevis uden at nogen hører og reagerer.

LFS har dog i øvrigt med jævne mellemrum bragt kritikken, bl.a. over de høje priser, op på Rådhuset, og i november sidste år sender leder af Stjerneskuddet, Karen Hedelund, en mail til Københavns Kommunes Koncernservice, der forhandler kommunens indkøbsaftaler. Hun undrer sig over priserne, men får besked fra en embedsmand i Koncernservice om at ja de er horrible men det kan man ikke gøre noget ved.

Så at indkøbsordningen har langt højere priser end det omgivende samfund kan sådan set ikke komme bag på embedsmænd og politikere. Under alle omstændigheder er det jo ikke svært for dem at kigge på indkøbsordningens priser og derefter gå i Netto og kigge på priserne der.

I år i marts måned dukker emnet så for alvor op igen. Og denne gang kommer det som en torpedo, breder sig til adskillige medier, hvor LFS med næstformand Jan Hoby sætter dagsordenen med en klar holdning til ordningen. Og så kører det.

Nu har overborgmester Frank Jensen lovet en grundig undersøgelse af den forhadte indkøbsordning, og så må vi håbe på at han så også virkelig kigger grundigt på den. Og ikke mindst gør noget ved det han finder.

Overpriser på alt

Lad os tage et kig på hvad der sker i marts. Historien begynder i nyhedsbureauet Newspaq, som får fat i en række fakturaer fra indkøbsordningen, der taler deres eget tydelige sprog. 11 kroner for en liter økologisk letmælk, 78 kroner for tre kilo pastaskru-er og 56 kroner for 15 æg. Det vil sige priser som er det dobbelte af Nettos.

Samtidig er institutionerne endnu mere frustrerede end sædvanligt på grund af de mange besparelser, som skærer helt ind i selve kerneopgaven. I den situation er det svært stiltiende at acceptere at indkøbsordningen lænser dem for penge, som kan bruges så uendelig meget bedre på børnene.

Et par modige ledere står frem. Leder Pia Boesgaard fra institutionen Drivhuset i Vanløse, bliver i Politiken citeret for en vurdering af at indkøbsordningen koster institutionen en pædagogstilling om året. Og det går ud over børnene, som ikke får hverken bondegårdstur eller bustur mere. Et par dage efter får hun følge af Mette Rohde, leder af den integrerede institution Dronning Caroline Amalie i København, som i ekstrabladet.dk fortæller om dyr og dårlig mad, og en opvaskemaskine som koster 7000 kr. mere i indkøbsordningen end i butikken. Det at stå frem er i øvrigt ikke helt omkostningsfrit, de bliver faktisk ringet op, og sagt med en underdrivelse, skældt ud af en medarbejder i Koncernservice.

Pressens skriverier får en række politikere på banen, bl.a. den radikale Manu Sareen og Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, som begge er forargede over ordningen. Og socialdemokraten Jesper Christensen kræver ordningen kulegravet.

Imens dukker flere historier op i forbindelse med indkøbsordningen. Det er nemlig ikke kun mad, institutionerne skal betale overpris for, det skal de også for indkøb og support af deres it. Også det tvinges institutionerne nemlig til at købe gennem den centrale indkøbsordning, og det rammer institutionerne hårdt, for pengene tages fra deres budget.

Næstformand i LFS, Jan Hoby, siger til politiken.dk: ”Vi får tilbagemeldinger fra vores institutionsledere om, at de river sig i håret over, hvor meget mere de skal betale igennem indkøbsordningen.”

Men hvis institutionerne dropper ordningen, risikerer lederen at få en fyreseddel, for reelt er det tjenesteforseelse for kommunale institutioner ikke at benytte indkøbsordningen. I virkeligheden er ordningen en pengemaskine, der tømmer institutionerne for penge, som de kunne have brugt på børnene, mener han. LFS ønsker større selvforvaltning til institutionerne, så de kan købe ind, hvor de vil.

Og det handler ikke om småpenge. I indkøbsordningen skal en institution betale 10.000 kr. for den billigste computer og for at blive koblet på kommunens administrative net. Samtidig skal den binde sig i mindst tre år til den centrale indkøbsordning for at få adgang til nettet. Og hvis institutionen har brug for en pc til, så må det tages af driftsbudgettet.

Nogle institutioner snyder, hvor de kan og trodser forbuddet. Fx har et fritidshjem i skjul købt et nyt køkken i Ikea – til halv pris af indkøbsordningens.

Kernen

Og Københavns Kommune? Mens Ulrik Rosenberg, vicedirektør i Københavns Kommunes Koncernservice, som forhandler indkøbsaftalerne, citeres flere steder for at han samlet set ikke mener at institutionerne kan købe ind billigere selv, så opsiger politikerne som konsekvens samarbejdet med den leverandør, der har leveret dagligvarer til de københavnske daginstitutioner.

Helt uacceptabelt, kalder overborgmester Frank Jensen det. Man skal ikke kunne gå uden om aftaler og tage højere priser end aftalt. Alle kommunens indkøbsordninger skal gås efter i sømmene. Systemet må ikke opleves som en rigid spændetrøje, der koster dem flere penge, end den sparer dem, siger han i pressen.

LFS håber at serviceeftersynet bliver grundigt og tager fat om nældens rod.

”Ledere, ansatte og fagforeninger har i seks år kritiseret indkøbsordningen, men der er først sket noget efter sagen er kommet i medierne”, siger Jan Hoby og peger på at problemet med indkøbsordningen principielt handler om Københavns Kommunes markedsgjorte konstruktion: Koncernservice, som er en indtægtsdækkende og meget givende virksomhed.

”LFS opfordrer på det kraftigste politikerne til at forholde sig til kernen i problemstillingen og ikke blot ændre lidt i et par leverandørkontakter. Det er hele den usunde kultur med brug af eksterne konsulenter og intern markedstænkning, som tømmer kommunekassen for penge. Penge der i stedet kunne gå til velfærd”, siger han.

Den allersidste opdatering i forhold til indkøbsordningen kan du læse i lederen i dette nummer.