Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Helle Haslund, forretningsudvalgsmedlem
Mindre Marked – Mere velfærd
Så er det nu det gælder. Om to uger, mere præcis den 17. november skal vi til stemmeboksene i forbindelse med kommunalvalget 2009.
Under overskriften ”Alle har ret til …” har LFS i kommunalvalgskampen været med til at sætte fi ngeren på den øgede ulighed, udstødningen og nedslidningen af mennesker, som er et resultat af det nyliberale syn på individet og den tilhørende styreform: New public management.
LFS’ alternativ er solidarisk og bæredygtigt velfærd. LFS har derfor aktivt været ude med budskabet om mindre marked – mere velfærd, for derved at sætte velfærdsdagsorden højt på den kommunalpolitiske dagsorden for de næste 4 år.
Men når du på selve dagen, den 17. november, står på det lokale valgsted med stemmesedlen i hånden, ja så er det dig, din beslutning og dit valg, der er med til at bestemme, hvem der i morgen sidder i kommunen og træffer de politiske beslutninger på områder, der har stor betydning for dig, din familie, og for de børn, unge, voksne som du i dit daglige arbejde på arbejdspladsen er med til at gøre en forskel for.
Konsekvenserne af de forskellige politiske beslutninger, der bliver taget, er jo noget, vi som pædagogisk personale og i LFS dagligt må forholde os til, så derfor gør det en stor forskel, hvordan du den 17. november bruger din stemme.
Stem for solidarisk og bæredygtigt velfærd.