Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fra ledernes verden
Strategisk udvikling af medarbejdere = SUM er en samling værktøjer til ledere og medarbejdere der i et samarbejde ønsker overblik over virksomhedens arbejdsområder, kompetencerne hos ledere og medarbejdere, samt en klarhed over omverdenens krav og forventninger.
Med SUM-værktøjerne kan virksomhederne tage afsæt i egne ambitioner og forudsætninger og fastlægge indholdet af et uddannelsesforløb for hver enkelt medarbejder. Værktøjerne kan anvendes uanset virksomhedens størrelse eller branchetilknytning. Værktøjerne er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem Industriens parter, Dansk Industri og CO-industri. SUM-sekretariatet har løbende videreudviklet værktøjerne siden 1993. Og mere end 500 private og offentlige virksomheder har erfaring med at anvende dem.
Download SUM-værktøjerne på http://www.sum.org. Adgang til de gratis værktøjer kræver derfor at du registrer dig på sitet.
God ledelse gør en forskel. Medarbejderne er mere tilfredse med jobbet, tager flere initiativer og er mere engagerede, hvis de udsættes for god ledelse. Ledelse i skolen er resultatet af et samarbejdsprojekt med deltagelse af skoleledelser fra 10 udvalgte skoler. I projektet indgik blandt andet to interviewrunder med skolernes ledelsesteam. Drøftelserne med lederne tog udgangspunkt i fire ledelsessøjler: administrativ ledelse, faglig ledelse, personaleledelse og strategisk ledelse.
I konklusionen fokuseres blandt andet på skoleledernes syn på god ledelse og forholdet mellem ledelse og opgaveløsning, og mellem ledelse og medarbejdere. Ledelse i skolen er udgivet af KL, Københavns Kommune og Danmarks Lærerforening/Københavns Lærerforening. Publikationen kan downloades og bestilles på http://www.personaleweb. dk/4Z307I (link ikke længere aktivt, red.).
Projektudvikling og -ledelse. Er navnet på et kursus i april hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Kurset er for erfarne projektudviklere og projektledere, der ønsker at øge udbyttet af projekter til gavn for bestillerne og aftagerne af projektet og til gavn for de involverede deltagere undervejs i projektet. På kurset sættes der fokus på den oprindelige energi i projektarbejdsformen – den chance- og mulighedssøgende indstilling til at nå mål og til at bevise, »at det kan lade sig gøre«. Kurset giver inspiration til arbejdet som projektleder, indsigt i egen personlig projektlederstil, viden om styring, ledelse og organisation og viden om at arbejde med forandring og modstand. Find kurset ved at klikke på http://cok.dk/kursus.asp?kursus=465. (link virker ikke længere, red.)