Dagpleje

Af Elisabeth Lockert Lange

DE SMÅ MALER

Fordybelse og aktiv skaben er nøgleord i et billedprojekt for dagplejebørn.

Tre børn i to-års alderen kaster sig over det udspændte stof på det lave bord. Stoffet er fyldt med hvid og blå maling. Begejstringen er til at tage at føle på – og høre, da Mikkel, efter han med sine hænder har blandet malingen godt på stoffet, henrykt løfter begge de nu meget blå hænder højt over hovedet og hviner. Så læner han sig ind over bordet og flirter heftigt med Thora, som er noget mere tilbageholdende med at male med fingrene. Lidt senere er hun derimod helt fremme, mens hun med en pensel maler rødt og gult på vådt papir. Sådan er de seks små dagplejebørn så forskellige. Og netop derfor vælger socialpædagog og lærer i billedkunst, Luna Panduro, forskellige aktiviteter, så alle børn får mulighed for at begejstres og udtrykke deres personlighed.

Vi befinder os på Hans Knudsens Plads, hvor dagplejere fra Strødamvej dagpleje sammen med deres børn deltager i et projekt, hvor de laver en masse ting med farver og maling. Alle dagplejens seks legestuegrupper får mulighed for et par dage i billedprojektet.

Børnene maler på store kaffefiltre, som i tørret stand kan hænges op i vinduerne. De maler på bakker, som bagefter fyldes med farvet gips og små ting, som børnene selv sammen med deres forældre har valgt at lægge ned i gipsen. Der ligger bl.a. små sokker og vanter, en sut, biler som er gået lidt i stykker, et billede, en lille plastikand, en bold, en tom rosinæske og en gammel tandbørste. De maler også billeder ved små staffelier, som de bagefter sætter fotos og flade ting på, og som sættes i ramme. Det blå fællesbillede af stof skal der senere limes silkepapir på.

Farver med gods i
Det er projektets første dag for denne gruppe børn, og det starter på et regnbuetæppe, som Luna Panduro lægger ud på gulvet. Børnene vælger selv, hvilken farve de vil sidde på. Selv tager hun en blå kappe på med eventyrfigurer og har en abe, Lurifax hedder den, på hånden. Luna Panduro er dukkefører, mens Lurifax snakker og laver en masse numre. En sådan start gør børnene lidt mere trygge, er hendes erfaring, og så er det godt med lidt magi i starten.

Så går de ellers i gang med at male. Når de nærmer sig frokost og er ved at være trætte af at arbejde med deres egne billeder, laver de fællesbilleder som det blåmalede stof. Og ikke kun børnene maler med fingrene og hele hånden, også Luna Panduro lægger hele håndfladen ned i malingen.

»Det giver børnene mulighed for at mærke malingen. Og de fleste af dem elsker det, men der er også altid et par stykker, som ikke kan lide at have maling på fingrene. De kan til gengæld godt lide at male med fedtfarver. Men det skal være farver med gods i, som virkelig sætter aftryk, så jeg bruger kun rigtig gode materialer«.

Det er vigtigt at skifte aktiviteter hele tiden, fortæller hun, for de små holder ikke så længe til hver ting. Og så at sørge for at der er noget for hver enkelt, både de hurtige og de børn som står over papiret og gerne vil blive ved længe. Nogle børn har brug for fart og aktivitet, mens andre er mere til at fordybe sig.

Kursus for dagplejerne
Mens børnene maler, fortæller Luna Panduro dagplejerne om farver, typer af maling og fedtfarver. Hvilke der egner sig til hvilke materialer, hvilke der er mindst giftige, går lettest af tøjet og hænderne, hvilke typer papir der er godt til hvad, hvordan farverne fordeler sig og ser ud dagen efter. Hvad der sker når børnene ridser i papiret og hvordan farven tørrer. Osv. osv.

Hun synes det er vigtigt at dagene også er et slags kursus for dagplejerne, og projektet starter da også med en aften for dem, hvor hun introducerer dem til farverne og materialerne: det grundlæggende om, hvad der sker når de blander de forskellige farver, og hvilke der egner sig til hvad. Med mulighed for selv at prøve det af.

»Det er en vigtigt del, for at de voksne kan forstå hvad det handler om, så de bagefter ved, hvordan de skal arbejde videre med det«.

Og arbejde videre med det vil de, fortæller dagens tre dagplejere, mens de snakker med deres børn og støtter dem under alle aktiviteterne. De har forberedt sig og børnene på de to dage ved at tale med dem om de ting, som de sammen med forældrene har samlet. Ud over de tre dagplejere med børn deltager en dagplejepædagog og lederen af Strødamvej dagpleje, Kamma Djurhuus. I dag er der desuden to gæster fra et nystartet gæstedagplejehus.

De små udforsker
Hver gruppe børn er der to dage. Og det er godt, fortæller Kamma Djurhuus. På førstedagen skal de lige se det an, mens de dagen efter er langt mindre tøvende og kaster sig ud i det. Det er også Luna Panduros erfaring. Kun én dag gør det for cirkusagtigt, vurderer hun, mens børnene på andendagen bliver mere frie. Og det sætter sig også på en anden måde. Dagplejen på Strødamvej har valgt et tema for dette og sidste år: »Det udforskende barn« – et emne som billedprojektet og Luna Panduro passer perfekt ind i.

»Og det er suverænt godt. Luna er meget dygtig og får de små til at afprøve og se nye ting, så de oplever at de kan meget mere end de tror. De tøvende får tid til at kigge det an og prøve det hele i deres eget tempo, opleve materialerne, og at det de laver bliver flot. Luna bruger sin faglighed omkring bl.a. farveblandinger, så resultatet bliver flot, og både børnene og forældrene kan se det«, fortæller Kamma Djurhuus.

Når hver gruppe børn er færdig, og inden de har glemt hvilke billeder netop de har lavet, holder dagplejekontoret en fernisering på deres billeder i kombination med en af deres forældrekaffedage. I alt løber projektet over seks uger.

Fordybelse
Luna Panduro mener først og fremmest at hendes rolle er at skabe rammer for børnene, hvor de kan udfolde sig.

»Når de er så små som disse børn, handler det om at undersøge undersøge og lege, og jeg styrer uden at de mærker det, fx ved at udvælge farverne – så de ikke ender med brunt over det hele. Rammerne giver dem mulighed for at fordybe sig, og der skal være tid nok til det, for det er ofte netop fordybelse, de mangler i hverdagen. De går ind i et skabelsesrum, er i dialog med det de laver, ofte en indre dialog. Jeg tror at dette glimt af at give slip og falde ind i sig selv og opleve er vigtigt«.

Netop derfor arbejder hun kun med én børnegruppe pr. dag, og med vuggestue/dagpleje-børn helst kun seks børn. Hun giver ikke de små en egentlig undervisning, de udtrykker sig uden at vide det og viser deres personlighed.

»Med de lidt større børn arbejder jeg med temaer, fx eventyr eller går i zoologisk have for at skabe en inspiration de kan bruge. Selv er jeg inspireret af Reggio Emilia. De ca. fire-årige børn tegner meget, og ved at tegne noget de iagttager, kan de lære at bruge deres syn anderledes. Og allerede i tre-års alderen opdager nogen af dem at farverne blander sig sammen til nye farver«, siger hun og fortsætter:

»Med de mindste handler det især om at de bruger deres sanser og mærker materialerne. Det vigtigste er at lege og eksperimentere, at de får lyst til at male og kan lide det – og at de fordyber sig. Det her er ikke passiv underholdning, de er aktivt handlende, og de sætter deres aftryk på verden. Og alle børn kan lide farver, det at beskæftige sig med smukke farver påvirker sindet«.

Kontakten mellem børnene er varm og fin. Efter et par timers aktiv skaben er børnene trætte og sidder fredeligt og spiser. Omkring dem står deres flotte og originale billeder.

Luna Panduro er socialpædagog og har arbejdet med både normale og handicappede børn. For ca ti år siden blev hun lærer i billedkunst og har arbejdet med børn og billeder som selvstændig siden. Hun arbejder med både små to-årige børn og med børn helt op i fritidshjemsalderen, og i et område som dækker København og Nordsjælland. Desuden underviser hun på billedskoler i Allerød og Farum. Hendes telefonnumre er: 48 17 51 52 og 20 73 51 52.