Repræsentantskabsmøde 2012

Overliggeren og paradigmeskiftet

Af Elisabeth Lockert Lange

Formand Britt Petersen får ordet først, og i sin mundtlige beretning ser hun tilbage på de foregående to års kampe, udfordringer og sejre for derefter at se fremad. Densamlede overskrift for arbejdet er: en anden måde at drive velfærd på. En måde som bygger på tillid og faglighed, ikke på New Public Management og markedskræfterne.
Kort sagt et paradigmeskift, og et skift der allerede er i fuld gang.

At sætte overliggeren højt både i det pædagogiske arbejde og i det fagpolitiske arbejde er LFS’ dna som faglig organisation, indleder Britt Petersen med en vis stolthed sin mundtlige beretning.

”Man skal turde noget for at rykke. Vi stille store kravtil organisationen om at udfordre andre og os selv. Vi sætter store mål, men vi har også ambitioner om at få dem opfyldt.”

Ambitionerne koncentreres i første omgang om København,ud fra det faktum at LFS er den største faglige organisation i Københavns Kommune, og at København er hovedstaden og vil smitte af på andre områder.

Det handler om en anden måde at drive velfærd på. LFShar beskrevet sine visioner om bedre og billigere offentligvelfærd i oplægget Visioner fra maskinrummet. Oplægget er
sendt til politikere og topembedsmænd i kommunen, og dethar haft sin effekt. Britt Petersen nævner Koncernservice,dette tidligere lukkede organ for fællesdrift, som unddrog sig demokratisk kontrol, men tog sig ”godt betalt for meget lidt”.

Det er nu underlagt Økonomiforvaltningen som en fællesfinansieret service. Hun nævner udlicitering og outsourcing, som er blevet anvendt, selvom det reelt er dyrere når det hele regnes med. Nu bliver opgaver for første gang rekommunaliseret. Brugen af eksterne konsulenter nåede vilde højder på et tidspunkt, når politikerne havde brug for at fralægge sig ansvar for en beslutning. Også det er vendt til kvalitativt bedre analyser lavet af allerede ansatte, mens brugen af eksterne konsulenter begrænses til deres særlige ekspertise.

Helt afgørende er den tillidsreform, som LFS har arbejdetfor i adskillige år, og som nu har fundet vej ind i budgetforliget for næste år.

”Tillidsreformen er båret og drevet af LFS, og vores ambition har været at den ikke kun skulle udfolde sig i én forvaltning men i hele kommunen.”

Socialudvalget og Socialforvaltningen spiller en helt særligrolle, nemlig som hovedproducent af krav om dokumentation og kontrol, i så høj grad at specialområdet er syltet ind i dokumentation og kontrol.

De taler ganske vist om en ”tillidsramme”, men uden atændre på noget som helst. Og derfor ligger der et helt særligt arbejde der, fremhæver Britt Petersen.

”For der er ingen vej tilbage, paradigmeskiftet er i gang.
Men der ligger et kæmpearbejde foran os, først og fremmest skal vi have politikerne og topembedsmændene i Socialforvaltningen på omgangshøjde. Lige nu suser vi frem i den ene forvaltning og går i bakgear i den anden.”

Og det er først og fremmest dette fremtidige arbejde, somBritt Petersen lægger op til repræsentantskabet at de overlader til hovedbestyrelsen at” oversætte” og handlingsrette. Og at forretningsudvalget, områdebestyrelserne og ledersektionerne forpligter sig til at arbejde videre med det. For ”medejerskab og medansvar er helt nødvendige forudsætninger for arbejdet med tillidsreformen.”

Mens tillidsreformen er i fuld gang, så halter de landspolitiske ambitioner derimod mere. Med en ny regering håbede mange på en ny politik. Og der er da forskel, siger hun mens hun trækker på ordene. For to områder har huller som står vidt åbne og som kræver handling. Det ene er det arbejdsmarkedspolitiske område, hvor sikkerheden for arbejdsløse er truet, og hvor der kun tilbydes lappeløsninger. Det andet område er udfordringsretten. Den dækker over det faktum at private kan etablere institutioner og dagpleje og trække profit ud til sig selv.

”Det betyder dels at kommunerne ikke kan planlægge deres pasning og deres udgift, men det betyder også at folk får lov at berige sig selv for penge som er afsat til kernevelfærd.”

Britt Petersens sidste ord i hendes mundtlige beretning gårtil overenskomsten 2013. Efter et godt resultat i 2008 og et katastrofalt midt i krisen i 2011, så er der ikke meget at forvente af 2013. Ja ikke engang status quo, for KLs nye profil som arbejdsgiverforening af værste skuffe angriber stort set alle lønmodtagernes tilkæmpede rettigheder. Arbejdstidsregler, medindflydelse og beskyttelse af tillidsvalgte skal ud, mener KL.

Til gengæld forhandles der lokal løn efter alle kunstensregler på de pædagogiske arbejdspladser, et godt arbejde som formanden roser ledere og tillidsrepræsentanter for.

Britt Petersens mundtlige beretning bliver pænt modtaget,og mange af de efterfølgende talere tager udgangspunkti hendes ord. Andre supplerer omvendt med emner hun harvalgt ikke at komme ind på.

En anden vej

En udtalelse fra repræsentantskabsmødet 2012 vedtages. Udtalelsen har overskriften Til kamp for velfærdsstaten, og den handler om den anden vej. At en stærk demokratisk velfærdsstat er vejen ud af krisen, ikke flere skatte-lettelser. Denne vej består også af tillids- og velfærdsledelse i et paradigmeskift og opgør med New Public Management.

Udtalelsen anbefaler fire pejlemærker for velfærdsledelse og velfærdsstyring, og du kan læse hele udtalelsen på mitlfs.dk