ROS? HER ER DE FEM VÆRSTE…

Vi skal rose hinanden mere, det styrker og opløfter. Eller gør det? Så skal vi rose bedre snarere end mere. Se her fem former for ros, som bestemt ikke løfter.

Pligt-ros er aldrig af det gode. Ros og anerkendelse skal menes, ellers giver det ikke arbejdsglæde.

Ironisk ros, som i ”nææh, hvor er du bare dygtig.” Nej vel…

Rosesandvichen er heller ikke rar, det vil sige ros-ris-ros metoden, at ris skal pakkes ind i ros. Lad være. Hvis du har ros at give, så giv det. Hvis du har kritik, så sig det.

Rose nogen men ikke andre. De uroste vil bare føle sig overset og uretfærdigt behandlet. Uden at udarte til millimeterdemokratisk roseri, så skal der være fokus på alle, så alle bliver rost i det omfang de fortjener det.

Rosetyrani. Konfliktskyhed med et andet ord, for det er altid lettere at rose end at give kritik. Feedback er det bedste, for vi vil gerne vide, hvad vi gør godt, men vi vil også gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.