Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dilemmaer i daginstitutionen
Af Elisabeth Lockert Lange
Hvad er de grundlæggende dilemmaer på daginstitutionsområdet? Hvad er det for betingelser og vilkår der bestemmer det indhold, som små børn møder i daginstitutionen? Ja hvad er daginstitutionens ethos, dens ånd?
Disse grundlæggende emner er genstand for et projekt sat i værk af FOA.
Hvordan ser virkeligheden ud ude i daginstitutionerne?
Hvilke dilemmaer og udfordringer tumler man med? Hvilke paradokser lever man med? Hvordan lever den kritiske pædagogik og barnets perspektiv side om side med New Public Management og dokumen-tationskrav?
Et projekt ved navn Tilstanden på daginstitutionsområdet, etableret under FOAs Pædagogiske Udviklings Fond, som løb af stablen i 2010-11, endte ud i otte grundlæggende dilemmaer på daginstitutionsområdet. Et nyt projekt, som starter op nu, er tænkt som en fortsættelse og udbygning afdette. Tanken er at gå dybere ind i dilemmaerne, undersøge hvilke der er de dominerende, hvilke der er fælles. Og ikke mindst hvad de betyder for livet i daginstitutionerne, for børnenes hverdagsliv. LFS deltager med et medlemsmøde den 29. maj, mere om det i faktaboksen.
Som forskere på projektet har fonden valgtcand.mag. og forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Søs Bayer, Søren Smidt fra Videnscenter for institutionsforskning på UCC og som den tredje pædagog,cand.mag. i pædagogik og lektor ved pædagoguddannelsen på UCC, Unni Lind.
”I det første projekt så vi træk og tendenser for området, et billede der tegnede sig. Det var mere overordnet, mere generelt”, siger Unni Lind, som også var koblet på det tidligere projekt som forsker. Hun fortsætter:
”Ét billede var grundlæggende og viste sig tydeligt, nemlig den dobbelthed der ligger i området. At folk på den ene side er enormt engagerede i daginstitutionerne og i at være en del af velfærdspakken, og på den anden side og samtidig lever med en række dilemmaer, som de klart anerkender som udfordringer.”
Otte tydelige dilemmaer med modsætninger og problemstillinger trådte frem. De trådte bl.a. frem i modsætningen i at der er en øget anerkendelse af området, men at den ikke viser sig i hverken lønnen eller i en økonomisk prioritering af området. De trådte frem i spørgsmålet, om fagligheden erstyrket eller svækket med de øgede krav om dokumentation.I om tendensen med færre kollektive løsninger og mindre
medarbejderindflydelse er udviklende eller betyder væsentlige tab af værdier. I om den større arbejdsdeling og fokus på ledelse er udtryk for faglig udvikling eller en centralisering ud fra mere snævre og økonomiske perspektiver. I om daginstitutionerne vil tabe kampen om prioritering mellem velfærdsydelser, ikke mindst til skolerne. Og de trådte frem i den bekymring der ligger i at konstatere at området tales frem men at daginstitutionerne samtidig ikke fylder og ikke prioriteres. Og hvad med børnenes perspektiv? Det er det, der fylder mindst, mens systemændringer fylder meget.
Et niveau længere ned
Resultaterne fra det tidligere projekt, som omfattede mange aktører med forskellig adgang til området, blev fremlagt og diskuteret på en konference. Her blev en fortsættelse også besluttet.
”Vi vil grave et niveau længere ned, så dilemmaerne kan foldes ud, og vi kan se hvilke der fylder mest. Vi vil kigge på både de bevidste og de ubevidste betingelser og vilkår, der bestemmer det liv, børnene har i deres daginstitution. Derfor taler vi i dette nye projekt om daginstitutionens ethos, om daginstitutionens ånd. Daginstitutionerne har jo tradition for autonomi og kritisk pædagogik, og hvordan kommer det til udtryk i det samfund, vi har, med management og krav om dokumentation. Hvilke tanker og overvejelser gør de sig i daginstitutionerne om det”, spørger Unni Lind.
I denne fortsættelse af projektet er planen at Søs Bayer og Unni Lind rejser landet rundt og laver en række kvalitative interviews, fokusinterviews med berørte grupper som får mulighed for at komme med deres oplevelse af dilemmaerne. Ikke kun ansatte ude i daginstitutionerne men også forældre, forvaltningsfolk etc. De mange som tilsammen danner området.
”Vi vil gerne have at deltagerne koger de otte dilemmaer ned til tre, at de udvælger de tre som er vigtigst set med deres øje. Er der nogle bestemte dilemmaer, som alle tænder på fx, og hvilke kan vi ikke komme udenom. Og så skal vi have nuancerne og de underliggende ting frem. Alle de overvejelser der ligger i niveauet længere nede.”
Intentionen er at når forskerne er nået dertil og har fået nuanceret dilemmaerne, så skal resultaterne vendes og diskuteres i fonden.
”Når vi taler om daginstitutionernes ethos, så får vi også de mere ubevidste ting med. Det er svært at definere hvad områdets sjæl og ånd er, men når mange siger noget bestemt, så kan man sige at her er der noget der fylder. I første projekt, første runde, så vi at medarbejderne i daginstitutionerne arbejder med styringsmekanismer og managementtænkning. Samtidig er de engagerede og vil gerne præge området, deres tilgang er traditionelt en kritisk pædagogik med fokus på barnet. Hvordan kan vi forstå at det alligevel giver mening, at man kan have paradokset og leve i bedste velgående?”
Netop barnet som centrum er det vigtigt at holde fast i.
”Det handler om børns hverdagsliv, det er det som leder både bevidst og ubevidst. Vi skal holde fast i at barnet er i fokus, barnet som medborger, og undersøge hvilken betydning disse dilemmaer og vilkår har for børns liv og betingelser.”
”I sidste instans skal projektet bruges til at udbygge forståelsen af området, forstå kompleksiteten i området. Og det er et vigtigt område at få afdækket og forstå.”
Projektdesign:Med udgangspunkt i de data og analyser, der trådte frem i første runde af projektet Tilstanden på daginstitutionsområdet er formålet med anden runde at søge dybere ind i de felter, problemstillinger og dilemmaer i daginstitutionen, som lever sammen og ved siden af hinanden, både som betingelse for hinanden og som et vilkår for pædagogikken og dens betydning for børnenes hverdagsliv i dagtilbuddet. Historisk set har daginstitutionens indhold været præget af en kritisk pædagogik med fokus på barnet. Men også et antiautoritært, politisk frigørende og ideologisk afsæt har præget området, både uddannelsesmæssigt, socialpolitisk og kønspolitisk. I dag er daginstitutionen en del af velfærdssamfundets ydelser og tidens værdipolitiske styringsparadigme. Så – hvad er i dag daginstitutionens Ethos – forstået som de bevidste og ubevidste betingelser og vilkår, der er bestemmende for det indhold, som små børn møder i deres daginstitution hver eneste dag. Projektet tager udgangspunkt i de otte dilemmaer indsamlet i det tidligere projekt for at identificere de centrale problemstillinger og de ægte modsætninger. Der samles ny data gennem en række fokusgruppeinterview. En af disse fokusgrupper er LFS, som jo i særklasse samler de grupper, der arbejder i og med daginstitutioner, lige fra pædagogiske konsulenter til medhjælpere. LFS lægger derfor hus og medlemmer til et sådant møde den 29. maj. Deltagerne får på forhånd tilsendt de otte dilemmaer og får som første opgave at afgrænse dem til tre. De danner udgangspunkt for interviewet. Læs mere om mødet på mitlfs.dk Disse fokusinterviews løber frem til sommer. Hen over sommeren og det tidlige efterår analyseres der, for så at slutte med en form for offentliggørelse. Formen er ikke lagt fast. |