Læringsstile i børnehaven

Af Tine Sejbæk

Børn lærer på forskellige måder. Og ved at arbejde ud fra forskellige læringsstile kan man bedre motivere dem, når de skal lære nyt og svært. Teorien om læringsstile har i de sidste 10 år vundet indpas i de danske skoler. Nu er den på vej ind i daginstitutionerne. Få nogle bud på, hvorfor læringsstile er værd at beskæftige sig med – og hvordan man gør

Børn lærer på vidt forskellige måder. Nogle bruger gerne øret, andre er mere visuelle. Nogle skal helst røre ved tingene for at forstå dem, mens andre optimalt set skal bruge kroppen for at lære nyt. Nogle lærer bedst alene, andre bedst i par. Nogle børn husker bedre, hvis de arbejder i et lokale med baggrundsstøj. Nogle lærer bedst i kølige lokaler, mens andre bedst tilegner sig læring i varme. En del lærer faktisk bedst om eftermiddagen eller om aftenen, mens en mindre gruppe har brug for at drikke eller småspise, hvis de virkelig skal koncentrere sig.

Alt det er elementer i Dunns og Dunns teori om læringsstile (se faktaboksen), som har vundet indpas i Danmark siden årtusindeskiftet. Interessen begyndte på Vorbasse Skole i Jylland. Den bredte sig til andre skoler, og efterhånden er daginstitutionerne også begyndt at tage teorien om læringsstile til sig.

En af pionererne i forhold til at udbrede kendskabet er Alice Darville. Hun er pædagog, læringsstilscertificeret og forfatter til den nye bog ”Læringsstile i børnehaven”. Til daglig arbejder hun på Engelsborgskolen i Lyngby – bl.a. i børnehaveklassen – samt holder kurser og udgiver materialer om læringsstile.

Efter en inspirationsdag i 2004 fandt hun ud af at ”det her bare var det, hun ville”.

”Pludselig var der en teori, der passede til den praksis, jeg oplevede i børnehaveklassen. At det er nødvendigt at møde børn på forskellige måder. Det gjorde jeg allerede, men herblev det mere systemisk. Det er en teori, der giver en større forståelse for forskellighed. Hvad er det f.eks., der gør at nogle børn ikke er motiverede for at lære, når de skal sidde stille?”

”Jeg havde læst om de mange intelligenser, men det handler mest om potentialer. Læringsstilene giver derimod redskaber til praksis. Og det er bredere end bare undervisning. Det handler om: ”Hvordan lærer vi? Hvilke fysiske og psykiske elementer skal være til stede for forskellige mennesker, for at de lærer optimalt – uanset om de er fire eller 80 år?”

Stilene har giver også mulighed for at gavne børns trivsel, fordi man forstår dem individuelt.

”Fordi Rasmus er mere urolig end Johanne, behøver han ikke være forkert”, siger Alice Darville og tilføjer;

”Det med, at vi skal møde børn forskelligt, er jo ikke nyt. Men gør vi det?? Stilene er et bud på et læringsmiljø, der tager hensyn til forskelligheden. Jeg tror, man bruger det mere eller mindre bevidst i daginstitutionerne. Der var f.eks. mange ting, jeg selv gjorde uden at vide det. Teorien gav mig redskaberne til at forstå, hvorfor det virkede”.

Børn ved selv, hvordan de bedst lærer

Teorien om læringsstile indeholder 20 elementer, der har indflydelse på, hvordan vi lærer. Ideen er, at man især skal bruge den, når børn skal lære noget nyt og svært. Man lærer nemlig bedst, hurtigst og med mest motivation ud fra sin egen stil.

20 elementer kan virke overvældende, for hvordan skal man inddrage så mange elementer – og i øvrigt tage hensyn til mange børns forskellige stile?

Man kan starte med at inddrage nogle få elementer, f.eks. de miljømæssige. Det vil sige de faktorer i det fysiske miljø, der kan have betydning for, om vi lærer optimalt. Det handler om den måde, vi indretter børnehaverne på: hvilke møbler vi har, hvordan lokalerne bruges, hvordan lys og lyd bruges. Man kan f.eks. dæmpe lyset eller indrette rummene anderledes, så man både tager hensyn til børn, der har brug for stilhed og gang i den. Eller man kan lave et mindre projekt, hvor man giver børnene mulighed for at lære ud fra, om de henholdsvis har det bedst med at høre, se, røre eller gøre, når de tilegner sig ny lærdom – det, man også kalder de fire perceptuelle strenge.

”Når jeg arbejder med de fire perceptuelle strenge, kan børnene i min børnehaveklasse vælge sig ind på aktiviteter eller værksteder, der relaterer sig til dem. Man kan f.eks. lære at regne på flere måder. Det behøver ikke kun foregå på et A4 ark. Nogle skal røre ved ting for at lære noget. Nogle børn husker nemmere, hvis de får lov at have kroppen med og ikke bare skal sidde på deres numse.”

Alice Darville forklarer, at når børnene i hendes klasse f.eks. skal lære tal, er det sådan at nogle kan sidde ved et bord og gøre det. Nogle har det bedst med at bruge tal lavet af skummåtter, som de lægger i skolegården. Andre igen har det bedst med at hoppe på tallene.

Hvis man som pædagog skal spotte børns forskellige læringsstile, kan man komme langt ved at tale med børnene om det. De er gode til at have en fornemmelse af, hvad der fungerer bedst for dem.

”Desuden kan man observere dem og tage fotos. Så vil man se, at der er nogle karakteristiske valg, børn træffer, om de f.eks. foretrækker at arbejde alene eller sammen med andre”.

Et eksempel på en læringsprofil er at det typiske barn i en børnehave er globalt. Det vil sige at barnet har brug for overblik over en opgave, det har brug for at blive motiveret og for at kunne se et klart mål med det, det skal lave. Mange børnehavebørn (40 pct.) er desuden visuelle og har synet som den stærkeste sansekanal. Et typisk børnehavebarn vil også gerne lave noget sammen med andre. Og arbejder bedst ved dæmpet lys.

Spis elefanten i små bidder

Læringsstile er gode at bruge, når børn skal lære nyt og svært – f.eks. faktuelle ting som at rime eller få viden om trafik eller dyr.

”Det er et værktøj, der er egnet til nogle ting, og man kan spørge sig selv: Hvis vi skal lave det her projekt, vil det så være et godt redskab at arbejde med læringsstile? Læringsstile er en pædagogisk metode og ikke en religion. Det er et redskab, der er godt at have i sin pædagogiske værktøjskasse sammen med andre værktøjer”, siger Alice Darville.

Når man som pædagog vil i gang med at bruge læringsstile, er det vigtigste et ønske om at blive klogere på teorien. Det optimale er at alle kommer på kursus. Og det er godt, hvis også to fra forældrebestyrelsen kommer med. Og så er det gavnligt som pædagog at få lavet sin egen læringsprofil. I løbet af et år kan man så f.eks. have nogle uger, hvor man arbejder med de fire perceptuelle strenge: se, høre, røre og gøre. Man kan f.eks. også vælge at sige at nu bruger viteorien til at kigge på forhold som lys, støj, indretning osv. Så man forbedrer det fysiske miljø og dermed giver børn med forskellige læringsstile mulighed for at lære mere optimalt.

”Man ved f.eks. at lys påvirker 70 pct. af os. Børn har ofte ikke brug for så skarpt lys, som man bruger i daginstitutionerne. Hvis man dæmper lyset, dæmper man også støjniveauet”.

Et af de mere overraskende elementer i teorien om læringsstile er at nogle børn lærer bedst, hvis de får lov til at småspise. Så man kan spørge sig selv: er det ok, at Alma henter en gulerod i sin madpakke, hvis hun har behov for det?

”Vi gør det selv som voksne. På gode arbejdspladser er der ordninger med frugt og vand. Børn er ikke anderledes”.

Alice Darville anbefaler, at man tager det lidt ad gangen, når man starter på at bruge læringsstile. ”Spis elefanten i små bidder. Så det ikke bliver så stort, at I tænker ”åh nej, det her kan vi ikke overskue”. Det er bedre at arbejde med få elementer end med ingenting”.

Læringsstile giver samtidig et værktøj til, hvordan man kan tackle de børn, der altid er ”umulige”. Så man kan også bruge teorien til at tage fat i de børn, der ikke trives her og nu. Det kan f.eks. være at det vil hjælpe nogle børn, at man indretter stille områder, så de får noget mere ro.

”Der er flere måder at gøre tingene på. Og hvis man kender de børn, man arbejder med, så har man en fornemmelse af, hvad der fungerer for dem”.

Alice Darville tror, at mange pædagoger tænker ”det her gør vi jo i forvejen”.

”Det er rigtigt, men når man kender teorien, kan man gøre det med en anden systematik. Det er godt at blive bekræftet i, at det, man gør, fungerer, og hvorfor det fungerer.”

Giver overskud i sidste ende Alice Darville mener, at det ofte bliver sjovere at være pædagog i en børnehave, når man bruger læringsstile.

”Man vil også se en større glæde hos børnene. Det sjove ved at arbejde med børn er jo at tænde et lys i dem og give dem god trivsel og god læring. Og den trivsel bliver større, når man motiverer dem på forskellige måder”.

Hun erkender, at det i starten kræver tid at arbejde med læringsstile.

”Men når det er planlagt, går det nemmere, fordi man så ikke skal bruge så meget tid på modvillighed. Hvis jeg har tilrettelagt nogle gode værksteder, er det også sjovere at gå på arbejde. Så behøver jeg ikke sige ”hold nu op” hele tiden. Nye input og ny udvikling gør arbejdet som pædagog sjovere. Måske er det i første omgang et arbejde at sætte sig ind i noget nyt. Men hvis redskabet på sigt giver overskud, så høster man”.

Hvis man f.eks. dæmper lyset, laver stille-områder og en nytænkende indretning i institutionen, vil man ofte få mere ro.

”Måske kræver det i starten økonomi og nye tilgange til det pædagogiske arbejde. Men på sigt bliver det bedre at gå på arbejde, end hvis man hele tiden har konflikter med et par børn. Det er det sidste, der dræner”.

Bogen Læringsstile i børnehaven af Alice Darville er udkommet på Akademisk Forlag. Desuden har hun netop udgivet et materiale baseret på læringsstile, Cirkus Total, til børnehaven. Materialet, der er fra forlaget Alinea, består bl.a. af en højtlæsningsbog, en magnetisk tavle og magnetfigurer. Materialet tager højde for børnenes forskellige læringsstile og er rettet mod de store børn, der snart skal i skole.