Arbejdsmiljøet

”Du bliver jo mobbet”

Af Elisabeth Lockert Lange

Mobning er ødelæggende for den det går ud over. Men løsningen er ikke bare at sige ”se at komme væk” og ”glem det, nu er det slut”. Så enkelt er det ikke. Hvis den mobberamte for alvor skal komme over mobningen, så kræver det en proces, som den mobbede selv skal være en del af og træffe beslutningerne i. En socialpædagog og tidligere mobberamt fortæller sin historie og giver gode råd både til mobberamte, arbejdspladser – og fagforeninger.

Foredragsholder og debattør står der på hendes visitkort. Og det skal jeg da ellers lige love for.

Socialpædagog Gitte Strandgaard ser én meget direkte i øjnene, hendes egne stråler, og hun gestikulerer livligt. Hun taler længe og med nærvær og humor. Men historien hun fortæller er meget sørgelig; om et mobbeforløb som varer to år, og et efterfølgende ligeså langt sygdomsforløb. Men et forløb som i sidste ende fører til den slags energi og livskraft, som kun opstår, når man oplever dyb mening i det man bruger sig selv og sin tid på.

For en del år siden arbejdede Gitte Strandgaard som socialpædagog på et hospital i Århusområdet. Hun hjalp med de svært syge og til tider svigtede børn. Hun var glad for sit arbejde, og hun gjorde det godt, mødte børn og forældre og de hende med åbenhed, glæde og tillid. Kollegialt havde hun et godt samarbejde med sin afdeling. Og sådan gik der fire år.

Men så bliver der ansat en ny afdelingssygeplejerske, og det skaber uro i afdelingen, en uro som for Gitte Strandgaard gradvist bliver et skift i holdningen til hende og hendes arbejdsindsats.

”Fra at få anerkendelse for mit arbejde begynder jeg at få kritik for min faglige og personlige stil. Jeg arbejder jo ud fra hjertet, og jeg når derfor hjerter. Jeg behøver ikke bruge tid på at etablere tillid med børn og forældre, og det er en torn i øjet på nogle af sygeplejerskerne.”

Der går over to år med en voksende mængde kritik, før hun nedbrudt kaster håndklædet i ringen.

”Det kommer jo snigende og gradvist. I starten glider man af på det, tænker den anden har en dårlig dag.”

Hun får frataget opgaver og pålagt nye opgaver. Og da hun en dag ikke når alle sine opgaver, falder bemærkningen straks: du når jo heller ikke dit arbejde.

”Alt hvad man gør og ikke gør bliver brugt mod en. Det gør ondt når det gentages igen og igen af de samme, der kommer en nederdrægtighed over ordene. Fx når jeg viste glæde over for børnene, lød det: ”gør du det her for at få opmærksomhed.”

Depression

Gitte Strandgaard mærker at hun bagtales, og det indrømmer hendes mobbere, da hun konfronterer det. Hun kræver et møde, hvor hendes funktion og opgaver er på dagsordenen, så det kan blive tydeligt hvad hun skal gøre og ikke gøre. Men kun fem (ud af 22 i afdelingen) melder sig til mødet, så det bliver aflyst.

”Jeg prøver jo dialog for at etablere det gode samarbejde. Og det kulminerer i april 2005, hvor jeg beder om et møde med afdelingssygeplejersken og den værste af mobberne. De starter med at komme præcis 12 minutter for sent, det var så rædselsfuldt.”

De sætter sig sammen over for hende og giver mødet ti minutter. Hun vil gerne have en time for at kunne tale ordentlig med mobberen, men det afvises.

”Og så vender samtalen sig lynhurtigt til at handle om, hvor dårlig jeg er til mit arbejde. Til sidst siger mobberen ”nå så fik du din time”, og afdelingssygeplejersken siger ”er du ikke bare for sårbar til at være i denne afdeling”. Men jeg havde jo fået så mange bank.”

De to år med mobning er ikke gået sporløst hen over hende. Hun er angst, har synsforstyrrelser, problemer med at koncentrere sig og med at sove, foruden hovedpine og ondt i ryggen og maven. Den 18. juli melder hun sig syg. Hun får en akutsamtale med lægen, som siger: ”du bliver jo mobbet, Gitte”, og fortæller hende at hun skal melde det til Arbejdsskadestyrelsen. Det er en ny verden for hende, og hun ringer til sin fagforening. Her siger konsulenten at hun skal væk hurtigst muligt, finde et andet arbejde.

”Men det forstår jeg ikke, jeg er jo glad for mit arbejde og tænker, hvis bare jeg kan få talt med mobberen...”

Hun kommer til en arbejdspsykolog, og så kommer depressionen. I 2006 bliver hun fyret. Hendes ønske om en åben dialog med mobberen afvises, det ser de ingen grund til, mens hendes ønske er at alle i personalegruppen skal vide, hvad der foregår.

Forening og firma

2006 går med en dyb depression.

”I to måneder ligger jeg i fosterstilling og kan ikke andet. Lykkepiller har jeg afvist helt fra starten, og det holder jeg fast ved. Jeg overvejer heller aldrig at tage mit eget liv. Men jeg får smertestillende piller og sovepiller, så jeg kan klare at passe mine børn, som var teenagere på det tidspunkt. Tanken om hvad de har været igennem er det allersværeste for mig.”

Gitte Strandgaard får diagnosen ”psykisk tilpasningsreaktion”, som man vælger at kalde tilstanden frem for post traumatisk stress, som man ville gøre hvis det fx handlede om vold eller trusler om vold. Og netop derfor anerkendes det heller ikke i arbejdsskadesystemet. Hun bliver anbefalet fitnesstræning, og det virker. I april 2007 melder hun sig rask, ”vel vidende at nu skal jeg til at blive rigtig rask.”

En sådan tur lyder voldsomt, som hun siger:

”Mobberamte har brug for at være i helvede og sætte billeder på hvad der foregår. Det går aldrig over ellers, det skal arbejdes igennem, ellers indhenter det dem. Hvis der ikke bliver ryddet op, har de en adfærd som folk stritter på, paraderne er oppe, verbalt og kropsligt. Og så ender de let som mobberamte igen.”

Så begynder den næste store udfordring. For hvordan forklarer man et ”hul” i cv’et på to år? Alternativt fortælle at man har haft en depression i to år på grund af mobning. Det får i hvert fald ikke arbejdsgivere til at indkalde til samtale, og uanset hvad hun søger, og uanset hvor meget hun fortæller om den indsigt og styrke forløbet har givet hende, så løber Gitte Strandgaard panden mod en mur: ”mobbede er ”blacklistede”, de få som får arbejde igen, er dem der ikke har haft et langt sygefravær”.

Holde kæft med mobningen kan hun dårligt, for sideløbende med sine ansøgningerne stifter hun sammen med en anden mobberamt en forening mod mobning. Inspirationen får hun, da hun i februar 2007 læser i en avis at mobbeofre reagerer som soldater i krig. Det vil sige de holder sig oppe, mens krigen varer, og så går de i stykker, når de kommer hjem. Det er en ahaoplevelse, og hun kontakter journalisten, som bliver den første blandt mange medier, som formidler hendes historie og foreningens budskaber.

”Først er det pinligt, man skilter jo ikke med mobning og depression, men i løbet af året får jeg en masse henvendelser fra mennesker, som genkender sig selv og deres egen situation i min historie, og samtidig skaffer jeg mig mere og mere viden om også de forskningsmæssige elementer af mobning.”

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! er en realitet.

”Jeg kører på en tosporet motorvej, hvor jeg både italesætter mobning og skal holde kæft med det over for potentielle arbejdsgivere. Jeg får ikke noget job uanset hvad jeg søger, så ud over at mobningen gjorde mig syg i næsten to år, så har det ruineret mig økonomisk og udstødt mig fra arbejdsmarkedet.”

Men arbejdsløs kan man ikke kalde Gitte Strandgaard, for ud over at foreningen tager mange timer, så er hun også iværksætter. Efter foreningen er på skinner, etablerer hun nemlig sit eget firma Miss Malling Mod Mobning (hun bor i Malling), som tilbyder rådgivning til mobberamte, arbejdsplads og alle andre som kommer i berøring med mobning. Mobning skal der nemlig sættes ord på, der skal handles i situationen, og der skal forebygges. Til alt det byder hun ind med både viden, forskning og sin personlige historie. Heraf ordene ”debattør og foredragsholder” på visitkortet.

”Jeg er 50 år og brænder efter at bruge mine kompetencer på arbejdsmarkedet. Nu har jeg selv fundet noget at stå op for og brænde for.”

Bog: Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen er en håndbog, som er tænkt som en opslagsbog med inspiration til det forebyggende arbejde. Den er skrevet af forskerne Eva Gemzøe Mikkelsen og Annie Høgh og udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mobning kan ramme selv den bedste arbejdsplads, hvis omstændighederne er til det. Det er imidlertid billigere at forebygge skader end at helbrede dem. Derfor er det en god ide i at tænke forebyggelse – også i gode tider. Håndbogen er skrevet til ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljørådgivere, som ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. Håndbogen giver læseren viden og redskaber, som de kan bruge i den forebyggende indsats. Bogen er tænkt som en opslagsbog. Her kan man slå op og få inspiration til det forebyggende arbejde. Bogen er i tre dele. I bogens første del får læseren en indføring i, hvad mobning på arbejdspladsen er, og man kan få svar på spørgsmål som: Hvilke handlinger bruges i mobning? Hvorfor opstår mobning i det hele taget? Og hvordan påvirker mobning de ramte – og arbejdspladsen som helhed? I bogens anden del er der inspiration til en række overvejelser, som arbejdspladsen bør gøre sig, inden den indleder den forebyggende indsats. Den tredje og sidste del af bogen introducerer en række redskaber, som kan bruges, når man vil arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og udarbejde handleplaner og/ eller politikker om mobning. Desuden viser den hvad man kan gøre, hvis man får en mobbesag på arbejdspladsen.

Hidtil er skaderne fra mobning ikke blevet anerkendt som arbejdsskade, men måske er en opblødning på vej. Det ser ud til at Arbejdsskadestyrelsen vil undersøge mere konkret, om der kan påvises sammenhæng mellem mobning og chikane på arbejdspladser og udvikling af bestemte psykiske sygdomme. Hvis det er tilfældet bør de pågældende psykiske sygdomme optages på listen over erhvervssygdomme, vurderer Arbejdsskadestyrelsen.

I sit eget firma Miss Malling Mod Mobning tilbyder Gitte Strandgaard sin ekspertise til den enkelte og til virksomheder, organisationer, folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner foruden til politikere. Hun tilbyder afklarende samtaleforløb til mobberamte børn, unge og voksne, hjælp og procesforløb til virksomheder og skoler vedrørende forebyggelse og håndtering af mobning, som fx udarbejdelse af en kommandovej og en politik på området, alt sammen sideløbende med supervision og kursusforløb for ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. www.miss-malling-mod-mobning.dk