Centerstruktur special

Et arbejdspapir

Af Elisabeth Lockert Lange

En evaluer ing af centerdannelsen i Socialforvaltningen er udgangspunkt for det videre arbejde med at justere strukturen. Målet er naturligvis at gøre den (endnu) bedre, fagligt og ledelsesmæssigt.

Centerstrukturen i Socialforvaltningen er blevet evalueret. Eller rettere første etape (af tre) af centerdannelsen, hvilket betyder at bosteder, institutioner og dagtilbud på baggrund af fokusinterviews har fået mulighed for at vurdere, i hvor høj grad de mener strukturen lever op til de formål, som den blev sat i værk med. Og helt let er det ikke at afgøre om den to år gamle struktur har fået et godt skudsmål eller blot et middelmådigt. Det vender vi tilbage til.

At vi overhovedet står med en evaluering i hånden er ikke nogen selvfølge. Den blev ikke aftalt samtidig med at strukturen blev vedtaget, sådan som det ofte er tilfældet. Man vil jo ellers som regel gerne efterprøve om målene med en ændring bare i nogen grad opfyldes. Faktisk var forvaltningen kun interesseret i en status, det vil sige en vurdering af hvor man er i processen, ikke hvordan.

Evalueringen er i stedet initieret af HovedMED, og LFS skulle faktisk slås en del for at få den.

”Men vi mener det er vigtigt at se på, hvor centerdannelsen fungerer mindre godt, så der kan sættes ind der, og vi var enige om at der skulle gå to år, så begyndervanskelighederne ikke kom med”, fortæller Helle Haslund fra LFS’ forretningsudvalg (og repræsentant i HovedMED) og fortsætter:

”Vi ville ud i medarbejdergruppen og høre, hvordan strukturen fungerer der. Om den faglige ledelse er styrket og tæt på medarbejderne, sådan som det var intentionen. Vores intention var ikke nedlægge centrene, som vi på mange måder ser som en styrke. Større grupper giver stærkere økonomi, men der kan være områder der skal justere, så det gøres bedre. Og derfor ville vi have evalueringen, for hvordan kan vi ellers vide hvordan det går helt ude hos vores medlemmer? Er centerforståelsen der, er det-er-denne-vej-vi-skal-opfattelsen der eller er den ikke?”

Det tog sin tid at få evalueringen besluttet, ikke så mærkeligt måske, tænker hun: ”For det er en svær størrelse, og hvad skal man gøre hvis den ikke er positiv?”

27 centre med

Det formulerede formål med centerdannelsen var stærkere økonomi, stærkere faglighed og bedre ledelse. En del af dette var bedre tid til faglig ledelse, og netop dette punkt er ét, organisationerne, herunder LFS, har udtrykt en bekymring for.

Centerstrukturen blev lanceret som en ledelsesmæssig omstrukturering, som dybest set ikke ændrede arbejdet med brugerne. Det var i det mindste tanken og derfor blev en idé om at evaluere på brugernes oplevelse bl.a. af denne grund droppet.

En arbejdsgruppe blev nedsat til at klarlægge, hvad evalueringen skulle bringe viden og klarhed over. Her valgte man dels at tage en række fokusgruppeinterviews med både ledelse og medarbejdere, halvt af hver, og dertil en spørgeskemaundersøgelse og eksisterende interviewmateriale fra Drift og Udviklingskontoret i forvaltningen. Dette for at få så mange elementer ind som muligt.

”Vores tilgang var forskellig. Vi ønskede at se, hvad medarbejdernes opfattelse var, uafhængigt af hvad cheferne mente, men det kom vi ikke igennem med”, fortæller Helle Haslund.

Det betyder at fokusgruppeinterviewene består af medarbejdere og ledelse sammen, dog i rækkefølgen først medarbejdere og så ledelse, og det efterfølgende kryds blev sat i fællesskab af alle i interviewet.

27 centre har deltaget i undersøgelsen, ca. 250 personer i bosteder og dagtilbud på tværs af forvaltningen, på handicapområdet, børn og unge-området og området for udsatte borgere, bl.a. misbrug og hjemløse. Et par centre yderligere var blevet spurgt men takkede nej, da de bestod af én institution som i forvejen kørte som et center. De registrerede med andre ord ingen forskel ved centerdannelsen.

Ikke besvaret

Og hvad viser den så, evalueringen?

Der er udvalgt en række temaer og udsagn, som deltagerne, og som sagt sammen, har skullet vælge om de er enige i, hverken eller, uenige eller den lidt underlige ”ikke besvaret”. Uden at nogen har en jordisk chance for at vide hvorfor noget ikke er besvaret. Er det fordi de ikke har forstået spørgsmålet? Har de ikke kunnet blive enige? Har de ikke haft tid til spørgsmålet? Har de ikke villet svare?

Det ville selvfølgelig være lidt lige meget, hvis ”ikke besvaret” muligheden ikke blev brugt ret meget, men for nogle af udsagnene er det netop i denne ”ikke besvaret”-rubrik svaret ender. Det gælder først og fremmest på spørgsmålet om organisatorisk sammenhængskraft, om samarbejdet mellem enhederne fungerer optimalt. Ikke et uvæsentligt område og det ville ikke være uvæsentligt at vide hvorfor tæt på halvdelen af samtlige svar ender i ”ikke besvaret”. Til gengæld ligger næsten hele den anden halvdel i ”enig”-rubrikken. Det rejser spørgsmål snarere end besvarer.

Også spørgsmålet om ”samarbejdet mellem centret og centralforvaltningen i konkrete sager er velfungerende” har mange kryds i ”ikke besvaret”, men her er billedet mere broget med mange både enige og uenige. Også udsagnet ”Arbejdet i AfdelingsMED understøtter realiseringen af målene i centerdannelsen” har trukket mange krydser i ”ikke besvaret”-rubrikken.

Det er betænkelig og bekymrende, vurderer Helle Haslund at så mange ender med at sætte deres kryds i ”ikke besvaret” rubrikken.

”For man skal huske, hvordan krydset fremkommer: alle giver deres besyv til intervieweren og derefter beslutter de sammen i hvilken rubrik deres kryds skal sættes. Intervieweren fra firmaet exekver, som stod for undersøgelsen, fortalte i øvrigt at holdningerne ikke delte sig på medarbejdere og ledere, men på tværs af lag i centrene.”

Men er det alligevel meget fordomsfuldt at forestille sig at det i bare nogle få tilfælde er centerchefen, der får det sidste ord? Uanset er det ærgerligt at metoden kan åbne for den slags spekulationer…

De mest positive områder er klart administration og økonomistyring, hvor der er overvægt af enige i udsagn om at potentialet for mere effektiv administration og økonomistyring er udnyttet.

Nedskæringer

Udsagnet ”der er den fornødne tid til faglig ledelse tæt på medarbejdere og brugere” har i høj grad interesseret LFS. For samtidig med centerdannelsen blev der ført opgaver fra forvaltningen og ud i centrene. Det betyder at centerlederen har opgaven at have et mere overordnet syn på centret, mens bosteds-, institutions- og dagtilbudslederne skulle se på fagligheden i forhold til medarbejderne.

”Det var jo også et af formålene med det, at styrke fagligheden i arbejdet med brugerne. Og netop om det var sket har LFS været bekymret for. Vores bekymring gik på om ledelserne ville blive fjernet og trukket opad i systemet”, siger Helle Haslund og fortsætter:

”Forvaltningen mener at det ikke er sket, ikke særlig meget i hvert fald. Og at det slet ikke ville være sket, hvis der ikke samtidig skulle ske en budgettilpasning – det vil sige en nedskæring. Hvis 2010 ikke havde været så presset i økonomi og ressourcer, ville lederne have haft mere tid til faglighed, sådan som det var tanken, tid de nu har brugt på økonomi, på at spare.”

Kigger man på tallene i evalueringen ser de ikke opsigtsvækkende ud. 11 af centrene – på baggrund af fokusgruppeinterviews – svarer ”enig” til at der er den fornødne tid, otte siger ”hverken eller”, fire er ”uenige” og fire ”ikke besvaret”.

Måske ikke så dårligt i et par år hvor økonomien har overskygget det meste.

”Omvendt er det ærgerligt at centerdannelsen af netop denne årsag forståeligt nok opfattes som lig med nedskæringer. Jeg er helt sikker på at vi ville have haft det samme pres på økonomien fra politikerne også uden centerdannelsen. Faktisk mener jeg at konsekvenserne uden centerdannelsen ville have været endnu større, især for den enkelte arbejdsplads. Med centerdannelsen er bæredygtigheden større, man kunne finde besparelser der smertede mindre end i en lille institution. Jeg tror det har givet færre fyringer, end vi ellers ville have set.”

Lokalt arbejde

Alt i alt kalder evalueringen på justeringer, eller rettere på at der arbejdes videre med at gøre centerdannelsen bedre i praksis, at udfolde dens potentialer.

”Det arbejde er allerede sat i gang, og det skal ske lokalt, nærmere bestemt i AfdelingsMED. Det er vigtigt at afdække hvor problemerne er og hvad de skyldes. Og vi ser evalueringen som et øjebliksbillede på, hvad man skal være opmærksom på lige nu i mit center. Og derefter hvad man kan gøre.”

HovedMED forfatter i skrivende stund et brev med en række opfordringer til diskussion af hvordan de fem potentialer ved centerdannelsen, som er identificeret i evalueringen kan udfoldes og optimeres.

”Der kommer en proces nu på baggrund af evalueringen, for den skal absolut ikke bare sættes på hylden. Tværtimod skal den være et arbejdspapir lokalt.”

Det første potentiale handler om de administrative opgaver og snitfladerne i forhold til især institutionslederne. Det andet potentiale opererer med etablering af en tværgående faglig udviklingsenhed eller specialenheder til at servicere hele centret. Det tredje potentiale har en omrokering af ledelsesopgaver og ansvarsområder mellem de forskellige ledelsesroller som tema. Med det mål at optimere ledelseskapaciteten. Det fjerde potentiale er at udnytte specialviden og medarbejderressourcer på tværs af institutionerne i centret. Og endelig det femte er visitation og en fælles indgang til den.

Det er altså disse fem områder, som nu lokalt skal diskuteres. Og til den diskussion kan man sikkert med fordel kigge i evalueringsrapporten og se hvor tilfredsheden er størst, hvor trivslen er høj, hvor der er klart fokus og fælles retning, hvor fagligheden er solid, hvor der er anerkendelse, udvikling og mening i arbejdet.

AfdelingsMed’erne får til den 15. april til en startsnak om punkterne, hvor det første input skal være tilbage i HovedMED. Herefter går arbejdsprocessen frem til engang i august.