Bedre behandling giver effekt

En række danske eksperter giver i samarbejde med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anbefalinger til indsatser, der kan hjælpe sygemeldte med mentale helbredsproblemer tilbage i job. Det handler først og fremmest om hurtig behandling og kombineret behandling. Baggrunden for anbefalingerne er en ny hvidbog på dansk, som samler den internationale, forskningsbaserede viden om sygefravær, tilbagevenden til arbejdet og mentalt helbred.

Mentale helbredsproblemer koster årligt det danske samfund 55 milliarder kroner. For ikke at tale om hvad det koster i livskvalitet for de mange mennesker, som lider af bl.a. depression og angst. Disse mentale helbredsproblemer udgør nemlig en pæn del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensionerne, og de har dermed betydelige konsekvenser for det enkelte menneske.

Og altså også for samfundet. Af de 55 milliarder kroner årligt er de ca. 90 procent omkostninger til sygefravær, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling.

Så store udgifter af både økonomisk og mental karakter må det være oplagt at gøre noget ved. Forskere har derfor kigget på hele den samlede den internationale forskningsbaserede viden om emnet, sygefravær, tilbagevenden til arbejdet og mentalt helbred, og samlet det i en hvidbog ud fra, at hvis man vil have folk med mentale helbredsproblemer tilbage på arbejdsmarkedet, hvad skal man så gøre. Det har bl.a. meget andet ført til ni overordnede anbefalinger.

Hvidbogen peger på evidens for at en forbedret behandling af mentale helbredsproblemer både giver et bedre mentalt helbred og kan forebygge at disse helbredsproblemer betyder at folk forlader arbejdsmarkedet tidligt.

Vilhelm Borg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og formand for ekspertgruppen, siger i den forbindelse at det er vigtigt at behandlingsindsatsen koordineres, så man sikrer en hurtig behandling og at den sygemeldte både får medicinsk og psykologisk behandling. Det er der nemlig dokumentation for virker bedst.

Samtidig er det en fordel at kombinere en arbejdsmæssig indsats med en helbredsmæssig indsats, når målet er at får folk hurtigere tilbage på arbejde.

?I litteraturen har vi fundet evidens for, at en forbedret behandling af mentale helbredsproblemer både giver et bedre mentalt helbred og kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser som fx tidlig arbejdsophør. Behandlingsindsatsen skal koordineres, så man sikrer en hurtig behandling og sikrer, at man følger de evidensbaserede retningslinjer, det vil sige at den sygemeldte både får medicinsk og psykologisk behandling?, siger Vilhelm Borg.

Anbefalinger

Afgørende for at opnå en effekt, altså forebygge at folk ender uden for arbejdsmarkedet er også at man i en periode kan tilpasse kravene på arbejde til medarbejderens nedsatte funktionsevne. Vilhelm Borg uddyber:

?Vi har fundet indikation for at en kombineret arbejds- og helbredsmæssig indsats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejde. En afgørende forudsætning for at opnå dette er, at der i en periode er mulighed for at tilpasse arbejdskravene til medarbejderens nedsatte funktionsevne. Hvis man gør det, er der ikke noget, der tyder på, at det skader det mentale helbred at gå på arbejde. Omvendt er der heller ikke noget i litteraturen, der peger på, at dette i sig selv forbedrer det mentale helbred?, siger han. Først og fremmest viser forskningsresultaterne altså det positive at man kan gøre noget, at man med en bedre behandling kan forebygge de negative arbejdsmæssige konsekvenser

Forskerne peger på ni anbefalinger i forhold til en forbedret indsats efter en sygemelding som skyldes mentale helbredsproblemer:
- Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer.
- Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelse i forhold til forskellige typer af arbejdsopgaver.
- Tilpas arbejdsopgaverne.
- Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører.
- Vejled den sygemeldte og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde.
- Arbejd for social reintegration på arbejdspladsen af den sygemeldte.
- Indfør en virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde.
- Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer.
- Gennemfør indsatser, som fx sundhedsfremme og reduktion af stressfaktorer på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet har bestilt forskningsopgaven hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø som følge af trepartsaftalen. Samme aftale (mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter) betyder i øvrigt at Arbejdstilsynet fremover skal vejlede virksomheder om sygefravær og arbejdsfastholdelse. For at løse opgaven på et fagligt opdateret grundlag bad Arbejdstilsynet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om at udarbejde et systematisk overblik over den nyeste viden på området. Denne opgave har resulteret i "Hvidbog om mentalt helbred, sygefrasygefravær og tilbagevenden til arbejde".