Leder

Af Jan Hoby, næstformand

Københavns problem

Det store problem i København er ikke magistratstyret – det ligger et helt andet sted. Det virkelige problem hedder Koncernservice – eller rettere New Public Management (NPM). Styring af den offentlige sektor som en privat profitforretning. LFS har – som de første og næsten de eneste – påpeget det igen og igen de sidste par år. Skandalen omkring indkøbsordningen fik endelig omverdenens øjne op for den københavnske udgave af molbohistorien.

Lean, skjult og godt

Koncernservice har længe levet skjult og godt. Almindelige københavnere er ikke stødt på den. Offentligt ansatte kender den som dem, der ikke kan få kommunens it-systemer til at fungere. En stat i staten, der vækker minder om Vatikanstaten. Men egne logikker og moralkodeks.

Den har 430 medarbejdere, som øges med 40 i både 2010 og 2011. De overføres fra forvaltningerne og skal arbejde med regnskab og bogholderi.

Det er denne tusmørke-dækkede organisme, som har monopol på f.eks. institutionsindkøb, og som det er lykkedes at få prisen på mælk og agurker gjort dobbelt så høje som i butikker.

På kommunens hjemmeside præsenteres den sådan:

”Koncernservice er en kontraktstyret enhed i Økonomiforvaltningen, der sælger serviceydelser inden for økonomi, it, statistik, løn- og personaleadministration til kommunens syv forvaltninger og deres i alt 1500 enheder. Med en vision om at blive pioner inden for offentlig administration ser Koncernservice det som sin vigtigste opgave at sikre forvaltningerne den bedste og billigste administration. Det forudsætter en velorganiseret virksomhed og dygtige medarbejdere. Koncernservice arbejder derfor dels med en klar forretningsstrategi, dels ved i anvendelsen af Lean at have et stadigt fokus på optimering af de interne arbejdsprocesser i organisationen.”

Lean (slank styring) er metoder tilpasset kapitalistisk produktion, som søges overført til den offentlige sektor – med destruktive konsekvenser. I denne ’kontraktstyrede enhed’, der overtager en del af de gamle forvaltninger, er direktørkontrakterne alt andet end slanke. Med direktørlønninger på over 1 mio. kr. leves livet fedt på direktørgangene, mens medarbejderne skal lægge ryg til besparelser, nedskæringer og krav om at løbe stærkere.

Kan virkeligheden da slet ikke ændres

Spørgsmålet er blot om politikerne og i særdeleshed overborgmester Frank Jensen vil gøre noget ved problemet? Det er en tung og omfattende opgave for centrum-venstre partierne. Men det er også den vigtigste.

Kort sagt, skrot New Public Management. Brug pengene på velfærd og velfærdsledelse.