Arbejdsløse og retssikkerheden

Af Niels Andersen, faglig sekretær i LFS

DE ARBEJDSLØSE SKAL HØRES

LFS tror ikke de arbejdsløse bliver hjulpet godt nok. Derfor har fagforeningen besluttet at undersøge, hvordan indsatsen for at få de arbejdsløse i job fungerer. Fagforeningen tror ikke at de private firmaer, der i dag står for en stor del af støtten til de arbejdsløse, gør det godt nok.

Undersøgelsen skal bruges til at vurdere såvel Arbejdsformidlingen, a-kassen og de private firmaers indsats. Herunder skal der også ses på om de arbejdsløses retssikkerhed overholdes, i det nye samspil mellem AF, a-kasse og private firmaer. Det forventes at resultatet af undersøgelsen offentliggøres i april måned. LFS skal efterfølgende tage stilling til, hvordan de arbejdsløse bedst hjælpes fremover. Det kan betyde at LFS sammen med andre fagforeninger må gå mere aktivt ind i arbejdet.

Jette der har gået arbejdsløs i seks måneder, er nu via AF, blevet tilmeldt en jobklub. Det er et privat konsulentfirma, der driver jobklubben. Her mødes hun et par timer hver uge med andre, der også er arbejdsløse. Der er også ansat en konsulent, der styrer møderne og skal forsøge at hjælpe Jette og de andre til at blive bedre til at søge jobs. De har snakket en del om deres erfaringer med at søge jobs, og konsulenten har fortalt dem at de bare skal klø på. Hun giver dem mange tricks og fif om, hvordan de skal optræde, når de kommer til samtale. Så skal de nok få et job. Jette har også kontakt med a-kassen og AF. Hendes CV ligger på nettet, og hun skal jævnligt tjekke sin mailadresse for at se, om der er en arbejdsgiver, der vil tilbyde hende job. Hun har svært ved at vurdere, om jobklubben og CV’et på nettet, giver hende bedre jobmuligheder.

I LFS har man også svært ved at vurdere, om den hjælp Jette får er god nok. Det skal en undersøgelse nu belyse.

I dag er det ikke kun AF der skal hjælpe de arbejdsløse i arbejde, men også en række private firmaer. Derfor sender fagforeningen et spørgeskema ud i februar. I spørgeskemaet vil der være en del faktuelle spørgsmål, der for eksempel belyser, hvor længe man har været arbejdsløs, samt ens alder.

En række spørgsmål vil være af vurderende karakter. Det er her deltagerne i undersøgelsen, skal svare på hvad de mener om den indsats der ydes fra AF, a-kassen eller et privat firma. Undersøgelsen skal bruges til vurderer om AF, a-kassen og de private firmaer gør det godt nok.

Undersøgelsen skal også pege på, hvordan det eventuelt kan gøres bedre. LFS forventer at offentliggøre resultatet af undersøgelsen i løbet af april måned.

Kritik af private aktører
I løbet af 2003 trådte der nye regler i kraft, der fastlægger hvordan AF og de private firmaer skal hjælpe de arbejdsløsetilbage i arbejde. De nye regler indebærer blandt andet, at de arbejdsløse skal ligge deres CV på nettet. En institution der mangler en pædagog, kan så tjekke CV’erne, og se om der er nogle der har de kvalifikationer som de søger. Endvidere er det nyt, at private firmaer, i langt højere grad end tidligere, står for jobsøgningsaktiviteterne.

Kort fortalt udbyder AF grupper af arbejdsløse, som de private firmaer så kan byde ind på. Såfremt de vinder udliciteringen, får de et bestemt beløb pr. arbejdsløs, samt en bonus hvis personen kommer i arbejde inden for en vis periode. Der kan så blandt andet oprettes jobklubber og etableres kontaktforløb der skal støtte den arbejdsløse i sin jobsøgning. Den enkelte arbejdsløse skal også selv kunne vælge at få støtte fra et bestemt firma.

Der har igennem efteråret 2003 i flere medier været rejst kritik af en del af de private firmaer. Kritikken har gået på at den indsats de tilbød var for dårlig, fordi de ikke har et ordentlig kendskab til arbejdsmarkedet. Der har også været eksempler på nedværdigende og kommanderende adfærd fra de ansatte konsulenters side.

Det er i dag ikke muligt at oplyse, hvor mange af LFS’ arbejdsløse medlemmer, der er tilmeldt aktiviteter i private firmaer. Vi ved heller ikke hvilke firmaer de bliver henvist til. Det henstår også i det uvisse, om de arbejdsløse bliver informeret om at de selv kan vælge hvilket firma de vil tilknyttes, samt at de kan klage over den indsats som firmaet tilbyder. Med andre ord, om de arbejdsløses retssikkerhed bliver overholdt.

Den hollandske model
Beslutningen om at anvende private firmaer i større omfang end tidligere er inspireret af erfaringer fra Holland. Her etablerede man i starten af 2002 et nyt jobsøgningssystem, hvor de private firmaer spiller en meget stor rolle i aktiveringen af de arbejdsløse. De bliver betalt i forhold til, hvor stor en succes de har med at få de arbejdsløse i arbejde. Der findes dog endnu i dag ikke undersøgelser, der siger noget om, hvorvidt flere er kommet hurtigere i arbejde end med de gamle regler.

Arbejdsminister Claus Hjort Frederiksen er dog stærkt positiv, over for den hollandske model. Folketinget har sluttet trop, og lovgivet herom.

Andre er knapt så positive, og stiller spørgsmålstegn ved, om modellen passer ind på det danske arbejdsmarked. I forhold til det hollandske arbejdsmarked er det danske blandt andet kendetegnet ved en meget stærk tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af indsatsen. Det danske system har også tradition for et langt højere ambitionsniveau end det hollandske. Kritikken rejses blandt andet af SID, som flere gange har besøgt Holland. I en rapport fra august 2003 peges der blandt andet på, at »no cure – no pay« princippet giver mange problemer for de private firmaer. De er selvfølgelig interesseret i at etablerer kontrakter for de såkaldt stærke arbejdsløse, fordi der kan tjenes penge på dem. Det kan der ikke på de svage arbejdsløse. En del firmaer har således allerede måttet erkende, at de ikke kunne tjene penge på opgaven. Myndighederne er nu ved at revidere reglerne.

Private firmaer i København
I dag er der mere end 40 firmaer, blandt andre Nyman/Messersmidt, Messersmidt, Innovation og Jobvision, som i Storkøbenhavn samarbejder med AF, En stor del af den københavnske fagbevægelse har også etableret et firma: Arbejdsmarkedsservice A/S. 88 fagforeninger er i dag tilsluttet dette firma. LFS er i dag ikke blandt disse. Firmaet etablerer forskellige jobsøgningsaktiviteter efter aftale med AF, og det havde i 2003 aktiviteter i gang for godt 6000 arbejdsløse. Antallet forventes at stige i 2004.

Firmaet blev dannet for at sikre fagbevægelsens medlemmer et ordentligt tilbud. Det kan gøres via det store kendskab, firmaet har til arbejdsmarkedet og de konkrete virksomheder. Det er ansatte i fagforeningerne og a-kasserne, der står for de konkrete aktiviteter. Selskabet er således etableret for at konkurrere med de ofte mere strømlinede og slipseklædte konsulentfirmaer, som fagbevægelsen ikke tror kan hjælpe medlemmerne.

Hvad kan Jette bruge? Resultatet af undersøgelsen skal gerne pege på, om den jobklub, Jette er tilknyttet, har en effekt for hende. Med andre ord om kvaliteten der bliver ydet af de private firmaer står mål med de krav, som Arbejdsformidlingen stiller. Den skal også belyse om de arbejdsløses retssikkerhed bliver overholdt.

LFS vil efterfølgende rejse en eventuel kritik de steder hvor den hører hjemme, og herunder pege på hvilke af de private firmaer som bedst varetager Jettes interesser.