Døgntilbud

Af Elisabeth Lockert Lange

FRA DØGN TIL DAG

En døgninstitution med 28 døgnpladser omlægges til et dagbehandlingstilbud med 24 pladser. To døgninstitutioner sammenlægges, så de kan modtage psykisk syge og psykisk skrøbelige unge, også her nedlægges døgnpladser til fordel for dagpladser. Der etableres interne skoler på to døgninstitutioner. Flere gode initiativer, men overordnetset nedlægges der døgnpladser til fordel for dagpladser af budgetmæssige årsager. Og det er LFS bekymret over, for behovet for døgnpladser er der stadig.

Der sker ændringer på døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov. Bevægelsen fra døgnpladser til dagpladser er en tydelig tendens i ændringerne. En del af disse ændringer begrundes med at de sårbare børn og unge ændrer sig og at deres behov ændrer sig. Antallet af risikofamilier stiger, ligeså antallet af børn og unge der udviser risikoadfærd. De unge kriminelle er både blevet yngre og mere kriminelle. Psykisk syge og skrøbelige børn og unge er i stigning,mens de voldelige unge er svære at rumme i tilbudene.Samtidig er skoler og daginstitutioner blevet mindre rummelige. Det er nogle af de pointer, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nedfældet i et statusnotat som lægger op til både nedlæggelser og oprettelser af pladser.

Det billede kan man sagtens genkende på døgninstitutionerne– i hvert fald både de samfundsmæssige tendenser og udviklingen hos børn og unge, som afspejler sig i de grupper af børn og unge som er anbragt der. Faktisk er det stort set det samme billede en interviewundersøgelse,som LFS lavede blandt medarbejderne på kommunens døgninstitutioner, viste for nogle år siden, hvor de ansatte allerede dengang tydeligt beskrev tendensen.

Mangler reelt døgnpladser
Vandene skilles, når vi kommer til hvilke løsninger der er brug for.
»Det der bekymrer os er at forvaltningen lukker døgninstitutionspladser og laver dagpladser i stedet. For det sker på bekostning af en gruppe børn og unge. Reelt betyder det at de lukker pladser for én gruppe børn og unge og åbner pladser for en anden gruppe. Vi har set denne tendens i adskillige år og har sagt det ligeså længe, at man vil mangle døgnpladser.Hvis man tror at den forebyggende indsats via dagpladserne betyder at der ikke er behov for døgnpladser, så tager man fejl.Der bliver et hul«, vurderer Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS. For der er ikke overskud af døgnpladser, selvom det for en overfladisk betragtning kan se sådan ud.

»Hvis man ser på det reelle behov, så mangler der døgnpladser.Men økonomistyringen er blevet strammet så meget i Københavns Kommune, også på dette område, uanset at anbringelsesområdet har fået tilført penge. Tidligere overskred man budgettet, men det må hverken lokalcentrene eller forvaltningen nu. Vi hører fra vores medlemmer i børne-familieteamene at de skærer fra, selv når de er bekymrede for et barn og en familie, fordi centret ikke har penge til at anbringe for.Der sker på den måde en automatisk regulering når den økonomiske skrue strammes for dem, der skal udføre det«, siger hun og opfordrer til at forvaltningen diskuterer problemstillingerne i børne-familie-teamene ud fra behov, kvalitet og arbejdsmiljø snarere end økonomi.

Brug for udvikling
I sit statusnotat kommer forvaltningen også ind på, hvilke typer pladser de udsatte børn og unge reelt har behov for. De peger bl.a. på at der mangler pladser til unge misbrugere, unge kriminelle/voldelige og unge psykisk syge og sindslidende. Der mangler pladser med specialundervisningstilbud og familiebehandlingspladser. Desuden mangler der en viden på lokalcentrene om de døgninstitutions- og dagbehandlingstilbud derfindes. Notatet viser at forvaltningen er opmærksom på behovet for udvikling af området, og det modtages med tilfredshed af LFS.

»Vi mener ikke at viften af tilbud er bred nok til børn og unge som de er i dag, det handler jo også om indhold og ikke kun om antal. Når der nogle steder ikke er fyldt op, handler det også om at der er behov for andre typer pladser end den uværende, snarere end at der slet ikke er behov. Og netop derfor er det vigtigt ikke bare at lukke ungepladser«, siger Ulla Baggesgaard, som i Hovedsamarbejdsudvalget har gjort forvaltningen opmærksom på disse problemstillinger

»Der er brug for kommunikation på kryds og tværs mellem døgninstitutionerne og lokalcentrene – på medarbejderniveau,for det mangler der. Ofte ved lokalcentermedarbejderne ikke nok om hvilke døgntilbud, der findes, så den synlighed er vigtig at få. Det er en politisk fejltagelse bare at afvikle døgnpladser.De skal udvikles.«

TR bør inddrages
En udvikling af området er derimod nødvendig, og det er godt at der er taget hul på det, både med en døgninstitution for psykisk syge børn og unge, som har været efterspurgt længe,bedre visitation, bedre kommunikation og mere synlighed i tilbuddene.

Set fra de ansattes synsvinkel er det også positivt, for der ligger masser af udviklingsmuligheder i det, både efteruddannelse og øget kommunikation på medarbejderniveau.

»Men vores medarbejdere på lokalcentrene kan risikere at blive endnu mere pressede, fordi de nu i endnu højere grad kommer til at mangle døgnpladser til børn og unge. Og så er der jo altid en usikkerhed når der ustandselig omstilles, også for de af vores medlemmer som ikke direkte kommer i klemme«, siger Ulla Baggesgaard.

Tillidsrepræsentanterne er en vigtig del af en sådan omstilling,og de vil gerne informeres tidligt, inddrages i debatter, og ikke mindst at have mulighed for at være aktive deltagere før nye beslutninger bliver taget.