Kid-projektet

Af Elisabeth Lockert Lange

LÆRING I LEGESTUEN

Den gode stemning er en forudsætning for et godt læringsmiljø. Det er en af mange erfaringer som en dagplejegruppe har gjort sig i deres KiD-projekt. Den gode stemning skaber de bl.a. gennem anerkendelser og børnenes frie valg.

En gruppe dagplejere tilknyttet dagplejekontoret i Wildersgade deltager sammen med deres dagplejepædagog, Vibeke Bank, i KiD-projektet: børns udvikling af sociale færdigheder i dagplejen.

»Konkret giver vi børnene lov og plads. Vi siger ikke nej, lad være, gå væk og hold op. Vi giver børnene mulighed for at vælge selv, og jo mere vi gør det, jo mere tør de og jo mere ro kommer der på dem. Vi har lært at hvis vi giver plads, så kan de meget mere end både de og vi vidste«, siger dagplejer Linda Nielsen.

Dagplejegruppen startede projektet i efteråret med at lave måløvelser for at afklare begrebet sociale kompetencer for de helt små børn, så alle forstår det samme ved det.

»Samspillet barn-voksen er grundlaget for barnets udvikling, dets selvfølelse og udviklingen af de sociale kompetencer. Og for så små børn hænger sociale kompetencer sammen med en begyndende forståelse af dem selv og af de følelser de har. Vi arbejder med børnenes selvfølelse, det at kunne rumme både ens egne og andres følelser, at etablere venskaber, vise hjælpsomhed og empati. Og også med at kunne sige til og fra, samarbejde om og løse mindre konflikter og udtrykke egne meninger «, fortæller Vibeke Bank, som også er projektansvarlig for dagplejeprojektet.

Børns omsorg for hinanden
Som fokus har de valgt måltidet i legestuen, som de oplever er en situation med meget potentiale for læring. Den er konkret, der er meget fælleskab og mange muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Under måltidet registrerer de voksne oplevelser og beskriver dem. Og det er rene oplevelser de beskriver. Bagefter taler de sammen om situationerne: hvad de så, hvad barnet fik ud af det, og hvorfor de voksne gjorde som de gjorde.

»Vi styrker børnenes selvfølelse bl.a. ved at vi sætter ord på både deres handlinger og på deres følelser. Fx at vi ser de er vrede, og at det er ok at have den følelse. Det betyder meget for deres følelser, og konflikterne slutter hurtigere«, siger Linda Nielsen. Vibeke Bank supplerer:

»Barnet lærer på den måde sine egne følelser at kende, og det betyder også at det giver mere rum for andres følelser. Vi ser allerede nu at børnene drager meget omsorg for hinanden. De tager initiativ til at hjælpe hinanden og række hinanden ting uden opfordring.«

I det hele taget er barn-barn relationen i højere og højere grad i fokus i projektet, hvor det primært var barn-voksen tidligere.

»Det er flot som de hjælper sidemanden ved bordet. Det opstår fordi vi ikke griber ind og bremser, men venter og lader dem være, så de selv opdager en situation og gør noget. Vi giver meget mere plads til deres initiativer, også når ting tager længere tid«, siger Linda Nielsen.

Når børn vælger
Projektet løber frem til juni, så de er netop nu i en fase, hvor de finder mange små historier. Senere på foråret skal de samle op, vurdere historierne, hvad børnene har lært, og hvad de selv har lært, for et sidemål med projektet er at de voksne får større faglig indsigt.

»Læringseksemplerne viser både børnenes og vores læring. Når vi skriver ned hvad vi ser uden vurdering, giver det anledning til mange spændende snakke. Det handler meget om at sætte ord på handlingerne hele tiden«, fortæller Vibeke Bank.

Desuden bruger de videofilm som metode, og ud fra Marte Meos principper ser de på det, der er lykkedes, og som de gerne vil have mere af. De siger med andre ord ikke hvad børnene ikke må, men hvad de gerne må.

Erfaringerne fra legestuens projekt tager dagplejerne med sig ud i hjemmene bagefter. Og dagplejerne bliver klart klogere på hvad de gør, vurderer Linda Nielsen. Hun giver eksempler i forhold til at lade børnene selv vælge. Tidligere syntes dagplejerne at »deres« børn skulle sidde ved siden af dem ved måltidet, men nu lader de dem vælge selv – og de vil tit gerne spise sammen med dem de lige leger med. Et andet eksempel er en situation, hvor en lille dreng spiser sammen med to større børn. De store vælger hvilken farve kop de vil have, og da turen kommer til den lille, er der kun to gule. Dagplejeren sætter den ene gule kop foran ham, men han vil vælge ligesom de store, og den vil han ikke have. Det ene af børnene giver ham så den anden gule kop, og han er tilfreds.

»Han lærte at de store vælger og at han også kan vælge. Han oplever også at der er respekt om at han skal kunne vælge, at han får lov til det og bliver set. Ligesådan når et af børnene vælger en mad, og vi siger uhm, ja det er en god mad. De bliver set, de bliver mere tilfredse, og hele stemningen bliver mere rolig med færre konflikter.«

Og netop stemningen er vigtig. En af de erfaringer de allerede nu har gjort sig er, hvor vigtig den gode stemning er, og den stemning er de som voksne ansvarlige for. Stemningen er en forudsætning for et godt læringsmiljø.

»Vi skaber den stemning bl.a. ved at sige børnenes navne, ved at gå hen til dem og ved at tage øjenkontakt med dem – alle børnene – ikke kun »vores egne«. Det betyder tryghed for dem, og det kan vi se i legestuen, hvor de frit kontakter os alle sammen«, fortæller Linda Nielsen.

Reflektere og dokumentere
Principperne er ikke nye for gruppen, understreger Vibeke Bank, men KiD-projektet giver dem mulighed for at arbejde mere bevidst og mere fokuseret med det.

»Vi har i gruppen længe arbejdet med anerkendelse og respekt i forhold til børnene, men det kan let smutte i de pressede situationer. Det gør det ikke nu, via projektet er vi blevet meget bevidste om det, og det er i endnu højere grad blevet en del af gruppen.« Linda Nielsen supplerer:

»Det betyder også meget for vores fokus og forberedelse af dagen. Vi lærer at kunne ændre på vores planer, og alligevel fastholde at fokus er på børnene hele dagen. Vi har ikke så stive regler mere, de ændres når det er til gavn for børnene.« Projektet giver dem i det hele taget bedre mulighed for at reflektere over det, de gør.

»Linda sagde på et tidspunkt at hvor hun før gjorde ting, fordi hun vidste det var rigtigt, så ved hun nu også hvorfor det er rigtigt«, siger Vibeke Bank og fortsætter:

»Vi har tidligere ikke været så gode til at dokumentere hvad vi gør. Det har vi arbejdet meget på i dette forløb. Det handler for os især om at sætte ord på og bevidstgøre, hvorfor vi gør hvad, og om at lægge mærke til børnenes historier og se, hvornår vi skal støtte og opmuntre bedst til udvikling af deres sociale kompetencer.«

At det handler meget om læring er Vibeke Bank ikke nervøs ved.

»Vi taler jo om læringsmiljøer, og børnene lærer noget hele tiden – gennem legen. De lærer måske fx farverne ved at de vælger en kop, og ikke fordi vi sætter os for at lære dem det, og sådan har det hele tiden været. Dybest set er der ikke forskel, så måske er det meget godt at der også tales om det.«