Personalepolitisk regnskab

Af Elisabeth Lockert Lange

En langsom men sikker forbedring. Det er hovedtrækkene i det personalepolitiske regnskab, hvor ansatte i forvaltningerne giver kommunen karakter. Nogle områder skiller sig negativt ud og halter kraftigt bagud – et af dem er døgninstitutionsområdet. Pædagogerne på området »scorer« lavt på både tilfredshed med kommunen, arbejdsglæde og arbejdsmiljø. De oplever sig belastede af arbejdsmængde, arbejdstempo og voksende krav.

RØDE TAL PÅ DØGN

Arbejdsglæden er ikke i top på Københavns kommunes døgninstitutionerne. Det er tilfredsheden med at være ansat i kommunen heller ikke, viser kommunes sidste personalepolitiske regnskab.

21% eller hver femte af Københavns Kommunes døgninstitutionspædagoger er utilfredse eller meget utilfredse med at være ansat i kommunen. Det er mange, og det er en stigning i forhold til 2001. I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er deres utilfredshed kun overgået af sagsbehandlere på kommunens lokalcentre, viser kommunens personalepolitiske regnskab for 2003. Og det er ikke det eneste område, hvor døgninstitutionspædagoger og sagsbehandlere ligger lavt, ofte lavest af faggrupperne på regnskabets tilfredshedsbarometer.

Dette faktum har fået Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at udpege de to områder som særlige fokusområder for at vende det, forvaltningen kalder den negative spiral på disse to områder. Der skal nærmere analyser til bl.a. gennem interviews, som følger op på det personalepolitiske regnskabs spørgeskemaer, sådan at årsagerne bliver klarlagt. Det har forvaltningens hovedsamarbejdsudvalg ansvaret for, og derefter skal der laves et handlingsprogram, som følger op. Til det involveres afdelingssamarbejdsudvalgene. Sammen med Københavns Socialrådgiverforening og HK (som repræsenterer sagsmedarbejderne på lokalcentrene) er LFS i fuld gang med at afdække problemfelter og særligt belastede områder. Den viden skal bruges i forvaltningens videre arbejde for at vende den negative udvikling.

Med baggrund i de svar som pædagogerne på døgninstitutioner har givet kan man spekulere i, hvad denne negative spiral skyldes. Den kan have at gøre med den store afstand som – måske mange – institutioner oplever, der er mellem de politiske forventninger og det der praktisk kan lade sig. Det kan handle om ny løn, al den stund døgninstitutionspædagoger har haft en lønstigning pænt under mange andre bl.a. daginstitutionspædagogernes. Det kan handle om for lav bemanding til for stor arbejdsmængde. Det kan handle om behov for at forebygge vold og trusler om vold på døgninstitutionerne. Og det kan handle om det hele og meget mere.

Fysisk og psykisk belastende
Arbejdsmiljøet er Københavns Kommunes akilleshæl, og det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Mere end 40% af kommunens medarbejdere er belastet af arbejdspladsens indretning, indeklima, arbejdsstillinger og støj. Især daginstitutionerne er belastet af støj. Også psykiske faktorer som arbejdsmængde, arbejdstempo, manglende mulighed for at gøre sit arbejde tilfredstillende, risiko for dårligt helbred og samarbejdet med ledelsen er en belastning for både pædagoger på døgninstitutioner og daginstitutioner. I forhold til arbejdsmængdens psykiske belastning er det daginstitutionspædagoger som topper listen, 69% af dem oplever det sådan, mens det »kun« gælder for hver anden døgninstitutionspædagog. Til gengæld belaster samarbejdet med kollegerne i højere grad døgnpædagoger psykisk. Samlet set ligger døgninstitutionerne dog som sagt langt lavere på trivselsbarometret.

Kun godt halvdelen af døgninstitutionspædagogerne anser deres fysiske arbejdsmiljø for godt, og kun halvdelen kan holde pause, når de har brug for det. 35% af dem, det vil sige mere end hver tredje på arbejdspladsen, føler at samarbejdet med ledelsen belaster dem psykisk i høj eller nogen grad. Gennemsnittet i kommunen og i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er 26%. Langt flere døgnpædagoger end dagpædagoger oplever at kontakten med brugerne belaster dem psykisk. Og 29% føler, at risiko for vold eller truende adfærd belaster dem. Langt den højeste procentdel i forvaltningen som har 14% i gennemsnit. I kommunen som helhed er det 11%.

I det hele taget er det så som så med arbejdsglæden. 73% af døgninstitutionspædagogerne svarer ja til at arbejdsglæde er en fremtrædende stemning på arbejdspladsen. Det svarer til at 27% eller hver fjerde døgnpædagog ikke oplever en arbejdsplads med arbejdsglæde. For pædagoger og medhjælpere på daginstitutioner er det kun ca. hver tiende. Der spores dog en stigning i arbejdsglæde, nemlig på 4% i forhold til 2001. Men det er bekymrende især i betragtning af at 90% af de adspurgte i 1999 faktisk svarede ja på det samme spørgsmål.

Kritik af ledere
20% af døgninstitutionspædagogerne mener at deres nærmeste leder er dårlig eller særdeles dårlig til at skabe et miljø, hvor man taler sammen om mål og krav. Og 19% er utilfredse eller meget utilfredse med den information de får om, hvad der skal ske i deres egen afdeling. Lederen er heller ikke alt for god til at informere om udefra kommende forhold, som har indflydelse på pædagogens arbejde.

Pædagogerne på døgninstitutionerne vender også tommelfingeren nedad i forhold til deres leders evne til at sikre at samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde. Faktisk svarer 32%, hver tredje, at deres leder er dårlig eller meget dårlig til at løse samarbejdsproblemer. Det er en meget lav score på en pædagogisk arbejdsplads.

Til gengæld mener 76% af dem at de på arbejdspladsen er god til løbende at forbedre opgaveløsningen. Men manglende muligheder for at udføre arbejdet tilfredsstillende belaster dem i høj eller nogen grad, svarer 44%. Indflydelse på den måde de udfører arbejdet på står det heller ikke så godt til med for døgninstitutionspædagogerne, kun 62% mener de har stor indflydelse – og det er et fald i forhold til 2001.

Mulighederne for døgninstitutionspædagogernes faglige udvikling er heller ikke helt gode. Kun 63% synes de får dækket deres behov for faglig udvikling. Dermed er de den faggruppe i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som i mindst grad får dækket dette behov.

I forhold til det regnskabet rubricerer som effektivitet, og som omhandler i hvor høj grad man kender målene for sit arbejde, om man ved hvem man skal gå til hvis man har problemer, om man har adgang til de nødvendige informationer og de nødvendige redskaber ligger svarene for døgninstitutionspædagoger et pænt stykke under gennemsnit, tungest ligger det med at have de arbejdsredskaber de har brug for.

Ikke alt er elendighed. Fx er de allerfleste døgninstitutionspædagoger tilfredse med deres nuværende arbejdsplads, kun 10% erklærer sig decideret utilfredse. Tilfredshed på jobbet handler også om at ens arbejde bliver værdsat af ens leder, og 84% af pædagogerne på døgninstitutioner oplever sig værdsat. For daginstitutionspersonale er det dog over 90%.