Samarbejde er det nye sort

Af Elisabeth Lockert Lange

Samarbejde. At tage ansvar for fællesskabet og deltage aktivt i hverdagen er krav, som den integrerede institution Fryden på Frederiksberg stiller til de ansatte. Til gengæld får medarbejderne, både pædagoger og pædagogmedhjælpere medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling. LFS Nyt har talt med tillidsrepræsentanten for medhjælperne og institutionens leder om, hvordan de sikrer deres gode samarbejde.

Godt samarbejde er ingen selvfølge. Det er ligesom etgodt forhold, der skal arbejdes løbende med det. Men nårsamarbejdet fungerer bedst i en institution, er der også det bedste arbejdsmiljø, de mest tilfredse voksne og de gladeste børn.

Der, hvor samarbejdet har det bedst, tager man både denformelle samarbejdsstruktur og det uformelle daglige samarbejde alvorligt. Regler og aftaler skal være på plads, være synlige og gælde for alle, samtidig med at en ansvarlig holdning for fællesskabet skal ligge på rygmarven.

Vi er på besøg i 0-6 års institutionen Fryden på Frederiksberg, hvor der er ansat i alt 18 voksne til 80 børn. De syv er medhjælpere og er, som alle medhjælpere på de frederiksbergske daginstitutioner, organiseret i LFS, mens pædagogerne selvfølgelig inklusiv lederen er organiseret i BUPL. Det behøver ikke forhindre dem i at have et glimrende samarbejde, og det er Fryden et rigtigt godt eksempel på.

Gitte Samuelsen var med til at starte institutionen for 11år siden. Hun havde været tillidsrepræsentant andre stederinden Fryden, så det faldt naturligt at hun kort efter blev tillidsrepræsentant for medhjælperne der. Omtrent samtidigblev Minna Strei ansat som leder.

Hendes holdning til fagforeninger, tillidsrepræsentanterog samarbejde med alle medarbejdere er af en sådan kaliber, at det er den naturligste ting i verden at man respekterer tillidsrepræsentantens funktion, og den tid det tager.

”Gitte er for mig et godt eksempel på hvor vigtigt det erat have den funktion. At det er vigtigt at man har en engageret tillidsrepræsentant, som vil samarbejdet. Som er en del af den fælles interesse i at gøre det bedst muligt for alle medarbejdere, sikre at tingene foregår på en god måde, og at fagforeningen er inde over. Samtidig har jeg selvfølgelig rammer, jeg skal overholde opad i systemet”, siger Minna Strei og tilføjer:

”Gitte lyser ved sin tilstedeværelse, så det er åbenlyst foralle at hun er tillidsrepræsentant. På den måde fylder hun ihuset, kollegerne ved at de kan komme til hende.”

Gitte Samuelsen smiler:
”Det betyder meget at Minna har en så positiv tilgang tilfagforeningen og til tillidsrepræsentantfunktionen. Hun erogså interesseret i de faglige ting, jeg får på tillidsrepræsentantmøderne, og jeg ved at jeg altid kan snakke med hende. Jeg har et smaddergodt samarbejde med Minna.”

Hun fortsætter:
”Og ja de seks andre medhjælpere, jeg er tillidsre-præsentant for, bruger mig. Det er dejligt, når jeg kan hjælpe folk med noget. Og jeg synes det er både interessant og spændende at være tillidsrepræsentant, jeg lærer nyt og jeg følger med i alt.”

Der er så meget respekt om arbejdet som tillidsrepræsentant, at holdningen fra både de andre medarbejdere og fra lederen er, at selvfølgelig skal Gitte Samuelsen gå til tillidsrepræsentantmøder i LFS. Der skal virkelig være kaos på stuen, før nogen synes hun skal blive hjemme.

”Møderne er simpelthen skrevet ind i skemaet. Og det ernetop ånden i samarbejdet her, at det er legalt hele vejen ned i institutionen. Det er ikke noget der modarbejdes, og der er ingen skjulte dagsordener.”

Holder sig ajour

Basis for det formelle samarbejde i Fryden er sikkerheds- og samarbejdsudvalget. I det sidder de to tillidsre-præsentanter, arbejdsmiljørepræsentanten, lederen, souschefen og en medarbejder som er valgt til posten. Grundlaget for udvalget er medindflydelse og medbestem-melse, og de mødes fire gange om året.

Her tager de alle slags faglige emner op fra seniorordningertil personalepolitik og alle de andre politikker.

Leder og tillidsrepræsentant gennemgår lønaftaler ogsikrer at folk får det i løn de skal have – og så tjekker fællestillidsrepræsentanten fra LFS løbende at medhjælperne er rigtigt placeret.

Gitte Samuelsen er også med i kommunens dialogmøderog i institutionens forældrebestyrelse, på den måde holderhun sig ajour hele vejen rundt.

Hun stiller også gerne op som bisidder til samtaler, hvisden enkelte medarbejder ønsker det. Det kan fx være i forhold til sygefraværssamtaler, som de har helt faste regler for, som gælder for alle på institutionen. Tre sygeperioder på tre måneder fører automatisk til en samtale, og uden at det bliver kørt op til noget forfærdeligt. Derfor er folk heller ikke alarmerede over at komme til samtale.

”Det er jo vigtigt at høre, hvad folk selv har af ideer til det. Vi har arbejdet meget med kommunikation, og vi tager en positiv, anerkendende tilgang. Folk vil også gerne være med til at løse det, de ved at det er en belastning for kollegerne.

Vi skriver altid referat fra møderne, som dem, der har været med til samtalen, godkender eller skriver under på som set”, fremhæver Minna Strei.

Gitte Samuelsen er også med ved alle ansættelser af medhjælpere, men det er medarbejderne fra den stue der søger en medhjælper nu også, de læser alle deansøgninger der kommer, og de forventes at komme med deres mening.

”På samme måde forventer vi at folk åbner munden ogbyder ind på personalemøderne, hvor vi tager alt der rørersig op. Faktisk er det noget vi spørger om ved ansættelsessamtalen, om de tør sige noget i det store fællesskab”, siger Gitte Samuelsen.

Og hermed er vi fremme ved et kardinalpunkt: holdningog engagement.

”Vi forventer ansvar og fagligt engagement af folk, deransættes her, alle skal føle de har et medansvar for fællesskabet og helheden. Vi vil have folk, som har lyst til at være her og arbejde her”, siger Minna Strei.

Tre etager

Dette ansvar for og engagement i fællesskabet er ekstra vigtigt i en institution som Fryden, der ligger i en villa på fire etager, med børn i de tre af dem. Det giver særlige udfordringer for samarbejdet og for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

”Tre etager kræver noget særligt samarbejdsmæssigt. Detnytter ikke noget at putte sig og beklage sig på stuen over at man ikke får hjælp, de andre opdager det jo ikke. Det kræver at man kommer ud med det og siger til, når man har problemer. På den måde kræver det noget andet samarbejdsmæssigt”, siger Gitte Samuelsen.

Minna Strei nikker:
”Man kan sagtens komme til at isolere sig på sin etage,hvis man ikke selv tager ansvar og søger kontakt med andre, søger faglig sparing. Så vi stiller krav om at medarbejderne er aktive deltagere i hverdagen, at folk ikke bare sidder og er utilfredse, men at de tager ansvar og er engagerede.”

Også for arbejdsmiljøet betyder husets opbygning meget,ikke mindst belastningsmæssigt med alle trapperne og børnned til et halvt år. Derfor tager de deres Arbejdsplads-vurdering alvorligt og justerer den løbende. De er også med i et projekt ved navn Arbejdsmiljø i bevægelse, som de har søgt om i Forebyggelsesfonden. Som titlen angiver, står ergonomi og belastning af bevægeapparatet i centrum, men det handler også om det psykiske arbejdsmiljø.

”Projektet er tænkt til at kunne give os redskaber til, hvadvi kan udvikle til netop vores forhold her, hvordan vi kannedsætte vores belastning. Der er også tilbud om fysisk træning og indsigt i, hvad der er godt for mig. Kompetenceudviklingen står i centrum.”

De har en – fyldig – personalehåndbog, som udleveres tilalle, og som tilpasses og udvides gennem årene.

”Så ved alle hvordan rammerne er, og vi laver klare aftalerfor hvad vi gør, folk ved hvad de skal forholde sig til, der er ingen skjult dagsorden. Samtidig respekterer jeg at folk er forskellige i forhold til, om de fx oplever noget som omsorg eller som kontrol. Men løsningerne skal selvfølgelig være inden for de rammer og regler, som jeg skal leve op til”, konstaterer Minna Strei.

Helheden

Og uenighed?
”Hvis vi er uenige, lytter vi til hinandens argumenter, også beslutter vi derfra. Eller tager det op med fagforeningen, hvis det fx handler om lønaftaler”, siger Minna Strei.

Og nej, det handler ikke om at Gitte Samuelsen er eftergivende, siger de begge to som svar på mit spørgsmål.

”Det oplever hendes medlemmer bestemt ikke. Det erofte hende de søger, fordi hun har stor erfaring.”

De er begge to rigtig glade for forhåndsaftalerne, for så erder så meget, der giver sig selv.

”Meget af vores arbejde er svært at bedømme individuelt.
Hvis en kollega er meget kreativ og laver noget på den måde, ja så er der jo andre, som passer resten af børnene imens. Det er lige så godt at være den, der sikrer hverdagen og trygheden. Og der er forhåndsaftalerne gode”, tilføjer Gitte Samuelsen.

Derfor tænker de også i helheden, når de ansætter nyemedarbejdere, fortæller Minna Strei.

”Vi ønsker en alsidig personalegruppe, og vi tænker ihvilke kompetencer vi mangler her, og fx synes vi alle sammen at det er fint med en stor spredning alders-mæssigt, så vi har både erfarne og nye. Men selvfølgelig skal erfaringen fx hos en medhjælper og tillidsrepræsentant som Gitte også afspejle sig i hendes løn”, understreger hun og tilføjer: ”til gengæld er der forståelse for at budgettet også skal hænge sammen.”

Fryden ligger på Frydendalsvej, men man må sige at denogså passer til sit navn, hvis man ser på den sidste trivselsundersøgelse. Den er meget positiv og viser at trivslen er høj.

”Hvis det hele skal fungere, så skal man arbejde med trivsel, med kommunikation og med hvordan vi er over for hinanden. Folk skal være aktivt deltagende i alt der foregår, de skal have lyst til at komme her og lyst til at være her. Når man er på arbejde her, så er det ens arbejdstid, og hvis man har tid til overs, så laver man det, man ellers ikke når, eller man hjælper andre. Der er hele tiden noget, man kan tage ansvar for”, siger Minna Strei.

Derfor uddelegerer de også opgaver, så alle ved hvordanting hænger sammen.

Gitte Samuelsen supplerer:
”Vi har ikke en kultur, hvor det er synd for nogen. Manskal melde ud, og så tager vi fat på tingene sammen. Vi hjælper meget hinanden på tværs af huset. Også pædagogisk fungerer det sådan, hvis vi ser noget som undrer os, så spørger vi ind til det. Vi går ikke til andre og snakker om det, men vi hører folks egen begrundelse. Og så bruger vi meget humor, helt sort humor”, siger hun med et stort smil.