Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fest og alvor
Første maj i LFS’ gård var fyldt med glade mennesker, latter og sang. Som sædvanlig.
Solen skinnede, øllerne var kolde, sangene røde og hjerterne varme. LFS koret lagde ud med deres stemmer, for at blive afløst af Lars Petersen fra SL, som tog sig af den alvorlige del og samlede deltagerne i sin kritik af regeringens forringelser for de svagest stillede. Han endte med et vidunderligt citat af Carl Scharnberg:
Vi, der et kort øjeblik
lå ned,
lad os rejse os.
Vi, der et kort øjeblik
var lammede,
lad os bevæge os.
Vi, der bare er en dråbe
i havet,
lad os være rede
til at blive den dråbe,
der får bægeret til at flyde over.
Og så startede løjerne for både børn og voksne, da Øglegøglerne kom på med skæg og ballade. Bl.a. stod formand for almenområdet Thomas Enghausen model til en pisk-fjerner-cigaret-fra-mund spøg. Til skræk og advarsel for børnene. Så var der sang inklusiv fællessang af – naturligvis – Når jeg ser et rødt flag smælde. Og så til Fælledparken under de røde faner.
Og lad os lige erindre hvad 1. maj er: arbejdernes internationale kampdag.
Første gang dagen blev brugt som en fælles international demonstrationsdag var i 1890, med kravet om otte timers arbejdsdag som den samlende parole. Beslutningen om kravet og dagens betydning blev taget af 2. Internationale (en sammenslutning af overvejende europæiske socialistpartier) i juli året før. Initiativet kom fra den amerikanske arbejderbevægelse, som havde bebudet generalstrejke 1. maj 1890 for at gennemtvinge ottetimersdagen i USA.
Det gik ikke stille af sig. 1. maj 1890 var en række af Europas hovedstæder nærmest i belejringstilstand, i Østrig og Frankrig kom det til blodige sammenstød, og flere blev dræbt. Også i Italien og Spanien var der sammenstød med politiet, og flere demonstranter blev arresteret. I England deltog flere hundrede tusinde i demonstrationerne.
Beslutningen om at gøre første maj til en international kampdag var taget på en kongres af politiske organisationer, men gennemførelsen af beslutningen lå mest hos de faglige organisationer. Nu har dagen ikke kun karakter af politisk og faglig kampdag men også af folkefest. Det ene udelukker ikke det andet. EL