Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Støj
Støj stresser og giver træthed og hovedpine Støj er et kendt problem i daginstitutioner. Faktisk er det et af områdets største, hvis ikke det største arbejdsmiljøproblem. Værst er støjen i fritidsordninger og klubber, hvor der ofte samtidig ikke er så mange kvadratmeter til hvert barn. Mange undersøgelser har bekræftet indholdet i de klager over støj, som de ansatte i daginstitutioner og fritidsordninger gennem årene er kommet med. Dels konkrete målinger som viser meget høje støjniveauer, dels subjektive oplevelser af støj og dens eff ekt. Den seneste er Københavns Kommunes store trivselsundersøgelse, som klart viser at netop støj er et meget stort fysisk arbejdsmiljøproblem på området. Inden da bekræftede en undersøgelse fra Børne- og Ungdomsf orvaltningen at støj og sygefravær hænger nøje sammen med konklusionen: ”Støj er en af de enkeltfaktorer, der har den største eff ekt på sygefraværet.” Ud over den betydning, støjen har for medarbejdernes træthed, trivsel og sygefravær, så betyder støj også noget for det pædagogiske arbejde, for medarbejdernes mulighed for at udøve deres pædagogiske kerneopgave optimalt. Når pædagoger må opgive særlige pædagogiske aktiviteter, fordi de støjer for meget, så begrænser det også børnenes mulighed for at udfolde og udvikle sig. Københavns Kommune er netop nu i gang med et større projekt om mindskning af støjbelastningen i tre fritidsordninger, Potteskåret i Valby, fritidshjemmet Nord på Øs terbro og Børneborgen i Sydvest. En stor del af midlerne kommer fra Forebyggelsesf onden, mens Team- Arbejdsliv har rollen som projekt- og procesledere, og Akustik Aps står for den akustiske ekspertise. Læs mere om projektets baggrund og målbare mål i faktaboksen. I den følgende artikel får Per Møberg Nielsen fra Akustik Aps ordet. Og derefter fortæller Potteskåret om de forandringer – og forbedringer – som projektet har medført for deres daglige pædagogiske arbejde. De to andre institutioner vender vi tilbage til i et senere nummer.
Støj skal ses bredt
Elisabeth Lockert Lange
Når støjen i daginstitutioner skal nedsættes er det vigtigt at se på og behandle den bredt og i sammenhæng, pædagogisk, byggeteknisk og organisatorisk. Per Møberg Nielsen fra Akustik Aps er tilknyttet Københavns Kommunes støjprojekt Plads til alle som akustisk ekspert. Han tog fire grundlæggende metoder i brug for at reducere støjen i de tre fritidsordninger.
Arbejder man i en institution med støjproblemer, kan man let få en oplevelse af at de er meget svære at komme til livs. De fleste forsøger sig med pædagogiske metoder, som fx at flytte aktiviteter. Eller med ommøbleringer og dupper under stoleben. Og det hjælper da bestemt noget. Men det er ikke altid nok.
Det forstår Per Møberg Nielsen fra Akustik Aps udmærket. Han har arbejdet med lyd, støj og akustik i mange år med daginstitutioner og skoler som hovedområde, men han bevæger sig også ud i helt andre kroge af samfundet som støjbelastning af piloter, stewardesser, musikere og landmænd. ”De pædagogiske tiltag er vigtige, for man kan tænke meget ind at tingene skal være hensigtsmæssigt indrettet og Støj skal ses bredt placeret, men de løser ikke dårlig akustik. Hvis akustikken er dårlig, hvis efterklangstiden er lang, og det kan man måle sig frem til, så skal der byggetekniske ændringer til. Det er vigtigt at man derude i institutionerne ikke tror at støjproblemer er uløselige, men det er også vigtigt at man gør sig klart at det koster penge at løse dem.”
De penge har Københavns Kommunes projekt Plads til alle fået, først og fremmest fra Forebyggelsesfonden, men kommunen har også selv ydet økonomisk til at få nedbragt støjen i tre fritidsordninger. Samtidig er der en vilje til via projektet at samle en masse viden om støj og akustik i forvaltningen, som man dels ikke havde før, dels kan brede ud så andre institutioner også får glæde af det.
Per Møberg Nielsen er tilknyttet projektet som akustisk ekspert, men med sin erfaring fra daginstitutioner og skoler tager han også det pædagogiske med ind i sine vurderinger.
”Der skal være plads til larm, børn skal have lov at larme. Det er ikke en udviklende pædagogisk aktivitet at tysse på børnene. Rammerne skal være sådan at daginstitutionerne kan rumme det.”
Et projekt som Plads til alle kan bære langt. Det allervigtigste er at få dem i tale, der er involverede i at bygge og ombygge daginstitutioner. Hvor vigtigt det er at tænke støj ind fra starten skal helt frem på de involveredes lystavle. De skærpede regler for daginstitutioner i bygningsreglementet vil være med til at gøre det mere selvfølgeligt, når der i fremtiden bygges daginstitutioner.
”Når man så står med en ”gammel” institution med støjproblemer, så vil de metoder og erfaringer vi har fra dette projekt kunne inspirere. Derfor er det vigtigt at denne viden lagres i kommunen og at den formidles ud til forvaltning og institutioner. For uanset hvad der burde være gjort engang, så er det urimeligt at pålægge børnene og de voksne ekstra træthed og gener nu.”
Han henviser til forskning, som viser at i kraftig støj og dårlig akustik skal børn bruge ekstra hjernekapacitet på at høre, hvad der bliver sagt. Der bliver tilsvarende mindre kapacitet tilbage til at forstå og huske. Det belaster især de sprogligt svage børn, bl.a. børn som ikke har dansk som modersmål, og børn som på andre måder er sårbare, fx børn med hørenedsættelse eller ADHD.
”Så når barnet ikke kan forstå eller huske hvad der blev sagt i går, er der måske gode grunde til det.”
Alle er med
Der er meget at glæde sig over ved projektet Plads til alle. Per Møberg Nielsen nævner den tanke som ligger bag det, at støj skal ses og behandles bredt.
At man ikke kun kan tage fat i det ud fra en pædagogisk synsvinkel, eller kun byggeteknisk, eller kun organisatorisk. Man skal have alle tre aspekter med og i sammenhæng. Og det har de haft i dette projekt.
Selve processen har også været til stor glæde. Han fremhæver igen og igen topmotivationen og engagementet, det hele er blevet båret af, først og fremmest fra hele personalet i de tre deltagende fritidsordninger, men også fra Børne- og Ungdomsforvaltningen og TeamArbejdsliv.
”Det styrende for projektet er deltagernes ejerskab og involvering, at det handler om deres behov og prioritering, og deraf projektets succes. Alle havde erkendt at de havde støjproblemer, så alle var tilsvarende meget motiverede. Det var en god proces. Ingen er kommet ud til dem ovenfra med løsninger. Alle har været med til at definere problemerne og komme med idéer til hvordan de kan løses.”
Proces
Den indledende spørgeskemaundersøgelse tilbage i 2010, før der var ændret på noget, taler sit tydelige sprog. Tæt på 90 pct. af medarbejdere blev dagligt eller ofte generet af støjen, og tæt på samme procentdel har problemer med eller kan ikke udføre deres pædagogiske kerneopgave. Det er voldsomme tilkendegivelser.
Næste trin i forløbet var undersøgelser af børnekulturen, en afdækning af hvor og hvornår problemerne er størst og i hvilke sammenhænge. Og derefter kom de akustiske målinger og vurderinger.
Med denne viden blev der holdt 2-3 møder på hver institution med hele personalet. Den del blev styret af TeamArbejdsliv. Per Møberg Nielsen underviste personalet bredt i støj og akustik. Og så blev der brainstormet. Alle var med til at komme med idéer, som kom op på en tavle. De vigtigste ting blev indkredset, og der blev prioriteret.
”Da vi så skulle iværksætte de organisatoriske og pædagogiske tiltag, de hver især havde valgt, så viste det sig at de selv allerede havde sat det hele i gang. De ville ikke vente på os. Sådan var engagementet”, siger han med et smil.
Så var den bygningsmæssige del tilbage til Per Møberg Nielsen. Den absolut dyreste.
”Vi lavede et katalog over forslag for hver enkelt institution ud fra de problemer og idéer, de var kommet med til løsninger. Vi talte også konsekvenser, både positive og negative, også for det pædagogiske arbejde. Det er vigtigt at man har det med fra starten. Fx en væg der kommer op betyder mindre støj men måske også mindre lys eller mindre overblik. Det er så den pris, man skal vælge at betale for at få mindre støj. Gennem disse diskussioner fik alle selv ejerskab til løsningerne på både plus- og minusside. Og ud fra kataloget prioriterede institutionerne løsninger.”
Først herefter foretog Per Møberg Nielsen avancerede akustiske målinger af lokalernes lydniveau og akustik. De skulle til for at det kan dokumenteres, hvad der sker lydmæssigt – og for at kunne måle ændringerne. Og så blev det til en traditionel byggesag, med udbud, valg af leverandør og materialer – og gennemført. Tilbage står de afsluttende spørgeskemaer, undersøgelser på stedet og formidling af projektet.
Metoder og løsninger
Og hvad er der så sket derude i fritidsordningerne?
Per Møberg Nielsen valgte fire metoder at arbejde med.
Den første er at overveje at flytte aktiviteter eller ændre møblering. Det vil sige at børn gør ting andre steder, sådan at det er mest hensigtsmæssigt.
Den næste metode er at støjdæmpe indretningen.
”Min erfaring er at når børn tager et stort rum i besiddelse, så råber, løber og tramper de. Når det er et mindre rum så gør de det ikke. Børn kan godt lide små rum, det lidt huleagtige, derfor valgte nogle af institutionerne at lave rum i rummet. Og uanset at det ikke dæmper støjen i sig selv, betyder det huleagtige at det giver mindre støjbelastning.”
Den tredje metode er at reducere efterklangstiden. ”Dette er det vigtigste for støjbelastningen. Forstået på den måde at en kraftigt dæmpet rumakustik er forudsætningen for at man overhovedet kan lave løsninger.”
Derfor blev bl.a. et loft af betontræ og diverse gipsplader udskiftet med nye lydabsorberende akustikplader.
Den fjerde metode, som Per Møberg Nielsen tog i brug i fritidsordningerne, er at begrænse udbredelsen af lyden, det vil sige stoppe lydens gang fra et sted til et andet. Det gøres ved forskellige akustiske afskærmninger, fx lydsluser (som man kan se i Potteskåret andetsteds i bladet).
”Det virker. Der er åbent og fri passage mellem rummene, men åbningen har en lydabsorberende flade, så lyden stoppes.”
Indbygget i projektet er et lille forsøg, som de har kørende nu på Børneborgen. Der er gennemført fire forskellige løsninger for at se forskellene. Løsninger som spænder fra intet at gøre til at gøre det optimale. Der er endnu ikke endelige resultater fra de akustiske målinger, men personalet har allerede givet deres klare tilkendegivelser af, hvor stor betydning de forskellige løsninger har. I sommerferien opgraderes de tre rum til den optimale løsning. Både Børneborgen og Nord vender vi som sagt tilbage til i en senere artikel.
Plads til alle er navnet på et projekt, som har til formål at forbedre lydmiljøet i tre skolefritidsordninger. Projektets ejer i Københavns Kommune, og hovedparten af pengene er bevilliget af Forebyggelsesfonden. De tre skolefritidsordninger er KKFO’en Børneborgen på Bavnehøj Skole, KKFO’en Potteskåret på Valby Skole og fritidshjemmet Nord tilknyttet Strandvejen Skole. Målgruppen er pædagogmedhjælpere ansat i ordningerne, men forbedringerne af lydforholdene berører naturligvis hele personalegruppen, og alle er derfor også blevet inddraget aktivt i projektet. I alt er ca. 50 ansatte omfattet af projektet. Når det er KKFO-området, der er valgt til projektet, skyldes det at netop dette område er meget støjbelastet, med en gennemsnitlig støjbelastning på 81,6 dB (viser en undersøgelse fra 1998). Det betyder at medarbejderne må hæve stemmet ca. 80 pct. af arbejdstiden og oplever lydoverfølsomhed, tinnitus og hørenedsættelse over gennemsnittet, at de bliver stressede, irriterede og trætte, og at støjen ligefrem forhindrer dem i at udføre deres kerneydelse i en kvalitet som de er tilfredse med. De tre skolefritidsordninger er meget forskellige, fra en meget stor til en helt lille, fra en ny til en ældre, med forskellig arkitektur, pædagogik og børnegrupper. Men de har alle tre forsøgt at reducere den støj de alle er plaget af, enten ved pædagogiske tiltag, ved ændringer i møblement eller ved at begrænse børnenes udfoldelser. I alle tre tilfælde oplever personalet det som lappeløsninger, som reducerer de pædagogiske muligheder og ikke tilgodeser børnenes behov. Målet for projektet er tre ting. En forbedring på minimum 20-30 pct. af de akustiske forhold og efterklang i væsentlige dele af KKFO’ernes lokaler. En forbedring på minimum 0,5 pct. i oplevelse af mening i arbejdet, kvalitet i kerneydelsen og arbejdsglæde. Og 20 pct. lavere sygefravær. Projektet består af både en byggeteknisk del og en pædagogisk/organisatorisk del, og der bliver gået grundigt til værks med spørgeskemaundersøgelser, akustikmålinger, lydmålinger, bygningsevaluering, kortlægning af situationscases og børnekultur, styremøder (LFS er en aktiv deltager i styregruppen) og procesmøder med hele personalegruppen. Den helt grundlæggende tanke bag projektet er at erfaringer fra det skal udbredes til Børne- og Ungdomsforvaltningens øvrige fritidsordninger og bruges af dem. |
Inger-Marie Wiegman fra TeamArbejdsliv er projektleder og procesleder for Plads til alle. Hun afløste Tilde Rye Andersen i forløbet på grund af barsel. ”TeamArbejdsliv styrer processerne og står for de udadvendte aktiviteter, projektgruppen med deltagere fra institutionerne, styregruppen hvor bl.a. LFS er repræsenteret og samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen, især Ole Egelund. Der er stor ros til alle for deres involvering i hele processen”, siger hun og fortsætter: ”Der er en erkendelse i forvaltningen af at de ikke har haft denne akustiske viden og derfor ikke har kunnet stille de rette krav ved ny- og ombygninger. Det løfter projektet at kommunen tager det på sig og går ind, så det rækker ud over de tre deltagende institutioner og sikrer at denne viden bliver brugt. Sådan er det langt fra altid.” Inger-Marie Wiegman peger på at Københavns Kommune ligefrem har lavet en byggefaglig organisation omkring hver institution netop for at få aflejret den akustiske viden i kommunen. Sådan at det ikke kun er de tre institutioner, som får glæde af det men at den viden vil være til rådighed fremover, når der bygges eller ombygges daginstitutioner. |