Småt nyt

Glat arbejdsgiveransvar

En arbejdsgiver er i en dom blevet kendt ansvarlig for mangelfuld glatførebekæmpelse trods skriftlig dokumentation for, at der på skadestidspunktet var glatførebekæmpet

Den skadelidte, der var portør, faldt efter arbejde kl. ca. 23.00 på sygehusets personaleparkeringsplads, hvor han pådrog sig et ankelbrud. Sygehuset blev efterfølgende kendt erstatningsansvarlig på trods af at sygehuset fremlagde skriftlig dokumentation for, at der på skadestidspunktet var glatførebekæmpet.

Sagen blev anerkendt som en arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen, som udbetalte godtgørelse for varigt mén, og sagen mod arbejdsgiver vedrørte altså både ansvar og erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler.

Retten lagde til grund, at der på parkeringspladsen var glat som følge af isslag og bemærkede samtidig, at der påhviler en arbejdsgiver en særlig pligt i forhold til de ansatte til at forebygge skader ved glatførebekæmpelse ved adgangsveje.

Sagen er interessant, dels fordi den fastholder arbejdsgiverens ansvar som husejer så at sige, dels fordi det illustrerer at skriftlig dokumentation for at glatførebekæmpelse er foretaget, ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis for at det er gjort nok.

Humøret daler med graderne

Når det bliver vinter, daler manges humør i takt med temperaturerne, skriver de på HKs hjemmeside. Med henvisning til forskning fra Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø skriver de om flere negative følelser og mere stress om vinteren. Og det kan de fleste sikkert nikke genkendende til, for mørke og kulde er ikke lige det der gør os mest glade. Tværtimod påvirker de mørke vinterdage os i retningen af mere negativitet, dårligere koncentration og dårligere hukommelse, viser forskningen. Og så altså også mere stressede.

3.800 nye daginstitutionspladser

Københavns overborgmester Frank Jensen vil nu indfri sit valgløfte til byens småbørnsforældre. Han planlægger derfor at etablere 3.800 nye daginstitutionspladser inden udgangen af 2012. det betyder at en række københavnske vuggestuer og børnehaver vil blive udvidet, men der skal også bygges nye institutioner. Især i de bydele, hvor børnetallet stiger mest, på Amager, Østerbro og Vesterbro samt i Indre By. Overborgmesteren lover at institutionerne får penge med til det. Hvor mange afhænger af næste års budgetaftale

Mobbehotline bruges af bløde fag

Det er oftest ansatte inden for omsorgsfagene, det vil sige sygeplejersker, skolelærere, pædagoger eller sosuassistenter, der søger hjælp hos Arbejdstilsynets mobbehotline, som åbnede for telefonerne i april i år.

Behovet for hjælp er stort, i gennemsnit er der 20 henvendelser til hotlinen hver uge, og det er både unge og ældre, rutinerede og helt nyuddannede medarbejdere, der løber ind i problemer med mobning.

I Arbejdstilsynet er callcenterleder Karsten Bach Christensen overrasket over omfanget. Der har været henvendelser om mobning, men nu er der for alvor kommet hul på problemet, og det er komplicerede sager, som er invaliderende for dem der udsættes for det. Henvendelserne viser et stort behov for at blive bedre til at forebygge konflikter og mobning ude på arbejdspladsen, vurderer han. Det kan fx starte med en mobbepolitik. Læs mere om mobning på arbejdspladsen på: www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning (link er ikke længere aktivt, red.)

Brystkræft og natarbejde

En eventuel sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde har været genstand for adskillige undersøgelser, men nu har Arbejdsskadestyrelsen sammen med Erhvervssygdomsudvalget besluttet, at der skal laves en ny forskningsmæssig udredning om emnet. Udredningen skal skabe klarhed over resultaterne af forskningen på området inden for de seneste par år.

Siden slutningen af 2007 er sager om brystkræft efter mange års natarbejde blevet behandlet konkret i Erhvervssygdomsudvalget, og indtil nu er 90 sager indstillet til anerkendelse ad den vej. Rapporten forventes at være klar i løbet af fjerde kvartal 2011.

Dårlig ledelse giver stress

Dårlige ledere er skyld i stressede medarbejdere. I en undersøgelse peger 13.000 svenskere og nordmænd på en vag og utydelig leder som den største årsag til stress på arbejdspladsen. Og en dårlig leder får otte ud af ti af de adspurgte svenskere og nordmænd til at overveje at skifte job.

Efter dårlig ledelse er dårlig stemning på arbejdspladsen, mangel på struktur og ledelse, uinspirerende arbejdsopgaver foruden en for stor arbejdsbyrde de mest udbredte årsager til, at medarbejdere føler sig stressede.

Hvad der så er en god leder er deltagerne i undersøgelsen også enige om. Lederen skal således være lydhør og behandle alle medarbejdere lige, frem for at lade sig styre af impulsive følelser. Og både lidt mere kontrol og meget mere feedback er også efterspurgte. Medarbejderne vil også have ledere, som tager ansvar og griber ind, når der er konflikter på arbejdspladsen. Kilde: Væksthus for ledelse

Penge i forbedringer i arbejdsmiljø

Et dårligt arbejdsmiljø koster, det koster rigtig meget. Det er dyrt ikke kun i menneskelige omkostninger, men også på bundlinjen. Den gode nyhed er at gør man noget ved det, er det tjent ind på mindre end to år. Det viser nye beregninger som Cowi har lavet for LO i rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller.

Omkostningerne er ofte skjulte, fx har Cowi beregnet at for hver krone, som arbejdsgiveren har i synlige omkostninger til arbejdsulykker, har han to kroner i skjulte omkostninger.

Hvis virksomhederne vil spare disse skjulte omkostninger, skal de først og fremmest tænke i at forbedre arbejdsmiljøet. Det kan fx handle om indeklima, hvor en forbedring kan løfte produktiviteten med 10-20 procent.

Private sundhedsforsikringer skaber egoisme

Jo højere indkomst man har, jo mere positiv er man over for, at man med en privat sundhedsforsikring kan få hurtigere behandling end folk uden sundhedsforsikringer. Det viser en undersøgelse fra Gallup.

Det mener 73 procent af de bedst lønnede i Danmark viser ifølge undersøgelsen at det er okay at du kommer bagest i køen, hvis du ingen privat sundhedsforsikring har. Men sundhedsforsikringerne betales af alle, da de som bekendt er skattefritaget. De ca. 500 mill. kr. kunne sagtens bruges i sundhedsvæsenet.