Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Et nybrud på Frederiksberg
For første gang nogensinde arbejder LFS og BUPL sammen om budgetforliget på Frederiksberg.
Det er noget LFS har ønsket i rigtig mange år, og i år er det lykkedes at få BUPL Hovedstandens næstformand Mia Skou Jørgensen med på det. Derfor har der, også for første gang, været holdt et fælles leder-tillidsrepræsentant- møde om budget 09.
Frederiksberg Kommune har indgået budgetforlig for næste år, et forlig mellem de konservative, Venstre, De Radikale og SF.
I forliget er der bl.a. en omlægning af børnehavealderen fra 3 år til 2 år og 10 mdr. Det betyder, at de rene børnehaver og vuggestuer skal passe yngre børn, og at de integrerede institutioner skal passe flere børn for de samme penge. Begrundelsen fra politikernes side er at pasningsgarantien skal opretholdes på Frederiksberg. Desuden ligger der også et forslag om et forsøg med modulpasning på Frederiksberg.
Alt dette blev diskuteret på det fælles møde (som ligger efter dette blads deadline), hvad konsekvenserne er, og hvad fagforeningerne har gjort for at forsøge at fjerne forringelserne. Og hvad der i fællesskab skal gøres for at gøre opmærksom på, hvordan disse forringelser rammer daginstitutionsområdet. EL