Småt nyt

Hjemløse-Citat

Landets smukkeste hattedame, Mary, gav årets humanitære pris til Morgencaféen for hjemløse på Blågårds Plads i København, og caféens daglige leder, Michael Espersen, takkede for 250.000 kroner med den gyldne bemærkning: ”Varm havregrød er bedre at starte dagen på end en lunken bajer”. Skriver Information.

Den lille kemiker

Børn mellem et og fire år har tre gange så meget flammehæmmer i årerne som deres mødre, viser en ny undersøgelse fra den amerikanske miljøorganisation Environmental Working. De små får det i blodet fordi de tilbringer en stor del af deres tid på gulvet i færd med at udforske deres omgivelser. Og de putter hænder og diverse ting ind i munden. I 19 ud af 20 familier havde børnene tre gange så høj koncentration af fl ammehæmmere af PBDE-typen i blodet end deres mødre, viser undersøgelsen. Flammehæmmere er kemikalier, der tilsættes tekstiler, gulvtæpper, møbler, madrasser og det hårde plastik i elektroniske apparater for at reducere risikoen for, at produkterne bryder i brand. Nogle af dem (heriblandt fl ere PBDE’er) mistænkes for bl.a. at kunne skade fostre, fremkalde kræft og forstyrre hormonbalancen. Noget tyder på at det ikke ser helt så galt ud for de europæiske småbørn som de amerikanske, for i EU har det siden 2004 været forbudt at anvende to af de mest problematiske fl ammehæmmere.

Højt SuKKerindtag

Børn spiser stadig alt for meget sukker, selvom sukkermængden er faldet over de sidste tre år, viser nye tal fra Fødevareinstituttet. 6 ud af 10 børn får nu mere energi fra sukker end de maksimalt anbefalede 10 pct., tidligere var det 8 ud af 10 børn. Og jo mere sukker der er i børns kost jo dårligere er kosten generelt, viser undersøgelsen. De største kilder til sukker i deres kost er sukkersødede drikkevarer foruden slik, chokolade og kager. De sukkersødede drikke bidrager med 35 pct. og slik, chokolade m.v. med 46 pct.

Skoleledere går ned med stress

Skoleledere og souschefer på københavnske folkeskoler går ned med fl aget på stribe. Det viser to nye undersøgelser, der sætter fokus på skoleledernes stress i Københavns Kommune. Det er først og fremmest politikerne, der stresser, skriver Ugebrevet A4, der sammen med Kaas og Mulvad står bag en rundspørge blandt 71 københavnske skoler, som viser, at skolepolitikken sidste år kostede en sammenbrudt skoleleder eller souschef på en ud af fi re folkeskoler. A4’s rundspørge afslører et skolevæsen, der er ved at synke i knæ under kravene om dokumentation, evaluering og registrering af alt fra mobbepolitik til skolens økonomi. Og syv ud af 10 offentlige skoleledere i A4’s rundspørge siger, at de har perioder, hvor de er bange for at gå ned med stress.

Angst og depression koster 15 mia. årligt

Depression og angst koster hvert år samfundet mindst 15 milliarder kroner i tabt arbejde, skriver FTF’s magasin Resonans. Hvis lidelserne behandles vil det kunne give en markant effekt på arbejdsstyrken, som vil kunne udvides med op mod 40.000 fuldtidspersoner. Og regner man psykotiske sygdomme og misbrug med kommer man op på næsten 19 milliarder om året i sygefravær. Det viser en større fælles-europæisk undersøgelse af, hvor meget hjernesygdomme koster samfundet. Alene depression koster ti milliarder kroner om året i tabt produktion på grund af fravær, mens angstdiagnoser som for eksempel panikangst og socialfobi koster samfundet lidt over fem milliarder kroner om året. Så man kan nå langt hvis man i stedet for at presse folk behandler deres lidelser.