Babysitterne kommer

Af Elisabeth Lockert lange

Et nyt projekt tilbyder seks måneders afklaring til ufaglærte nydanske kvinder. Kvinder som ikke selv synes, de kan noget. Projektet sætter fokus på de mange kompetencer, disse kvinder rent faktisk har fra deres hverdagslivserfaring og omsætter dem til potentiale på arbejdsmarkedet. For målet i sidste ende er at komme i job.

Kan man koble to grupper af kvinder, som er uden for det danske arbejdsmarked, sådan at de begge i første omgang kan udvikle deres kompetencer gennem afklaring, læring og praktik, og i anden omgang kan komme i arbejde? Fx så den ene har job som babysitter for den andens børn, mens den anden får job ude i samfundet eller kommer i gang med en uddannelse?

Den idé er medarbejderne i Job og Kompetencer i Center for Afklaring og Beskæftigelse under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune i fuld gang med at udvikle og give en chance for at blive en reel mulighed. Job og Kompetencer er et beskæftigelsesprojekt målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og det er støttet af Den Europæiske Socialfond. Det overordnende mål er at gøre så mange borgere som muligt selvforsørgede, også dem der af forskellige grunde har svært ved at få eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Projekt Babysitting eller Børnepasningskørekort, som det også er blevet døbt, har nydanske kvinder som deltagere, enlige mødre, de fleste kontanthjælpsmodtagere og i den såkaldte matchgruppe 3-4.

LFS Nyt er taget ud til Skurbyen på Wagnersvej, også kaldet ROH eller ”Rundt Om Hjørnet”, fordi den ligger ”rundt om hjørnet” fra Center for Afklaring og Beskæftigelse, for at høre nærmere. Dels fordi LFS deltager i udviklingen af projektet på idé- og inspirationsplanet, dels fordi LFS måske kan ”levere” både deltagere (fra a-kassen) og praktikinstitutioner på dag- og døgnområdet.

En duft af dyr og natur slår én i møde, når man kommer rundt om hjørnet, den kommer fra Børnenes Dyremark, som ligger lige i nærheden; det hele ligger i det hele taget som en landsby i byen med det gamle sindssygehospital som central kulturhusbygning. Og bygningen som huser Job og Kompetencer er bygget af fire skurvogne med en buet ”prærievognstop” øverst.

Alt er åbent

Projektkoordinator Hanne Wanscher og afspændingspædagog Maja Bruun er to af de medarbejdere, som fra Skurbyen er i gang med at realisere projektet.

”Vi ser to grupper som deltagere. Den ene gruppe er yngre kvinder, enlige mødre, men med gang i, og som har svært ved at fastholde job eller uddannelse på grund af børnene. Den anden er en gruppe ældre kvinder, som har været i Danmark i mange år, været i mange aktivitetsforløb, men som måske er for langsomme, ikke har nok eget initiativ, ikke har et godt nok sprog eller lignende, som de er faldet på hos arbejdsgiverne”, fortæller de.

De har forsøgt sig med bedstemødreordningen, men der er slet ikke ”bedstemødre” nok, ventetiden er faktisk på tre år i øjeblikket. Desuden koster den 25 kr. pr. barn pr. time – og det kan en enlig mor i aktivering eller praktik ikke klare.

”Så vi tænkte, kan vi kombinere dem? Fx i en slags husmoderafløser. Og kan vi via et godt forløb gøre kvinderne interesserede i at dygtiggøre sig og passe hinandens børn – eller få dem passet af fremmede.”

Projekt babysitting er i sin allertidligste barndom. Forløbet starter først så småt i oktober måned, og i skrivende stund metodeudvikler medarbejderne på det. Men formålet er at give ”svage” ledige indvandrerkvinder med manglende færdigheder inden for sprog, arbejdsliv, og social og kulturel forståelse en mulighed for ”at finde et ståsted på arbejdsmarkedet, hvor de kan bruge en række kompetencer, de allerede besidder qua deres baggrund som mødre, søstre osv.”, som der står i projektbeskrivelsen.

Rigtig meget er stadig helt åbent. Fx hvor projektet og deltagerne ender. Måske noget kooperativagtig børnepasning, tænker de, for alle får sikkert ikke ordinær ansættelse. Hanne Wanscher nævner et Volsmoseprojekt med en gruppe kvinder med catering ud af huset, som fungerer på den måde, og som fungerer godt. Eller måske noget så enkelt som at nogle af de yngre kvinder arbejder på fx et plejehjem eller er under uddannelse, mens andre passer hendes og nogle af de andres børn.

For mens et af udgangspunkterne for projektet er at disse kvinder ikke har nogen videre jobkompetencer, så har de netop masser af erfaring med at være mødre og husmødre. Et andet udgangspunkt er selvfølgelig tidens holdning: at ALLE uden undtagelse skal ud på arbejdsmarkedet. Men som bekendt er arbejdsmarkedet jo ikke så rummeligt. Et projekt som dette kan være en indgang.

Nytænkende

De to grupper af kvinder skal med andre ord samarbejde, og i netop denne kobling af to sådanne grupper er projektet helt nytænkende. Det første af sin art i landet. Der er da også givet støtte til pilotprojektet, bl.a. fra Københavns Kommune.

Hele projekt Job og Kompetencer har plads til 32 kvinder i deres regi. Det består af tre linjer, rengøring, køkken og børnepasning. Til Projekt Babysitting er der tale om ca. 16 kvinder i det første forløb. Projektet samarbejder ud over med LFS, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Jobcenter København også med både Sosuskolen og med Københavns Socialpædagogiske Seminarium (om især Pau, den nye pædagogiske assistentuddannelse, afløseren for pgu’en).

”Vores målgruppe er bl.a. tidligere private dagplejere, som har passet egne og en andens børn. De er måske ikke kompetente til at blive kommunale dagplejere, og vores opgave er sammen med dem at afklare hvad de så kan. Er det børnepasning, eller noget helt andet de skal satse på?”

Og i alt dette kommer LFS så ind i billedet. Dels ved at organisere disse private dagplejere og kvinder i netop denne målgruppe, dels ved at kunne bidrage med mulige praktikinstitutioner og mentorordninger. 20 daginstitutioner i Valby har allerede været imødekommende og vil modtage kvinder fra projektet i op til tre måneder.

”Og mere skal det heller ikke være, for vores kvinder vil hellere have ordinært arbejde end praktik, praktik, praktik”, understreger Hanne Wanscher.

De har også etableret et inspirationsforum sammen med Sosuskolen og LFS, hvor der udvikles på indholdet. Hvad er vigtigt at have med, og hvilke forventninger kan man have til kvinderne?

”Det er supergodt, for I har erfaringer med, hvad det kræver at være på daginstitution, døgninstitution eller dagplejer. Det er også godt med andres opfattelse af denne målgruppe.

Og den erfaring og viden læner vi os op af”, fortæller de.

Studietræne

Projektet er et såkaldt afklaringsforløb for kvinderne, afklaring i forhold til hvad de hver især kan. Bl.a. har mange af dem den identitet at de er syge, men samtidig har de fået besked på at de skal ud og arbejde.

Deltagerne får dog også en helt konkret viden og opkvalificering.

”Vi lægger op til at studietræne. Det er ikke egentlig uddannelse vi giver dem, men vi forbereder dem til at have uddannelse eller arbejde. Mange har ikke erfaring fra arbejdsmarkedet men kun privat, så vi skal være afklarende i forhold til, hvilken vej de skal gå. Denne målgruppe kan i hvert fald passe børn, de kan lave mad, ja ofte organisere mad til 60 mennesker, og de er ofte meget servicemindede. Hvordan kan vi kanalisere dette ind i jobbaner?”

Danskundervisning får en central placering, især fagdansk, arbejdsmarkedsdansk, som fx hvad er en deciliter, hvad hedder tingene i et køkken og pædagogik i praksis. Der er førstehjælp, sikkerhed i hjemmet, det syge barn og hvordan man giver det omsorg. For børnepasning, sundhedspleje og pædagogik er også centralt. På disse områder får deltagerne færdigheder, der er kompetencegivende til både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Og så er der praktikkerne i børneinstitutioner og inden for sundhedspleje. Mens den ene part er i praktik passer den anden hendes børn; det er gensidig træning, som ikke koster nogen af dem noget.

Kulturmødet har en vigtig plads i forløbet. Det at komme ind i et fremmed hjem, og hvordan man forholder sig til fremmede mennesker og kulturer. Aspekter af børneopdragelse og pædagogisk arbejde, hvad er omsorg… i det hele taget reflektere over ens egen kultur i forhold til børn og med respekt for andres kultur. Og det gælder hele vejen rundt, fortæller de to projektmagere, mellem somalier og araber, tyrker og pakistaner osv.

”Kulturmødet er en meget vigtig del af vores opgave,” siger Maja Bruun.

Motivere

Og hvor håber de at projektdeltagerne ender?

Der er mange muligheder, fremhæver Hanne Wanscher.

”Det er en afklaring, som er fælles for alle deltagerne, men som kan føre dem mange forskellige steder hen. Fx til at være børnepasser som iværksættervirksomhed, nogle få vil kunne blive dagplejere, nogle måske pædagogmedhjælpere og nogle vil starte på Pau, den pædagogiske assistentuddannelse, med måske lidt ekstra uddannelse eller praktik inden. Vi vil lave en plan sammen med dem for det mål de har sat op.”

Ligesom endemålet kan være forskelligt, så er målgruppen for projektet også meget varieret.

”Det er et af vores grundvilkår her, ligesom det er et grundvilkår at vi har løbende indtag. Jobcentrene har meget brug for at vi afklarer folk i forhold til, hvad de falder på i forhold til arbejdsmarkedet, om det fx er sproget eller et manglende initiativ. Og jobcentrene skal løbende kunne visitere borgere herud.”

De borgere er det så også projektets opgave at motivere til noget mere specifikt. Og det at vælge noget selv er i sig selv motiverende. Derfor er motivation også tænkt med ind i forløbet. Med spændende eksterne undervisere, bl.a. seminarielærere, sundhedsfaglige, psykologer, en afspændingsterapeut som Maja Bruun, og sikkert flere endnu. For alle disse mange aspekter er vigtige for afklaring og motivation, fra kropsbevidsthed og refleksion over ens egen identitet (fx i samarbejde) til kommunikation (hvordan man møder andre mennesker) og konflikthåndtering (hvordan man undgår konflikter og hvordan man tackler den når den er der).

”Vi er meget praktisk anlagte. Mange af kvinderne er analfabeter, så vi starter med sprogskole, men de ved jo intet om, hvordan man agerer i en undervisningssituation. Vores opgave bliver at inddrage og sætte i gang, få dem til at bruge deres sprog og reflektere, tænke, forholde sig til, bruge egne erfaringer. De skal kunne stille spørgsmål og sige: nej jeg forstår ikke, i stedet for at nikke ja af høflighed. Det her kræver rigtig meget af dem. Der er lang vej til et job, og først skal de igennem seks måneder inklusiv praktik.”

Det er a-kassen som står for den konkrete aftale med deltagerne, så hvis du kender én som kunne have gavn af netop dette forløb, så kontakt a-kassen. Og hvis I er en dag- eller døgninstitution som gerne vil være praktiksted som led i dette pilotprojekt, så kontakt Pia Ludvigsen i LFS.

Job og Kompetencer under Center for Afklaring og Beskæftigelse er en del af Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats. Det retter sig specifikt mod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, med dårlige danskkundskaber, enlige, syge, og uden faglig uddannelse eller erhvervserfaring. Målet er – som al anden beskæftigelsesindsats i Københavns Kommune – at få kvinderne i arbejde, og i den forbindelse er danskkundskaber, fysisk, psykisk og socialt velvære samt kendskab til arbejdsmarkedet væsentlige områder at fokusere på. Hvor det ikke lykkes at få kvinderne i arbejde eller uddannelse, er en samlet helhedsafklaring et alternativ. Center for Arbejde og Beskæftigelse er et af Københavns Kommunes tre beskæftigelsescentre. Det har specialiseret sig i opgaven med særligt at få de svagest stillede ledige i beskæftigelse. Det vil sige projekterne er primært rettet mod borgere, som befinder sig i matchgruppe 3 og 4, de ofte marginaliserede og ressourcesvage borgere.