Vær på vagt for diabetes hos udviklingshæmmede
Udviklingshæmmede har langt større risiko for at udvikle type 2 diabetes end den øvrige del af befolkningen. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale er opmærksomme, så sygdommen kan blive opdaget og behandlet, inden der opstår alvorlige følgesygdomme.
Tekst: Berit Sandberg Jarmin
Mere motion i hverdagen, fokus på kost og madvaner og en ærlig snak med beboerne, om hvilke konsekvenser type 2 diabetes kan få, hjælper udviklingshæmmede med både at forebygge og behandle sygdommen. Og så skal der mere fokus på de symptomer diabetes 2 giver. Det mener Joan Riis, der er sygeplejerske og projektleder i Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF.
”Det er vigtigt, at dem som er sammen med de udviklingshæmmede til hverdag, kender til symptomerne på sygdommen. Vi har mødt flere med type 2 diabetes, der først er blevet opdaget i forbindelse med indlæggelse på grund af senkomplikationer,” fortæller hun.
Sodavand og fastfood
Det er ikke lavet en landsdækkende undersøgelse af, hvor udbredt diabetes 2 er blandt udviklingshæmmede. Men Fredericia Kommune har lavet en optælling, der viser, at mere end dobbelt så mange udviklingshæmmede borgere i Fredericia har sukkersyge som Fredericiaborgere generelt.
Det overrasker ikke Joan Riis, at tallet er så højt:
”Der er mange udviklingshæmmede, der er inaktive, som spiser meget fastfood og drikker sodavand. Det er også den generelle tendens i samfundet. Forskellen er, at de ikke reflekterer så meget over, hvilke konsekvenser for helbredet, deres livsstil har,” siger hun.
Når Joan Riis er ude på bostederne og undervise, er det sammen med en med en udviklingshæmmet kollega.
”Når vi underviser, gør vi det meget visuelt. Vi har blandt andet sukkerknalder med for at vise, hvor meget sukker, der er i en sodavand. Diabetes kan være noget abstrakt for udviklingshæmmede, fordi man ikke kan se det, og fordi symptomerne kan være diffuse,” forklarer Joan Riis.
ULF har derfor produceret flere videoer for at vise, hvordan diabetes 2 føles i kroppen. I videoerne fortæller udviklingshæmmede borgere om, hvordan de kan mærke sygdommen på deres krop, hvordan det er at være i dialyse, og hvad en livsstilsændring har betydet for deres helbred.
Livsstil skal ændres sammen
Skal personalet på bostederne kunne støtte op om en sundere livsstil, betyder det meget, at de har en fælles holdning til det. Borgerne skal have samme vejledning, uanset hvem der er på arbejde.
”Man kan lave nogle fælles aftaler om, at der eksempelvis altid bliver drukket vand til aftensmaden i stedet for saftevand eller sodavand, og at maden bliver serveret som buffet, så beboerne skal rejse sig op for at tage noget. Og så kan det være en god ide at servere ekstra grøntsager,” siger Joan Riis.
ULF har som del af kampagnen lavet en kasse med inspiration til, hvordan man kan skabe forståelse for, hvor vigtigt det er med en sund livsstil. Kassen indeholder dialogkort, som også kan bruges som vendespil, og som fokuserer på, hvad man må spise i stedet for, hvad der er ’forbudt’. Og så er der inspiration til, hvordan man kan gøre motion sjovt.
”Motion behøver ikke at foregå i et fitnesscenter eller i en gymnastiksal. Hvis man i løbet af dagen sætter god musik på og danser, så kan alle være med, og det bliver ikke opfattet som en sur pligt,” siger Joan Riis, som også foreslår at personalet tilbyder en gåtur efter aftensmaden hver aften.
”Det kræver tålmodighed og vedholdenhed at få borgerne til at ændre livsstil. Det handler ikke om løftede pegefingre eller forbud, men om at beboerne forstår konsekvenserne af en usund livsstil.”