De københavnske fritidshjem lever på lånt tid
Fremtiden for de københavnske fritidshjem er mere end usikker, for Christiansborg vil ikke hjælpe med en lovændring, der kan lukke op for øget forældrebetaling. Nu handler det om at skabe et værn om fritidspædagogikken i en ny organisering, siger LFS-formand Britt Petersen.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
København har som en af de ganske få kommuner i Danmark bevaret fritidshjemmene, der hører til under dagtilbudsloven, som stiller krav til både den pædagogiske kvalitet og til rammerne. Det er i modsætning til skolefritidsordninger, der hører til under skoleloven, som ikke stiller krav om noget som helst.
Men den økonomiske byrde ved at have fritidspædagogik under dagtilbudsloven er nu så stor for Københavns Kommune, at det med stor sandsynlighed bliver enden for de københavnske fritidshjem. Børne- og Ungdomsforvaltningen har varslet en opsigelse af driftsoverenskomsten med de 20 selvejende fritidshjem, og forvaltningen planlægger ligeledes at omlægge de 27 kommunale fritidshjem til KKFO’er, som er den særlige københavnske udgave af skolefritidsordninger.
Skal dække millionhul
Institutioner, der hører til under dagtilbudsloven, må nemlig højst opkræve 30 procent af pladsprisen fra forældrene. Det betyder, at København i årevis har været det billigste sted i Danmark at få passet sit seks til niårige barn efter skoletid.
Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen har forsøgt at få to ministre efter hinanden til at se på en lovændring, så fritidshjem kunne fritages for loft på forældrebetalingen. Men der var ikke lydhørhed hos konservative Mai Mercado, og der er ikke lydhørhed hos socialdemokratiske Pernille Rosenkrantz-Theil. Og nu kan økonomien ikke længere bære, for der mangler millioner af kroner på børneområdet i København. Derfor budgetterer forvaltningen med at lukke en del af millionhullet i kassen ved at omdanne fritidshjem til KKFO’er og lade forældrebetalingen stige markant: Fra 882 kroner om måneden i 2019 til 1400 om måneden i 2020 og 1600 i 2021. Hermed kommer København på linje med de øvrige seks store byer i Danmark, hvad angår størrelsen af forældrebetaling for pasning af de seks til niårige.
Vi vil kæmpe for området
Britt Petersen, formand for LFS, kan heller ikke se andre udveje, end at fritidshjemmene i København omdannes til KKFO’er, hvis ikke Christiansborg ombestemmer sig.
”Vi har kæmpet for fritidshjemmene i alle årene, men vi kan ikke pege på, hvor de millioner, der mangler, skal hentes, og vi kan ikke stå inde for, at pengene tages fra småbørnsområdet, siger Britt Petersen, der understreger, at der nu skal kæmpes for at værne om fritidspædagogikken i en ny organisering.
”KKFO’erne adskiller sig fra skolefritidsordninger i store dele af det øvrige Danmark ved, at vi i 2003 lavede en aftale, der beskytter fritidspædagogikken. Vi fastholder, at vi skal genforhandle aftalen i den kommende proces, hvor fritidshjemmene skal omdannes til KKFO’er. Det er klare krav fra vores side, at institutionerne skal have egen selvstændig ledelse og selvstændig økonomi til deres fritidspædagogiske virke og ikke blot være en budgetpost for den skole, de er tilknyttet. De skal have de samme fysiske rammer, forældrebestyrelserne skal bevares, og der skal fortsat være sammenhæng med de børnehaver, som der modtages børn fra,” siger Britt Petersen.
Kæmpemæssigt puslespil
Når omlægningen fra fritidshjem til KKFO’er skal føres ud i livet, bliver det langt mere kompliceret end blot at udskifte institutionernes navne.
Det bliver et puslespil at få hele området til at gå op. Mange fritidshjem modtager børn fra forskellige skoler, og flere af de selvejende har primært børn fra private skoler, og her må der findes andre løsninger, for KKFO'er er for børn i folkeskolen. Nogle KKFO’er bliver så store, at der skal tænkes anderledes i forhold til ledelsesstrukturer, og flere klynger kan forvente at blive ændret, fordi de ikke vil være økonomisk bæredygtige, når de mister deres fritidshjem.
Britt Petersen siger, at hun grundlæggende har tillid til intentionerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
”Det her bygger ikke på et ønske om at ødelægge fritidspædagogikken. Men vores betingelse for at gå ind i et konstruktivt samarbejde er, at vi bliver enige om et værn om fritidspædagogikken, som også skal klappes af i Borgerrepræsentationen,” siger Britt Petersen.
Knald i låget
Hun mener generelt, at det er knald i låget, at der er to lovgivninger omkring de seks til niåriges pasning efter skoletid.
”Kommunerne kan vælge at lægge deres pasningsordninger under dagtilbudsloven, der rent faktisk indebærer pædagogisk kvalitet, men som til gengæld ikke giver mulighed for økonomisk bæredygtige løsninger. Og så kan de vælge at indrette pasningen efter skoleloven, som ikke stiller nogen form for kvalitetskrav, men som til gengæld giver kommunerne lov til at opkræve den forældrebetaling, de har lyst til. Det giver ingen mening. Der er brug for, at man laver én fornuftig lovgivning, der dækker fritidspædagogikken,” siger Britt Petersen.