Udviklingshæmmede og alkohol

Af Elisabeth Lockert Lange

En grundlæggende viden om alkoholmisbrug og mulighed for at diskutere misbrug hos udviklingshæmmede og de dilemmaer, det giver i arbejdet med dem. Det var udbyttet på en temadag om udviklingshæmmede og alkoholmisbrug. Og det var et skridt frem mod at erhverve sig en viden, som ideelt skal føre til at misbrugsbehandlingssystemet og socialpædagogerne kan bruge deres respektive faglighed i forhold til det helt nødvendige arbejde med udviklingshæmmede alkoholikere.

MELLEM PLIGT OG SVIGT

Udviklingshæmmede mennesker er med serviceloven blevet medborgere. Men retten til selv at bestemme betyder også retten til egne problemer, bl.a. alkoholmisbrug. Over for dette står pædagogen i en række dilemmaer mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Det udfordrer fagligheden og det udfordrer professionalismen.

Udviklingshæmmede mennesker får i højere og højere grad de samme problemer som almindelige borgere, efterhånden som servicelovens bestemmelser om normalisering af deres vilkår, selvbestemmelse og medborgerskab slår kraftigere igennem. Nogle af dem kan ikke leve op til de krav som normaliseringen stiller, andre kan være ensomme.

Et af disse »almindelige« problemer er alkoholmisbrug. Og det skaber store dilemmaer for de pædagoger, som arbejder med de udviklingshæmmede. Dette faktum fik Lisbeth Mortensen leder for hjemmevejlederne fra Frederiksberg kommune til sammen med sin kollega fra Handicapcenter Valdemarsgade til at tage initiativ til en temadag om emnet.

Temadagen er et led i et flerårigt projekt støttet af Socialministeriet år 2005 med, som skal føre frem til en metodebeskrivelse. Projektet er koordineret af Udviklings- og formidlingscentret på Handicapområdet (tidligere Formidlingscenter Øst), en selvejende institution under Socialministeriet. I Københavnsområdet foregår der flere delprojekter.

En undersøgelse tilbage til 1999 i Københavnsområdet, hvor man for første gang italesatte problemet, viste at ca. 3% af de voksne udviklingshæmmede i området havde et alkoholmisbrug. Det svarer til den almindelige befolkning. En efterfølgende lignende undersøgelse i resten af landets kommuner viste 6%.

Brug for viden
Det grundlæggende spørgsmål for de ca. 200 deltagere på temadagen er, hvad de som pædagoger kan og bør gøre, når de ser et alkoholmisbrug hos en bruger eller beboer? Og hvor »hører« den udviklingshæmmede alkoholmisbruger til – er det behandlingssystemet eller handicapsystemet som skal tage sig af problemet?

Jonna Andersenfra Udviklings- og formidlingscentret på Handicapområdet er ikke i tvivl om, at behandlingen af udviklingshæmmede alkoholikere hører hjemme i behandlingssystemet og bør forankres der.

»Socialpædagoger står i et dilemma: I har en mistanke men hvad kan og skal I gøre. Udviklingshæmmede med misbrug bliver afvist på de almindelige afvænningstilbud, fordi de er udviklingshæmmede. Der er en tendens til at alt med udviklingshæmmede bliver gjort til sociale problemer, som I skal klare. Men det er vigtigt at behandlingssektoren tager over, de har redskaberne til det«, siger Jonna Andersen.

Hun peger på at dilemmaerne også ligger i selve rammen; omkring personens selvbestemmelsesret.

»Som socialpædagoger kan og skal vi ikke tage over, som om det var et eget barn, og den forståelse skal tilføres behandlingssektoren. I derimod er vant til at tænke i serviceloven og dens fokus på individet. Der er mange idealforestillinger i loven, som sigter mod en normalisering af de materielle vilkår, væk fra klientgørelse og hen mod et medborgerperspektiv, og derfor ønsker man ikke særtilbud til disse mennesker, derimod skal de metoder der udvikles, forankres i det eksisterende behandlingssystem«.

Brug omsorgspligten mere
Retten til selv at bestemme betyder altså også retten til egne problemer. Her er det vigtigt, at pædagogerne ikke bliver bange for deres egen rolle og faglighed, fremhæver Jonna Andersen.

»I må ikke blive handlingslammede, fordi I er bange for at overtræde serviceloven og brugernes selvbestemmelse. I skal udvikle en professionel faglighed omkring det, og det kræver viden. Start med at diskutere holdninger i personalegruppen og vær opmærksom på de muligheder, der ligger i handleplanerne til at få de forskellige instanser og fagligheder på banen. De udviklingshæmmedes myndiggørelse og rolle som aktive deltagere betyder, at I ikke kan yde hjælpen uden deres samtykke. Og I skal oplyse dem om pligter og rettigheder, så de ved hvad de kan tage stilling til«.

Det store dilemma er balancen mellem omsorgspligt og retten til at være i fred, mellem omsorgstvang og omsorgssvigt. De udviklingshæmmede har selvbestemmelsesret og ikke pligt til at modtage hjælp, men kommunen har omsorgspligt.

»I har fået delegeret kommunens kompetence og omsorgspligt, så når I ikke kan opfylde den fx fordi I kommer til en låset dør igen og igen, så har I også pligt til at gøre opmærksom på det. For det er kommunen som har omsorgspligten, uanset om de vil vide af den. I skal vide hvor I går hen med det, kende jeres kommandoveje, jeres rolle og pligter. Og så forsøge at finde den måde hvorpå borgeren vil modtage hjælpen. I skal også balancere mellem mange forskellige hensyn, og det falder tilbage på jer hver gang. Når han fx sidder på bænken og drikker, er holdningen at det er fordi I ikke gør jeres arbejde godt nok. I skal bruge omsorgspligten mere i jeres arbejde, og til det har I brug for faglig viden«.

Et par deltagere peger på det værdidilemma, der kan ligge i, at det måske ikke er negativt for brugeren »at sidde på bænken «. For ham er det måske et netværk. Den værdidiskussion og vigtigheden af at forholde sig professionelt og ikke moralsk til det, skal med i personalegruppen. Og så skal udviklingshæmmede mennesker også have lov at afprøve og få nederlag.

»Udviklingshæmmede er sårbare, og de ved ikke hvordan de skal tackle et misbrug. Det ved hospitaler og ambulatorier heller ikke, for de er ikke vant til udviklingshæmmede. Vi må pege på deres behov, så der bliver gjort noget. Udfordringen ligger i at få bragt jeres viden over i behandlingssystemet og få viden fra den anden side«, vurderer Jonna Andersen.