Fælles løft i Valby

Af Tine Sejbæk

KURSUSKLUB MED SUCCES

Mere efteruddannelse og inspiration for de samme penge. Og personalet kan tage samlet afsted. Det er blot nogle af fordelene ved den kursusklub, som institutionerne i Valby er gået sammen om at skabe.

Hvad gør man, når hele personalet gerne vil have ny inspiration – og man kun har ganske få penge?

I Valby har en gruppe ledere og en souschef fået en rigtig god idé, som allerede er blevet en succes.

For at kompensere for de ganske få kursusmidler, der er til rådighed, har de lavet en kursusklub, hvor alle institutioner - vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber – kan melde sig ind. I kursusklubben er der hver måned et oplæg på tre timer f.eks med overskriften »Relationer«, »Anerkendende pædagogik « eller »Trin for trin«. Det foregår i et stort lokale i Valby Medborgerhus, så alle institutioner i princippet kan deltage. Man betaler 500 kr. pr. børnegruppe for at være med og melder sig for et år ad gangen. En børnehave med tre stuer betaler f.eks. 1500 kroner for at kunne sende sine medarbejdere til spændende oplæg gennem et helt år.

Ideen er blevet til i et samarbejde på tværs, og det er fire kvinder, der står for klubben: Kate Obeid, leder af børnehaven Akaciehuset (pt udlånt som konsulent til kommunen),Lisbeth Haugaard, leder af børnehaven Labyrinten, Lena Poulsen, leder på St. Vigerslevgård, kombineret fritidshjem og klub, samt Lisbeth Borup, som er souschef på Akeleje, der er fritidshjem og klub.
Ideen opstod på et ledermøde.

»Vi var bedrøvede over, at fordelene ved at have en enhedsforvaltning forsvandt, da bydelsforsøget i Valby blev lukket.Før havde vi en forvaltning for alle institutioner - nu er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen blevet skilt ad. Fordelene var bl.a., at der blev holdt fælles ledermøder for hele børneområdet. Vi fik alle de samme informationer, og det var de samme regler, som gjalt for os alle. Vi havde et godt, støttende netværk i ledergruppen, og det føltes som en amputation, at halvdelen »blev skåret fra«. Vi tænkte over, hvad vi kunne gøre istedet for, og så hørte vi om nogle på Amager, der havde lavet en lignende klub«, fortæller Kate Obeid.

De fire blev valgt på et fælles ledermøde, og det første kursusprogram blev sendt ud i foråret 2003. De enkelte institutioner havde sommeren til at finde ud af, om de ville melde sig, og det første oplæg fandt sted i september. Foreløbig er 38 ud af 60 institutioner med, og flere har vist interesse. Der er stor opbakning til møderne, dvs at der typisk kommer 100-250 til hvert oplæg. I efteråret har oplæggene bl.a. handlet om børn i misbrugsfamilier, computerpædagogik, anerkendende relationer samt børn og skilsmisser.

Hver anden gang foregår oplægget om aftenen, hver anden gang en formiddag. Foreløbig har de fire initiativtagere valgt emnerne, men institutionerne er også begyndt at komme med ideer. Og i kursusklubben er de allerede i gang med at planlægge programmet for foråret 2005!

Mange fordele
Fordelene ved klubben er til at få øje på. Når man går mange institutioner sammen, får man mere for pengene. Og hele personalegruppen kan tilmelde sig. Institutionerne kan dermed komme samlet afsted og få fælles oplevelser. Det giver et fælles grundlag for diskussioner og samarbejde, at alle har hørt det samme oplæg.

»F.eks. har vi haft oplæg om anerkendende pædagogik og børn og skilsmisser – og det er i forvejen de emner, vi går og diskuterer i vores institution«, siger Lisbeth Haugaard.

Lena Poulsen synes, at det bedste ved klubben er, at der er så flot et fremmøde, og at interessen har været så stor.

»Mange siger, at de aldrig har set så mange pædagoger samlet på ét sted«, supplerer Kate Obeid.

Andre fordele er, synes Lisbeth Haugaard, at man kan tage afsted sammen med sine kolleger, og at oplæggene foregår lokalt – at man f.eks. ikke skal fra Valby og ind på Østerbro.

»Man møder altid nogen, man kender, og det er rigtig hyggeligt. Og man behøver som regel ikke at vikardække. En formiddag kan de fleste overskue at være væk - det er straks sværere med kurser, der varer hele dage«, siger hun.

En anden fordel ved klubben er, at man kan målrette oplæggene lokalt. F.eks. har kursusklubben valgt undervisere fra en lokal institution, Isbjørnen, da de skulle have et oplæg om computerpædagogik.

»Fordi det er lokalt, kommer vi til at kende et sted, der har et computerværksted. Det betyder, at vi pædagoger fra Akeleje bagefter kan kontakte personalet fra Isbjørnen og få mere at vide om computerpædagogik«, siger Lisbeth Borup.

Kate Obeid: »Det er fint, hvis der også kan opstå netværk personalegrupperne imellem. En anden åbenlys fordel er, at alle institutioner har råd til at deltage – at det er meget billigt at give ny viden til personalet. Normalt er det jo sådan, at hvis fire fra personalegruppen kommer på et kursus, så er alle midlerne stort set brugt for dét år. Nu kan alle komme afsted og få samme oplevelse. Det er også en fordel af den grund, at det kan være svært at have været på et kursus som den eneste og så skulle formidle indholdet til sine kolleger.«

»Selvfølgelig kan oplæggene ikke erstatte kurser med mere tid til at gå i dybden. Det her er inspirationsmøder - en mulighed for at møde forskellige emner og opdage, hvad man gerne vil gå i dybden med«, siger hun.

Gode råd, hvis I vil starte klub
Dét, at man lægger sine penge sammen, giver samtidig økonomisk mulighed for at få nogle af de rigtig »store« og dyre oplægsholdere ud. F.eks. skal kursusklubben have Gideon Zlotnik og Bertill Nordahl ud og tale om kønsroller blandt børn. Og Naser Khader er også snart på programmet.

Når så mange forskellige pædagoger er samlet, skal oplæggene naturligvis ramme bredt.

»Oplægsholderne får at vide, at det emne, de skal tale om, skal dække børn fra 0-14 år. Når man arbejder på fritidshjem, har man jo ikke lyst til at høre om problematikker, der kun gælder for vuggestuebørn. Det skal være sådan, at alle føler, de får noget med hjem«, siger Lena Poulsen.

Men – der er naturligvis også et stykke arbejde forbundet med at starte og drive sådan en klub.
»Heldigvis har vi et simpelt system - og det betyder noget i forhold til, hvor meget arbejde der er forbundet med det«, siger Lisbeth Borup.

Institutionerne melder sig for et år og betaler som skrevet 500 kroner pr. stue. De modtager programmet og melder så tilbage om hvor mange, der kommer til de enkelte oplæg. Klubben har fået ordnet det sådan, at lokalcenteret i Valby trækker beløbene fra institutionerne. Når institutionerne har meldt sig, ved klubben dermed, at de har x-antal kroner at gøre godt med og kan lave et program.

De fire igangsættere råder andre, der vil starte en kursusklub, til at aftale med forvaltningen, at nogen dér tager sig af økonomien og bogholderi-arbejdet. Og til, før de går i gang, at sikre sig, at der er opbakning blandt institutionerne, så det økonomiske grundlag er i orden. Det er også vigtigt at skaffe et lokale, der kan rumme mange mennesker, f.eks. en aula på en skole. Og det er en fordel, at møderne rent fysisk foregår i lokalområdet.

»Det er også godt at gøre noget ud af programmet, dvs at fortælle folk præcist, hvad oplæggene går ud på. Så man i personalegruppen ved, hvad man skal bruge kurserne til«, siger Lena Poulsen.

De fire initiativtagere mødes i deres arbejdstid og ringer og skriver rundt, sender materiale ud osv..
»Det ER et stykke arbejde, men det er sjovt, og det er dejligt at få tilbagemeldinger fra personalet i hele Valby - at folk er glade for det«, siger Lena Poulsen.

Kate Obeid supplerer: »Vores chefer er også vældig glade for det! Det skal de også være. Man giver jo et generelt fagligt løft til alle institutioner i hele Valby. Jeg håber, at ideen snart vil sprede sig til institutioner i andre områder«.