Dagplejeområdets generalforsamling:

En travl tid

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

64 stemmeberettigede dagplejere, dagplejepædagoger og dagplejeledere havde valgt at bruge en aften sammen med kollegerne og deres fagforeningsrepræsentanter.
Der blev valgt nye folk til bestyrelsen, til faggruppeudvalg og til repræsentantskabet. Og så blev der valgt krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Generalforsamlinger har deres egen logistik, og dagplejeområdets generalforsamling 2012, den 18. september, var ingen undtagelse.

Der er en dagsorden som skal følges, en ordstyrer og en referent der skal vælges, der er en beretning, et regnskab, et budget, diverse valg til bestyrelser og faggruppeudvalg. Denne gang var der også et ekstra emne sat på, nemlig overenskomstforhandlingerne, som starter allerede i starten af december måned.

Mere om dem senere. Vi starter med formandens beretning.
Formanden hedder som bekendt Marianne Rosell og det gør hun i øvrigt stadig efter valget. Hendes største bekymring er de mange nedlæggelser af dagplejen rundt omkring i landet, bl.a. i de kommuner, hvor LFS organiserer de ansatte i dagplejen. En tendens, som afspejler det pres og den udfordring, som velfærdsamfundet i det hele taget oplever i disse år. Og selvom der ikke er en egentlig debat om emnet senere, skinner netop denne bekymring alligevel igennem i flere af de indlæg der falder i løbet af aftenen.

”Det er stadig en stor udfordring at være offentlig ansat. Der er ikke kommet flere penge i kommunerne til de varme og trygge hænder. Tværtimod, så skæres der.”
Dagplejen skrumper, for faldende børnetal, samtidig med etablering af store integrerede institutioner, fører til nedskæringer i netop dagplejen – trods en forældretilfredshed helt i top. Der er 1.438 færre dagplejere på landsplan siden maj sidste år, tilsvarende er der forsvundet ca. 1400 personaler fra daginstitutionerne, peger hun på og tilføjer, at LFS og områdebestyrelsen løbende er i kontakt med kommunerne for at finde andre løsninger end nedskæringer.

Som bekendt er der på finansloven afsat 500 mill. kr. til bedre normeringer i dagtilbuddene. Men en FOA-rundspørge afslører, at kun 14 procent af kommunerne vil bruge pengene til bedre normering. Denne melding har fået både økonomiminister Margrethe Vestager og børne- og uddannelsesminister Christine Antorini til at præcisere hvad formålet med pengene var.
”Nemlig at kommunerne er forpligtet til at overholde aftalen om at gennemføre normeringsforbedringer.”

Mangfoldighed

Dagplejen er blevet mangfoldig, den består efterhånden af en bred vifte af pasningstilbud. Også private ordninger. Hvor mange ønskede områdebestyrelsen at finde ud af og kontaktede landets kommuner. Mange har svaret men ikke alle, så den oversigt, som blev uddelt på generalforsamlingen er ikke fyldestgørende, men giver et godt fingerpeg.

Nogle kommuner har indført områdeledelse, siger Marianne Rosell med beklagelse. For det vil sige at den selvstændige dagplejeledelse nedlægges, og at dagplejepædagogerne delvis bliver stuepædagoger.

Netop dagplejepædagogens arbejde har været i fokus i den toårige periode. Nærmere betegnet at synliggøre både dagplejelederen og pædagogen som meget vigtige brikker i dagplejen.

”Dagplejen er en politisk organisation, hvor udviklingen går stærkt. Politiske tiltag skal integreres, så de afspejles i det enkelte dagplejehjem, og der er løbende professionel faglige sparring og uddannelse. Pædagogen er tovholder på et væld af pgaver, bl.a. som organisator og brobygger mellem barnets hjem og dagplejen.
Synligheden har områdebestyrelsen arbejdet med bl.a. ved hjælp af ”den gode historie”.

”Målet er at synliggøre dagplejepædagogernes arbejde både over for politikere og andre ansvarlige på børneområderne, men også for at vise vigtigheden af at bevare de tre faggrupper, leder, pædagoger og dagplejere som én enhed.

Med den selvstændige ledelse som garanten for at vi kan tilbyde fagligt velkvalificeret og tidsvarende pasningstilbud.”
Historierne omdannes til postkort, som sendes til politikerne, så snart der er trusler om nedskæringer og omstruktureringer, som sætter dagplejen i spil.

Kun dagplejeleder Jette Christiansen ønsker ordet efter formandens beretning. Hun vil gerne vide, hvor dagplejen er henne i forhold til kvalitetsudviklingsarbejdet for dag- og fritidsinstitutioner i Pædagogisk kvalitetsudvalg i Københavns Kommune (med henvisning til en artikel i dette blad). Og hvad med de 58 mill. kr., som er Københavns Kommunes andel af de 500 mill. kr. givet af regeringen til dagtilbudsområdet på landsplan.

Det er formand for LFS, Britt Petersen, der svarer. Hun er sammen med resten af forretningsudvalget i LFS til stede ved dagplejeområdets generalforsamling, og ligeså er formændene for de to andre områder i fagforeningen, almen og special.

”Pædagogisk kvalitetsudvalg blev nedsat i forbindelse med klyngedannelsen på institutionsområdet, med et løfte om at år 2 i klyngedannelsen skulle handle om kvalitet. Selvom principperne for kvalitetsudviklingen sagtens kan overføres til dagplejen.”

Pengene, som er givet til kommunerne til dagtilbudsområdet, har man i FOA-regi diskuteret, fortæller hun. På netop dagplejeområdet er vurderingen at de skal bruges til at hæve antallet af dagplejepædagoger i forhold til dagplejere.

Fremtiden

De to faggrupper, dagplejepædagoger og dagplejere, får derefter ordet for deres beretning. Faggruppeudvalget for dagplejepædagoger er decimeret i løbet af perioden, så kun Dorthe Højmark er tilbage. Hun opfodrer energisk deltagerne til at melde sig til udvalget. Her handler det om at arbejde med pædagogernes faglighed og bl.a. den omtalte synlighed af deres arbejde. En synlighed som der i mange kommuner er god plads til forbedring af.

Dorthe Højmark fortæller om spændende kurser og temadage de har haft i perioden, bl.a. om mellemlederrollen og det særlige ved dagplejepædagogik.
”Vi mødes på tværs af kommunerne og kan derfor inspirere hinanden i synet på faglighed. Så deltag – vi har brug for et faggruppeudvalg til at have fokus på vores faglighed.”

Hendes opfordring bliver fulgt. To dagplejepædagoger fra København melder sig, Sonia Granlund og Runa Jørgensen.
I dagplejernes faggruppeudvalg har de ikke de problemer, men også her vil de gerne have flere deltagere, fortæller Annie Dupont Mathiesen. Også her tales der faglighed, de følger udviklingen, søger faglige input og holder spændende temamøder. Som fx om motorik og den nye forældregeneration. Også her er der bid, Nina Svendsen, dagplejer i København, går ind i udvalget.

For at blive i det kommende arbejde, så lover Marianne Rosell at der fortsat skal arbejdes med organisering af medlemmer i alle de sammenhænge hvor det er muligt. Der skal også søges politisk indflydelse bl.a. hos børne- og uddannelsesminister Antorini, forskningen skal følges, og så skal nedlæggelserne af dagplejere bekæmpes. ”Vi skal synliggøre den nære, tætte relation der er i dagplejen, og vi har konstrueret en akutpakke til kommuner, hvor dagplejen er truet.”

Nye folk – og gamle kendinge

Før de 20 pladser som dagplejeområdet har på repræsentantskabet bliver ”kastet frit”, er der, den sædvanlige kan man næste sige, diskussion, om bestyrelsen forlods bør have pladser på repræsentantskabsmødet. På den ene side er der et argument om at det begrænser indflydelse og bredde. På den anden side er argumentet, at selvfølgelig skal de mennesker som nu vælges til at realisere beslutningerne fra mødet, også kunne deltage på det. Det sidste argument vinder stort.

Inden da er der valg til bestyrelsen, hvor der er genvalg over hele linjen, bortset fra Annette Sjelle, som har valgt at gå ud af bestyrelsen. Heldigvis kommer to nye ind: Nina Svendsen og Puk Lindgren.

De øvrige er fortsat Marianne Rosell som formand, Annie Dupont Mathiesen som kasserer, Majbritt Kronbøl som næstformand og medlem af hovedbestyrelsen, Anne Angelsø som medlem af hovedbestyrelsen, Lican Larsen, fællestillidsrepræsentant i København, Pia Timming, Elisabeth Thynov, Dorthe Højmark-Jensen og Anny Zahlekjær.

Og dagplejeområdets 20 pladser til repræsentantskabet går som varmt brød, der bliver ingen tomme stole den 16.-17. november.

Et tigerspring

Et fem minutters oplæg fra KL lægger op til en diskussion om de kommende overenskomstforhandler 2013. Adskillige gange undervejs i KLs direktør Sine Sunesens oplæg om mindre medarbejderindflydelse, større produktivitet, mere ledelse ruller latteren gennem salen.
Komisk er det måske nok, men morsomt er det desværre ikke.
Et tigerspring fra velfærdsorientering til arbejdsgiverforening, kalder formand Britt Petersen KLs forvandling, stærkt inspireret af DA. Og et spring som har betydning for de kommende overenskomstforhandlinger.

KL går målrettet efter fire pejlemærker: effektivitet og produktivitet, at tiltrække og fastholde hurtige og smarte medarbejdere, give plads til ledelse og lokalt råderum. I praksis betyder det at færre skal levere mere, siger Sine Sunesen, noget som kræver et kompetenceløft. Dette løft, som arbejdsgiveren skal bestemme, hvad skal være, skal medarbejderne derimod selv i stor stil betale for, fx ved at bruge deres fritid. MED-systemet obstruerer, mener hun, og tillidsrepræsentantsystemet betyder at de forkerte bliver fyret. ”Det har vi ikke råd til”, lyder det, derfor kræver hun og dermed KL en ”kraftig sanering af TR-systemet.”
Også arbejdstidsreglerne står naturligvis for skud, færre af dem er vejen frem. ”De forringede vilkår på det private område får vi nu på det offentlige. Her skal slaget slås.”

Hun giver en nøgtern vurdering af KLs sandsynlige træk for at nå deres mål gennem anslag mod lønmodtagernes hårdt erhvervede rettigheder. Det skal der ikke åbnes for. Og efter en grundig diskussion, både i grupper og i plenum, lander dagplejeområdet på fire overenskomstkrav: højere løn, højere pension, bibeholde lokal løndannelse og et klart nej til sundhedsordninger.

Det sidste har været diskuteret i FOA – og med forbundsformand Dennis Kristensen på et medlemsmøde i LFS. Hvor han mener sundhedsordningerne er et værn mod egentlige sundhedsforsikringer, frygter LFS at de kan være vejen til dem. Det sidste argument tilsluttede deltagerne på dagplejeområdets generalforsamling sig.
Overenskomstforhandlingerne starter den 6. december og skal være afsluttet den 28. februar.