Når ekstra ressourcer ikke får ekstra ressourcer

Af Amrit Maria Pal, freelancejournalist

I en vuggestue i Valby har pædagogerne specialiseret sig i arbejdet med for tidligt fødte børn, men på trods af at de huser en del for tidligt fødte, er de ikke officielt anerkendte for deres særlige indsats og får derfor ikke de nødvendige ekstra ressourcer. De offentlige instanser fralægger sig ethvert kendskab til sagen.

Da Katrina Hoffmark i 2006 trådte til som ny leder af vuggestuen Regnbuen, mødte hun et personale, der brændende ønskede at specialisere sig inden for området med de for tidligt fødte børn. Hun så en lille vuggestue, der med sine små fysiske rammer kunne danne en tryg base for denne børnegruppes behov for overskuelighed. Men først og fremmestså både hun og resten af personalet det store behov, der var for en daginstitution med særlige kompetencer i forhold til at tage vare på for tidligt fødte børn.

Pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Lone Kristiansen fortæller:

”Vi har altid haft for tidligt fødte børn, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle arbejde med dem og give dem de bedste muligheder for udvikling. Men vi kunne klart se behovet for en indsats som denne, og vi brændte for området.”

Personalet var på en række kurser inden for emnet og blev også undervist af den lokale sundhedsplejerske med speciale i for tidligt fødte børn, Pia Glerup. Personalet videreudvikler sig stadig løbende, og derudover trækker de på det lokale støttekorps og PPR – og ikke mindst Pia Glerup, når der erbehov for vejledning.

Behovet for et dagtilbud til de for tidligt fødte

Ifølge sundhedsplejerske Pia Glerup er der ingen institutioner i København, der er officielt anerkendte til at tage sig særligt af for tidligt fødte børn, og hun understreger, at der derfor er et markant behov for institutioner, der netop er i stand til at yde en særlig indsats over for denne gruppe børn.

Men selv om personalet i Regnbuen oplever, at der er brug for et dagtilbud med særlige kompetencer i forhold til de for tidligt fødte, er de bange for at profilere sig for meget på at være en institution med kompetencer målrettet for tidligt fødte børn.

Pædagog og tillidsrepræsentant Mette Jensen siger:
”Vi har diskuteret, hvor meget vi kan profilere os på at være særligt kompetente inden for dette område. For hvis ikke der følger ekstra ressourcer med, ville vi ikke kunne rumme det, hvis alle børnene her pludselig var for tidligt fødte. Det har vi ganske enkelt ikke ressourcerne til, hverken økonomisk eller personalemæssigt. Så går det simpelthen ud over kvaliteten af vores arbejde, og det vil alle lide under – både de for tidligt
fødte børn, de til tiden fødte og personalegruppen.”

Katrina Hoffmark pointerer i den forbindelse:
”Når vi ikke er officielt anerkendte for det særlige stykke arbejde, vi gør her i huset, får vi jo heller ikke at vide på forhånd fra Pladsanvisningen, at det her er et for tidligt født barn. Det får vi først at vide fra forældrene. På den måde er vi ikke herre over, hvor mange for tidligt fødte, vi får henvist,lige som vi heller ikke kan gribe arbejdet med den for tidligt fødte og dens ofte traumatiserede forældre an så tidligt, som vi kunne ønske os.”

Selv om Regnbuen altså ikke er officielt anerkendte for deres særlige indsats i forhold til for tidligt fødte og derfor ikke får tilført ekstra ressourcer, er der altid for tidligt fødte børn i huset. Børn, der kan være født op til hele tre måneder for tidligt. Antallet varierer, men i gennemsnit er der en 1-2børn på hver af de tre stuer. Og det påvirker hverdagen i huset.

”Fordi det har spredt sig, at vi kan noget med de for tidligt fødte, har vi en større andel end andre institutioner har. I hvert fald dem jeg har talt med. Og i og med vi har tolv børn på hver stue, kan det være rigtig kaotisk, og det er derfor ofte nødvendigt at skærme de for tidligt fødte for de mangeindtryk. Så må vi som pædagoger gå fra med et barn eller to, fordi det er, hvad et for tidligt født barn kan magte. Men det betyder så, at de to andre, der er tilbage på stuen, skal løbe stærkere og sidder tilbage med for mange børn til for få hænder. Her bliver det rigtig tydeligt, at vi mangler ekstra
ressourcer. Og at det går ud over kvaliteten af samværet med de andre børn,” fortæller Mette Jensen.

Hvad siger de offentlige instanser?

Katrina Hoffmark har gentagne gange gjort både Den CentralePladsanvisning og Børne- og Ungdomsforvaltningen opmærksom på problemet: At Regnbuen mangler ekstra ressourcer til at håndtere det store antal for tidligt fødte børn, de får henvist. Men hun har endnu til gode at blive anerkendt for problemstillingen.

Visitationschef i Den Centrale Pladsanvisning, Thor Larsen har blandt andet denne kommentar, da vi forelægger ham problemet:

”Pladsanvisningen var ikke bekendt med, at Regnbuen havde en særlig profil i forhold til for tidligt fødte børn. Pladsanvisningen henviser ikke, os bekendt, flere for tidligt fødte til netop dette dagtilbud. Pladsanvisningen er ikke blevet gjort bekendt med problemstillinger af denne karakter i forhold til Regnbuen tidligere.”

Thor Larsen tilføjer følgende:
”Mit gæt vil være, at der her eventuelt er tale om mere generelle tendenser. At forældre til for tidligt fødte selv aktivt søger, for eksempel, mindre enheder ud fra forestillingen om bl.a. dette som profitabelt for barnet.”

Heller ikke Børne- og Ungdomsforvaltningen kender til problemet, da vi præsenterer dem for det. Områdechef Kate Obeid svarer blandt andet følgende:

”Regnbuen er ikke officielt en vuggestue, der er særligt rustet til for tidligt fødte børn, men derfor kan de sagtens uofficielt være rigtig gode til at tage sig af for tidligt fødte børn. Desuden er der ikke automatisk tildeling af ekstra ressourcer, hvis et barn er for tidligt født. Hvis det viser sig, at etbarn har særlige udfordringer, uanset om det er fordi barnet er for tidligt født eller af andre årsager, så kan institutionen søge områdets støttepæda-gogteam om ekstra støtte til institutionen.”

Da LFS Nyt spørger, om det er første gang, forvaltningen bliver bekendt med denne problemstilling, svarer Kate Obeid:

”Vi er generelt bekendt med, at flere af vores vuggestuer er rigtig dygtige til arbejdet med børn, som har nogle særlige udfordringer – herunder blandt andet Regnbuen. Vi har dog ikke dokumentation for, at Regnbuen skulle modtage flere for tidligt fødte børn end andre vuggestuer. De får børn fra den helt almindelige venteliste, hvor der selvfølgelig teoretisk set godt kan være flere med for tidligt fødte børn, der har skrevet sig op. Vi kan ikke alene på cpr.nr. se, hvem der er for tidligt fødte.”

De offentlige instanser er altså ikke bekendte med problemstillingen,ligesom de heller ikke anerkender Regnbuens behov for ekstra ressourcer. Pædagogerne i vuggestuen må derfor arbejde som hidtil, selvom det har omkostninger for både børn, forældre og personale.

Konsekvenserne af de manglende ekstra ressourcer

”Der burde følge ekstra ressourcer med, når vi arbejder med de for tidligt fødte, så vi bedst muligt kan tilgodese såvel deres som de til tiden fødte børns behov. Desuden er de for tidligt fødte børn en gruppe med meget forskellige behov og vanskeligheder, der skal tages hånd om. Når vi er pressede på personaleressourcer, opdager vi måske ikke lige de behovhos barnet, der først viser sig senere i barnets udvikling. Andre gange betyder de manglende personaleressourcer, at vi simpelthen ikke har mulighed for at gå fra og skærme et for tidligt født barn. Så gør vi det i stedet, så godt vi kan. Men det er utilfredsstillende for alle parter, og det i situationer som denne, at jeg går hjem og tænker ’at det kunne jeg godthave gjort bedre’,” fortæller Lone Kristiansen og fortsætter:

”At vi ikke har ressourcer nok, kan også vise sig i noget så banalt som at vi for eksempel er nødt til at aflyse en tur ud af huset, fordi der mangler hænder i huset. Og hvor man måske i andre institutioner godt kan tage af sted alligevel, så kan vi ikke, hvis vi har en eller to for tidligt fødte, som skalhave lidt ekstra opmærksomhed. Og det går ud over de børn, der er født til tiden.”

Mette Jensen supplerer:
”Men det kan også gå lige så meget ud over de for tidligt fødte børn, hvis de er indstillede på at komme på tur, og vi så ikke kan tage af sted. For sådan et barn kan det være svært pludselig at skulle omstille sig til noget andet, så kan en hel dag gå i smadder. Nogle gange ryger impulsiviteten her i huset,fordi vi har nogle børn, som har rigtig meget behov for struktur. Og behov for at vide allerede dagen før, at vi skal på tur i morgen. Det betyder, at hvis vi for eksempel en dag sidder med få børn på stuen, ja, så kan vi ikke bare tage spontant af sted.”

En anden del af det ressourcekrævende arbejde i vuggestuen består i forældresamarbejdet.

”Det kræver en stor indsats fra vores side at gøre forældrene trygge ved os. Ofte har forældrene store traumer med sig, mange har for eksempel tænkt tanker i retning af ’vi troede aldrig, vi ville få hende med hjem’ eller ’jeg tror ikke, jeg skal knytte mig så meget til hende, for tænk nu hvis…’,”fortæller Lone Kristiansen.

Og Mette Jensen tilføjer:
”For at skabe et så godt samarbejde som muligt omkring barnet holder vi møder med sundhedsplejersken og forældrene og måske andre instanser, og det gør vi gerne, men igen går der en voksen fra til det, og det betyder ekstra uro for børn og personale.”

Hvorfor tror I, at I ikke er officielt anerkendte?

”Det koster penge! Så enkelt kan det siges, tror jeg,” siger Mette Jensen spontant, og Lone Kristiansen er enig: ”Ja, det er jeg også overbevist om.