Få ro og balance med mindfulness

Af Tine Boel Sejbæk

Som pædagogisk stjerne kan du lyse endnu stærkere, når du har godt fat i nuet og dig selv. Gennem at praktisere mindfulness kan du forebygge stress og opleve mere nærvær og indre ro i hverdagen – til gavn for dig selv, kollegerne og de børn, du er sammen med.
En grundbog i mindfulness giver klare bud på, hvordan pædagoger, medhjælpere og dagplejere kan bruge mindfulness og skabe en kultur, der fremmer samhørighed, hjælpsomhed og glæde.

Mindfulness er en måde at være til stede i verden på, hvor man er opmærksom på det, man oplever, med venlighed, indsigt og en intention om at skabe glæde. Det kommer oprindeligt fra buddhistisk psykologi og filosofi, og i de senere år har der været et sandt boom i antallet af kurser i at praktisere mindfulness – både som privatperson og i erhvervslivet.

Mindfulness er ganske enkelt blevet ”in”.

I den pædagogiske verden er det stadig i sin vorden, men det råder en ny grundbog ”Mindfulness i pædagogikken” bod på. Forfatterne er Didde Flor Rotne og Nikolaj Flor Rotne, der begge har arbejdet med mindfulness i mange år og er konsulenter i virksomheden ”Stilhedsrevolutionen”. De er oprindeligt uddannede lærere, Nikolaj er også cand.pæd.pæd. psych. Sammen er de forældre til tre drenge på to, seks og ni år, og de bor langt ude på landet på Sydsjælland blandt hjorte, ugler og fasaner.

Accept skaber forandring

Deres egen interesse for mindfulness startede, da de i 1999 faldt over bogen ”Fred er vejen” af den vietnamesiske buddhistmunk Thich Nhat Hanh. De tog siden på kurser hos ham i Frankrig.

”Tilbage i vores tilværelse begyndte vi at overveje, hvordan vi kunne omsætte mindfulness i praksis og integrere det i et liv med familie og børn – og siden også i vores arbejde i den pædagogiske verden”, siger Didde Flor Rotne.

Som dagplejer, pædagog eller medhjælper kan man få udbytte af mindfulness på mange fronter. Indre ro, glæde og pædagogisk indsigt er ifølge Nikolaj og Didde nogle af de ting, der affødes af mindfulness.

”Mindfulness opbygger et indre helle af ro og balance, så man har et sted at vende tilbage til, også når der virkelig er pres på”, siger Didde Flor Rotne.

Det er en hjørnesten i mindfulnesspraksis at arbejde med at acceptere det nu, som er, med alt hvad det kan indeholde af frustration og uklarhed. Først når man accepterer det, som er, kan man virkelig forandre situationen.

Man kan f.eks. bruge mindfulness, når man oplever frustration, hvilket man uundgåeligt gør i en hverdag med børn, forældre og kolleger. Man kan forholde sig opmærksomt og accepterende til sin irritation i stedet for blot at ”lukke den inde” eller ”komme af med den”, hvilket sjældent løser problemet eller gør én mindre frustreret. At forholde sig ”mindfuldt” til sin frustration kan man gøre ved at lægge mærke til sit åndedræt og få ro på og genkende irritationen i sig selv.

Dernæst accepterer man irritationen.

Det handler om at træde ud af sindets drama og være vidne til det, opmærksomheden er opfyldt af, på en ikkedømmende måde. Man ved, at tanker og følelser, heriblandt vrede, er forbigående ”gæster” i opmærksomheden. Når man omslutter irritationen med accept, opløses den, og man kan handle konstruktivt og mere roligt – f.eks. henvende sig til det barn, der gjorde en gal, og forklare hvorfor barnets adfærd ikke er i orden. Eller tage samtalen med kollegaen, som man ikke syntes gjorde det, man havde aftalt.

Skab en kultur for stilhed og nærvær

Didde og Nikolaj vælger i bogen at bruge ordet ”pædagogiske praktikere” om både pædagoger, medhjælpere, dagplejere, lærere og ledere – alle, der arbejder med børn i deres dagligdag.

”Det er vigtigt for pædagogiske praktikere at være anerkendende over for børn, og det er de fleste opmærksomme på. Udfordringen ligger i også at kunne være anerkendende. Mindfulness hjælper en til at være anerkendende i praksis. Det tilbyder en måde at forbinde sig med de idealer, der ledte én ind i den pædagogiske profession fra starten af”, sigerDidde Flor Rotne.

Som pædagogisk praktiker kan man godt starte en mindfulnesspraksis selv. Det vil sige at man laver øvelser på egen hånd og samtidig praktiserer mindfulness, når man er sammen med børn og kolleger i hverdagen. Det er dog langt at foretrække, at man sammen på arbejdspladsen beslutter at bruge mindfulness. Så kan man støtte hinanden og få et fælles sprog for den nærværskultur, man vil skabe.

”Det optimale er, at man i fællesskab bliver introduceret til mindfulness via en personaledag eller et personalemøde. Så man får også de øvelser, der skal til”, siger Didde Flor Rotne.

Hvis man ønsker at skabe en mindfulness-kultur er første skridt altså at få introduceret det i institutionen eller dagplejegruppen. En del af en mindfulness-kultur kan være at etablere et stillerum, hvor personalet kan gå ind i pauserne og praktisere mindfulness. Der skal være tid til at praktiseremindfulness både formelt (gennem øvelser, som regel på egen hånd) og uformelt (at være opmærksom, mens man er i sine gøremål). Formålet er at integrere det i hele sit liv. Når man har etableret en grundpraksis, bringer man mindfulness ind i alle sine gøremål. Når man f.eks. er sammen med børnene ved frokostbordet, vender man indimellem tilbage til at have opmærksomheden på sit åndedræt – velvidende, at man sidder ved bordet.

Nogle vil måske spørge: ”Jamen, har vi tid til det? Har vi tid til at gå fra for at lave øvelser?”

”Vores erfaring er, at mindfulness styrker kvaliteten af det arbejde, man laver. Når man er stresset, er man ikke så god til at mærke, hvad der foregår. Og ens observationsevne i forhold til de børn, man omgås, bliver forringet. Gennem mindfulness kan man tilbyde barnet et større nærvær, som betyder færre konflikter”, siger Nikolaj Flor Rotne.

Det at praktisere mindfulness kan også ”spare tid”, fordi man træffer mere langtidsholdbare beslutninger, når man tager sine sansninger og følelser alvorligt. Mindfulness skaber også decentrering. Det vil sige, at man bliver mindre identificeret med sine tanker og følelser og derfor mere i stand til at se andres perspektiv. På den måde får man en større frihed og ser flere løsningsmuligheder.

”Man håndterer uenigheder konstruktivt frem for at blive sur og brokke sig”, siger Nikolaj Flor Rotne.

Ønsker man at bruge mindfulness i fællesskab, skal man altid huske at det er frivilligt for den enkelte pædagog eller dagplejer, om vedkommende vil være med.

”Mindfulness er funderet på personlig motivation og skal ikke tvinges ned over nogen. Alle skal have lov til at mærke, hvad der er rigtigt eller ikke rigtigt for dem selv”, siger Didde Flor Rotne.

Pædagoger er superstjerner

Nikolaj og Didde understreger, at det er vigtigt at give pædagogiske praktikere den status, de fortjener.

”På trods af at pædagogiske praktikere er et af de vigtigste omdrejningspunkter for den næste generation, har de hverken den status eller de muligheder, der svarer til de forventninger, man har til dem! Derfor er det på tide, at de bliver italesat med den status, de bør have – nemlig superstjernestatus”, siger Nikolaj Flor Rotne.

Didde supplerer:

”Pædagogiske praktikere gør et kæmpe arbejde hver eneste dag. Mindfulness viser en ny vej, hvor glæden og det faglige overblik bliver større gennem at styrke den indre ro og relationskompetencen”.

De understreger begge, at målet med mindfulness ikke er at individualisere stress eller urimelige arbejdsvilkår og gøre det til noget, man skal overkomme ved selv at være mere nærværende.

”Der kan fra lederens eller kollegers side være en forventning om at medarbejderne ikke længere er stressede, når mindfulness er indført. Det kan pålægge den enkelte et urimeligt ansvar, og i værste fald kan mindfulness bruges til at dække over problemer. Og sådan skal det selvfølgelig ikke være”, siger Nikolaj Flor Rotne.

”Det skal heller ikke være sådan, at lederen i en daginstitution kan sige til en ansat ”Nu hvor du er på vej ned med stress, kan du få et mindfulness kursus – og så ellers komme tilbage på de samme, urimelige vilkår”. Det går ikke,” siger han.

En intention om at skabe glæde

Men hvad så med også at bruge mindfulness i forhold til børn? Det vil sige at lære børnene øvelser, der gør dem opmærksomme på åndedrættet og bringer et mere roligt nærvær?

Det kan man godt – og det kan være en rigtig god idé. Der er dog en regel nummer et, som hedder: Mindfulness med børn starter altid med en selv. Det er helt centralt, at man ikke har ambitioner om at lære mindfulness videre til børn, før man som voksen selv har integreret det.

”Det nytter ikke at tænke, at ”det vil være godt for børnene, nu skal vi have nogle rolige børn”. Det vigtige er, at man selv praktiserer det, alt andet er sekundært. Men når man prak-tiserer det selv, får man roligere og mere hjælpsomme børn”, siger Nikolaj Flor Rotne.

Vil man bruge mindfulness i forhold til børn, rummer bogen et kapitel om det med forslag til konkrete øvelser, man kan bruge fra slutningen af børnehavealderen og opad.

”Gennem ens egne erfaringer med mindfulness, vil man også selv finde måder at bruge det på i forhold til de børn, man er sammen med – man begynder at se sit arbejde i et nyt lys og får nye ideer”, siger Nikolaj Flor Rotne.

Mindfulness er blevet vældig populært på kort tid. Meget af intentionen med at praktisere det er selv at få det bedre. Og det er der intet galt med. For Nikolaj og Didde er det dog også helt centralt, at man praktiserer mindfulness med en intention om at skabe glæde. At mindfulness er noget, der rækker ud over ens eget selvudviklingsprojekt.

”Den udvikling, vi taler om her, handler om at gå fra at se verden fra sit lille, lukkede ego til at have en samhørigheds-erfaring med resten. Det er det, det hele handler om”, siger Didde Flor Rotne.

Hvad er mindfulness? Mindfulness er en måde, hvorpå man udvikler et venligt og indsigtsfuldt tilstedevær. Der findes en formel og en uformel praksis. Den formelle praksis involverer øvelser som siddende og gående meditation. Det kan foregå som små, korte meditationer. Uformel praksis handler om at bruge mindfulness i hverdagslivet, hvor man etablerer et opmærksomt nærvær, imens man udfører gøremål som f.eks. madlavning, samtaler og samvær med børn. En vigtig pointe ved mindfulness er altså, at det er noget, man aktivt bringer ind i hverdagen. Den grundlæggende praksis er at observere sit åndedræt. Man vender tilbage til åndedrættet igen og igen, når tankerne driver ens opmærksomhed ind i fremtiden og tilbage til fortiden. Med åndedrættet kan man berolige krop, følelser og tanker. I mindfulness bliver man bevidst om tankers og følelsers subjektive og forbigående kvalitet. Man lægger mærke til, at de tanker, man har, ikke nødvendigvis er sandheder, og at tankerne kommer og går. Mindfulness handler om indre ro og om at acceptere det, der foregår i nuet, uden at dømme. Forskning viser bl.a., at mindfulness virker reducerende på stress, og at det ændrer hjernen.

Mindfulness-øvelse 1. Sid godt og hav en intention om at ville skabe glæde. 2. Læg mærke til åndedrættet med en indstilling af venlig opmærksomhed. Læg eventuelt en hånd på maven, så du kan mærke åndedrættet. 3. Læg mærke til det, der kommer frem i din opmærksomhed med en indstilling af accept og uden at identificere dig med indholdet. Smil gerne og vend tilbage til opmærksomhed på åndedrættet. På www.stilhedsrevolutionen.dk kan du gratis downloade en mindfulness-instruktions lydfil indtalt af Nikolaj Flor Rotne.

Om Mindfulness i pædagogikken Hensigten med bogen er at bidrage til at skabe kulturer på pædagogiske arbejdspladser, som modvirker stress og offerrollementalitet. Hvor man i stedet igangsætter en udvikling, hvor samhørighed, glæde og indre ro forplanter sig til den enkelte og i kulturen. Bogen er fuld af øvelser, cases og praktiske guidelines. Der er ligeledes et kapitel, man kan give til forældrene, hvis man arbejder med det i institutionen. Bogen er udkommet på Hans Reitzels Forlag. På www.stilhedsrevolutionen.dk kan du købe den tilhørende E-arbejdsbog ”Indre ro og smittende glæde til pædagogikkens superstjerner – Lær mindfulness på 21 dage og få det overskud, du fortjener”.

Taknemmelighedsøvelse 1. Skriv tre ting ned, som du er taknemmelig for i dit pædagogiske virke. 2. Skriv også, hvorfor du er taknemmelig for lige netop de ting. 3. Mærk efter, hvad øvelsen gør ved dig. Kilde: Mindfulness i pædagogikken

Om stilhedsrevolutionen Didde og Nikolaj Flor Rotne er forfattere og konsulenter i deres egen virksomhed Stilhedsrevolutionen. De tager bl.a. ud i daginstitutioner og på skoler og står for pædagogiske dage, workshops og foredrag til pædagogiske praktikere, lige som de gerne giver inspiration på forældremøder. Se mere på www.stilhedsrevolutionen. dk og www.nikolajrotne.dk. (link ikke længere aktivt, red.) Eller ring og få mere at vide på 22902738.