Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat:
Respektløshed
Efter at have udtrykt min harme på Facebook over vores næstformands respektløse angreb på pædagogerne i LFS, vil jeg her i vores fagblad redegøre for mine holdninger i den medieophedede debat, skabt på baggrund af Ole Henrik Hansens ”forskning”.
Først og fremmest vil jeg give udtryk for at jeg ikke finder det ret, rimeligt og på sin plads at vores næstformand (og dermed LFS) går ud i pressen og udtaler:
Citat 1. ”Pædagogerne står og drikker kaffe og reflekterer over børnenes udvikling, mens medhjælperne render rundt og leger med børnene”.
Citat 2. ”At pædagogstanden i alt for mange år har forsøgt at retfærdiggøre og synliggøre deres eksistens og status ved hjælp af dokumentation og administration på bekostning af børnene”.
Citat 3. ”I klynker og er selvoptaget”
Og jeg kunne blive ved………. Læs selv artiklen ” Der er behov for selvransagelse blandt pædagoger” et interview med en næstformand, der sidder med benene oppe på sit skrivebord.
Generelt mener jeg, at en næstformand i en fagforening ALDRIG skal snakke ned til medlemmerne, kritisere medlemmerne offentligt (evt. debat tages indendørs). Man skal ikke sætte kaffemyten i omløb igen, jeg troede den tid var forbi – og jeg HAVDE tillid til min fagforening (den er væk).
Ovenstående handler ikke om at jeg vil gå efter manden i stedet for bolden, som det så tit er blevet sagt. Der er ingen bold i spil, men kun en mand der render rundt ude i midterfeltet og råber se mig, hør mig.
Jeg vil gerne diskutere substansen i OHH’s tanker, og dem kommer jeg så til herunder.
Men nu til Ole Henrik Hansen (OHH):
Vi skal alle huske på, at forskning kan være mange ting, og mennesker udgiver sig tit for at være forskere, uden at være det. Med det mener jeg at substansen skal være i orden, der skal være redelighed i det forskningsprojekt man laver.
Jeg ved ikke om dette er tilfældet mht. OHH’s projekt, jeg ved bare at pressen, politikerne samt min fagforening ikke har læst den færdige ph.d. opgave, den afleveres først 31. juli, og OHH skal forsvare den engang i okt/nov 2012.
Dette kan så kun betyde at det er OHH, der selv bestemmer, hvad offentligheden må få af lunser fra hans ikke færRespektløshed dige og ej godkendte ph.d. af handling. Mit spørgsmål er her, er det redelighed og udtryk for objektivitet?
Resultatet af ovenstående er at en masse mennesker, journalister, fagfolk og fagforeningsfolk kaster sig hovedløst ud i en debat om de lunser OHH nok så smart har kastet for løverne. Han er kommet i pressen og hans foredragsvirksomhed kører igen.
Jeg har i dag mange spørgsmål til det der har givet mediehysteriet:
1. Hvilke 9 vuggestuer er det og hvor ligger de.
2. Hvilke spørgsmål er der stillet til 4000 pædagoger, hvor besvarelserne skulle antyde mangel på planlægning.
3. Hvordan fordeler de sig landsmæssigt, aldersmæssigt, institutionsmæssigt?
4. Kan man sige at en fysisk undersøgelse i 9 vuggestuer, kan være kendetegnende for hvordan det står til i andre vuggestuer i dette land?
Jeg har selv været til et foredrag med OHH, hvor han viste et videoklip fra en af hans optagelser. Kort kan siges om dette videoklip, at OHH’s konklusioner på baggrund af dette ene videoklip, kunne være det stik modsatte – set med en praktikers øjne og viden om børns reaktionsmønstre. (det samme klip har været vist i pressen).
Dernæst mener jeg at en person som vil kalde sig forsker, skal holde sig fra at latterliggøre emnet. Han har kaldt pædagogisk arbejde for ”Fri-hash – og – gratis – kakaomælkpædagogik”, dette er i sig selv en latterliggørelse og hån mod den faggruppe, som han så smuk siger ”jeg vil jer kun det bedste”.
Hvad han mener om forskellige pædagogiske retninger, hvad enten det er Bordieu eller andre, er ligegyldigt i denne sag – den diskussion kan han tage fagligt med faggruppen og gerne uden at han opstille sin egen ”religions pædagogik”
Slutteligt ville jeg håbe at politikere og andre meningsdannere, ville tænke sig om inden de fór ud i pressen, med den ene ændring efter den anden. Hvad sker der hvis OHH’s af handling ikke godkendes, vi har for nyligt set en anden forsker blive dømt for uredelighed, selv om politikere og meningsdannere roste hende til skyerne for hendes forskning.
Og det sidste gælder også min egen ”fagforening” LFS – tænk jer om, vi har lige betalt 1 mill. fordi nogle ikke tænkte sig om.
Fra mit arbejde som pædagog ved jeg, at mange (flertallet) af de københavnske daginstitutioner er gode og udviklende institutioner. De er besat med pædagoger, der hver dag brænder for deres fag, de er udviklingsorienterede, de er omstillingsparate og i de sidste mange år med nedskæringer på daginstitutionernes budgetter har de også taget den handske op – så det ikke er gået ud over børnene.
Men jeg ved også at mange pædagoger selv har måttet betale prisen, i form af nedslidninger og psykiske mén – de har løbet hurtigere, de har givet alt hvad de havde. Om der blandt pædagogerne i København skulle findes dovne pædagoger (som Jan Hoby udtrykker det), det ved jeg ikke en brik om – alt den stund at jeg ikke kender ALLE pædagoger. Men ét ved jeg, man bliver tæt i hovedet, når ens næstformand udviser så meget RESPEKTLØSHED som han gjorde den 1. maj.
Med ønske om at pædagogerne i LFS vågner op, og ser kritisk på deres fagforening.
Ærbødigst………..
Søren Lisberg
Pædagogisk leder.
Idrætsinstitutionen
Blæksprutten
Amagerfælledvej 53
2300 Kbh. S