Mønsterbrud stiller krav til efterskolerne

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Arbejdet med sårbare og udsatte unge kræver høj grad af samarbejde, rigelig kommunikation, udveksling af oplysninger og en afstemning af parternes forventninger. Pilotprojekt om mønsterbrud viser, at det kan lade sig gøre.

Sårbare og udsatte unge kan have det svært på efterskole. På den ene side kan efterskolen være løsningen, på den anden side problemet. Løsningen fordi det forpligtende fællesskab kan vise nye vinkler på livet, og problemet fordi rammerne kan være så stramme, at den unge ikke kan være i dem.

Et pilotprojekt, hvor Efterskoleforeningen og Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse samarbejder om at give sårbare unge succes på efterskolerne, forsøger at rydde hindringerne af vejen. Udgangspunktet for projektet, der kaldes mønsterbrud, er at de unge kan profitere af et efterskoleophold, og målet er at beskrive, hvad der skal til, for at de udsatte unge kan fastholdes.

Foreløbigt ser det ud til at være en succes, med et forsvindende lille frafald. Projektkoordinator i Børnefamilieenheden i Brønshøj, Husum og Vanløse, Claus Emanuelsen fortæller, at projektet fra næste år bliver et fast tilbud i forvaltningen.”Jeg har hørt, at de på Nørrebro er interesserede i at gøre det samme”, siger han og peger på, at åben kommunikation og et godt samarbejde er forudsætningen for at fastholde de unge på efterskolerne.

”Nøglen til succes ser ud til at være samarbejde”, siger konsulent i Efterskoleforeningen Maren Ottar Hessner, der er foreningens tovholder på projektet. Hun forklarer, at sager med udsatte unge altid har en række forskellige parter, som skal samarbejde, hvis projekterne skal lykkes.

”Det handler om at formidle de forskellige parters kultur, at forstå hvordan andre tænker, og hvorfor de handler, som de gør. At få sat ord på hvilke forventninger man har til hinanden”, siger hun.

Forskellige verdener

Omkring de udsatte unge er der meget, der tyder på, at efterskoler og forvaltninger i mange tilfælde tænker vidt forskelligt.
Projektkoordinator Claus Emanuelsen fortæller, at han var meget skuffet, da han forlod det første møde med forstanderne på de efterskoler, som skulle være med i projektet.

”De snakkede om fleksibilitet, men ret hurtigt kom det til at der jo også var regler. Regler som vores unge ville støde imod med det samme”, siger han.
Den efterfølgende dialog gav ham dog et noget mere positivt syn på projektet og specielt samarbejdet med de lærere, som skulle fungere som mentorer, var positivt.

”Hatten af for dem. De har hjertet på det rette sted og gør et kanon arbejde”, siger Claus Emanuelsen og tilføjer, at dygtige og engagerede lærere er en forudsætning for, at succesen kommer i hus.
”Mentorerne er nøglepersoner. De skal støttes på alle måder”, siger han og peger på, at skolens andre ansatte desuden skal spille med, og at ledelsens opbakning er essentiel.

”Vi skal også være skarpe i visitationsfasen, så vi får forventningerne afstemt korrekt.”
Han tilføjer, at det desuden har vist sig, at det er vigtigt at være opmærksom på, at den nødvendige information bliver udvekslet.

”Vi har tidligere haft mange sager, hvor de unge røg hjem lige så hurtigt, som de var sendt af sted. Og mange gange havde det været undgået, hvis efterskolerne havde fået den nødvendige viden om elevens baggrund.”

Nødvendig information

Claus Emanuelsen forklarer at tavshedspligten let kommer i vejen. Det er derfor en hjørnesten i projektet, at de deltagende familier skriver under på, at skoler, forvaltning og andre myndigheder kan udveksle de nødvendige informationer. Men det er også vigtigt, at informationskanalerne er åbne.

”Koordinatorfunktionen er vigtig. Den kan sikre en hurtig og gnidningsløs kontakt
mellem skoler, forvaltning og familier.”
Han tilføjer, at projektet har en hotline, som skolerne kan bruge, hvis noget kræver hurtig handling. For det er rigtig vigtigt, at skolerne så tidligt som muligt tager kontakt, hvis der opstår et problem omkring en af de unge.

”Vi har tidligere oplevet, at vi først bliver kontaktet, når skolerne har taget beslutning om, at eleven skal sendes hjem.
Det skal vi undgå”, siger han.

Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen fortæller, at det for hende har været meget overraskende, hvor svært det kan være for lærere, ledere, sagsbehandlere og andre professionelle omkring de udsatte at tage telefonen og ringe, når et problem dukker op.

”En målrettet, italesat og organiseret indsats er her nødvendig. En indsats som sikrer, at man dels kender hinanden, dels forstår hinandens arbejdsvilkår”, siger hun og forklarer, at det blandt andet har fået foreningen til at lave et kursus i efteråret om, hvordan samarbejdet mellem skoler, kommuner og andre myndigheder lettest bliver en succes. Og at et dokument med gode råd til skoler og forvaltninger, om hvordan samarbejdet optimeres, er på vej.

Mønsterbryder projektet er endnu ikke evalueret, men det foreløbige resultat ser positivt ud. Claus Emanuelsen forklarer, at efterskolerne kan være et rigtig godt tilbud til de sårbare og udsatte unge. Succesen er af hængig af, at både forvaltning og skole vil det og går ind i et reelt samarbejde, at nødvendig viden udveksles, at mentorerne støttes, at koordinatoren involveres og at visitationen er grundig, så man er sikker på, at elev og skole er det rette match.

Desuden håber han, at projektet på længere sigt kan få den sideeffekt, at andre unge fra Brønshøj, Husum og Vanløse får øjnene op for, hvad et efterskoleophold kan betyde.
”Det er jo ikke almindeligt, at man tager på efterskole, hvis man kommer fra vores lokalområde, så hvis projektet kunne få flere til at tage af sted, ville det være meget positivt”, siger han.