Småt nyt

For lav lønstigning

Den lønregulering, ansatte i kommuner og regioner fik den 1. januar, har vist sig at være lidt for lille. Det er ikke meget vi snakker om, en 0,02 procent højere regulering i kommunerne og 0,03 i regionerne. I kroner er det fire kroner, hvis du fx tjener 20.000 kroner om måneden og er ansat i en kommune.

Fejlen skyldes datamaterialet, som lå til grund for reguleringen, og Danmarks Statistik har nu rettet fejlen. I din løn bliver den først rettet ved en kommende regulering, det vil sige at den manglende stigning nu indgår i den regulering af lønnen, der er aftalt til 1. oktober i år. Og hvor meget den bliver på i alt, vides først midt i juni, når man har de seneste tal for de privat ansattes lønudvikling.

Udbetaling af efterløn: skal/skal ikke?

Fra 2. april kan man få sit indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.
Man kan også lade være og fortsætte i sin efterlønsordning.
Mange er i tvivl om hvad der er bedst for dem, få pengene ud nu eller bevare retten til at gå på efterløn.

For at få så meget overblik som muligt til at tage beslutningen kan du gå på foa.dk og finde en masse råd og vejledning i det efterlønstema som findes på siden. Der ligger bl.a. en folder om den nye ordning, som FOAs a-kasse har udarbejdet. Folderen blev sendt ud til alle medlemmer med januar-nummeret af FOAs fagblad, men hvis den skulle være smuttet, kan du hente den på hjemmesiden. Samme sted kan du få udregnet det beløb, som du cirka vil få, hvis du vil have efterlønsbidraget udbetalt.
LFS’ a-kasse giver dig også råd og vejledning.

Velkommen i naboafdelingen

Et massivt flertal af danskerne ønsker, at deres arbejdsplads bidrager til regeringens planer om at få flere psykisk syge i job. Alligevel er der ifølge en ny undersøgelse store betænkeligheder ved at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med en psykisk lidelse.
Hver femte lønmodtager mener slet ikke, at deres arbejdsplads er gearet til at ansætte personer med psykiske lidelser. Det skriver Ugebrevet A4.

Arbejde for kontanthjælpen

Op mod 1.500 unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Københavns Kommune kan se frem til at skulle i gang med rengøringsspanden eller hækkeklipperen, hvis de vil have kontanthjælp i stedet for at finde en uddannelse eller et job.

Det har beskæftigelses- og integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R) meldt ud, men hun lover dog at inddrage fagforeningerne, så ”aktiveringen lever op til formålet og ikke fortrænger de fastansattes job i kommunen”, som hun udtaler til Berlingske.
Hun forsikrer at kommunen også arbejder på en praktikpladsstrategi, så alle unge på en erhvervsuddannelse har garanti for en praktikplads senest i 2015.

Flere vil være pædagog

Professionshøjskolen UCC’s uddannelser har igen i år oplevet en klar fremgang i ansøgertallet ved kvote 2-optaget med en samlet stigning på 19 pct. i forhold til 2011. Især uddannelserne til pædagog (som også har fået en stigning på 19 pct.), sygeplejerske og fysioterapeut er populære blandt de unge.

Fx har 168 flere søgt om optagelse på en pædagoguddannelse i hovedstadsområdet i forhold til sidste år – og i alt 1068.
Det kalder UCC’s rektor Laust Joen Jakobsen en positiv spiral og konkluderer at de unge i højere grad søger mod et værdifuldt arbejde med mennesker, at være noget for andre. Han er sikker på at der trods den nuværende arbejdsløshed vil stor efterspørgsel på jobmarkedet efter pædagoger og lærere allerede når årets ansøgere er færdige om fire år.

Dagplejere testet i dansk

450 dagplejere i Horsens Kommune testes i deres færdigheder i at læse og forstå det danske sprog. Det er en del af programmet som optakt til et uddannelsesforløb i inklusion.

Det er dagplejernes ordforråd, tekstforståelse, læsehastighed m.m. der prøves, og alle dagplejerne i kommunen skal igennem testen. Efterfølgende vil der være et tilbud om et kursus i dansk. Ifølge dagplejeleder Suzanne Kruse er dagplejerne glade for tilbuddet, da de skal løse flere og flere skriftlige opgaver med læreplaner, kommunikation med forældrene etc.

Ud over dagplejerne har social- og sundhedspersonalet samt pædagoger og pædagogmedhjælpere indtil videre været igennem et forløb med test og undervisning i dansk.

Styrket fokus på udsatte børns skolegang

Udsatte børn får ikke pakket skoletasken lige så tit som andre børn. De har et højere fravær, og færre gennemfører folkeskolens 9. klasse. Mangel på opbakning fra familie og netværk, sociale adfærdsproblemer og ekskluderende skolekultur er nogle af de udslagsgivende faktorer. Nu skal udsatte børn og unge have bedre hjælp til at gennemføre folkeskolen, så de får gode muligheder for at klare sig senere i livet. Det er ét af de nye fokusområder i Socialforvaltningens reviderede børnestrategi, som Socialudvalget netop har sendt i høring.

Målet for det nye fokusområde i børnestrategien er derfor at få det høje fravær blandt udsatte børn og unge ned, og at få flere udsatte børn og unge til at gennemføre 9. klasse. Midlerne er bl.a. aktiviteter, der sætter fokus på forældresamarbejde og forældreinvolvering med rådgivning, som skal styrke tilknytningen til skolen, og tæt opfølgning på både fremmøde, faglige præstationer og trivsel.

Risiko for at svage unge ikke får efterværn

T idligere anbragte unge, der modtager efterværn, klarer sig bedre end dem, der ikke modtager efterværn. Det viser en forskningsoversigt fra SFI, der giver et sammenfattende billede af viden om efterværn for tidligere anbragte unge i Skandinavien, Storbritannien og USA. Men selvom oversigten viser, at unge, der får efterværn, klarer sig bedre, end dem der ikke får noget, så siger den ikke noget om effekten af efterværn – fordi der ikke findes viden om, hvorvidt efterværn virker eller ej, heller ikke i Danmark.

Derimod viser oversigten, at der på flere områder er en risiko for, at de svageste unge ikke får efterværn. Det kan blandt andet ske, fordi myndighederne retter fokus mod de unge, der har ressourcerne til at ville kunne klare sig godt, altså hvor efterværnet vil kunne blive en succes. Eller fordi den unge er træt af foranstaltninger og derfor afviser tilbud om efterværn. Eller at unge til tider skal forhandle sig til at modtage efterværn, fordi tilbuddene ikke tildeles automatisk.

Oversigten viser også at efterværnstilbuddene ikke i tilstrækkelig grad bliver fleksibelt tilpasset til den enkelte unge. Læs mere på sfi.dk

Kampagne vil mindske vold og trusler på arbejdspladsen

Pædagoger, sygeplejersker, tandlæger, politibetjente og lærere. Det er nogle af de ansatte, der oftest udsættes for trusler om vold eller fysiske angreb på deres arbejdsplads.

Overfald og trusler går både ud over den enkelte medarbejder og arbejdsmiljøet på jobbet.
Derfor lancerer Videncenter for Arbejdsmiljø en ny kampagne, som skal styrke formidlingen af viden om arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser. Første skridt er en hjemmeside, hvor ledere og medarbejdere kan hente inspiration til eksempelvis voldspolitikker, konkrete modeller til forebyggelse samt viden og tal om fysisk og psykisk vold. Informationerne er indsamlet på baggrund af cases, projekter og i samarbejde med forskere på området.