Motorisk udvikling i børns lyst til leg

Af Liselotte Byrnak, Nanna Lykke Merrild og Thomas Bredahl

Viden og inspiration er to af nøgleordene i den bevægelsesindsats, der netop nu tilbydes til alle børnehaver i den Københavnske bydel Husum. Initiativet hedder Klar, Parat – Husum og er et treårigt projekt finansieret af Sundhedsog Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Mange har opfattelsen af, at børn er som små myrer, der aldrig sidder stille.

Dette stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden. Måling foretaget af Syddansk Universitet viser at børns aktivitetsniveau i gennemsnit ligger 30 minutter under Sundhedsstyrelses anbefalinger på 90 minutter om dagen. Og én ting er tiden og intensiteten i aktivitet, noget andet er kvaliteten.

Så hvordan får vi mere bevægelse ind i børnenes hverdag, og hvordan sikrer vi faglighed i aktiviteterne? Det har projekt Klar, Parat – Husum et bud på!

Klar, Parat – Husum er en treårig indsats i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Projektet tager afsæt i arbejdet omkring strukturel sundhed, som handler om at ændre strukturer i eksisterende institutioner. En af metoderne er at uddanne ledelse og ansatte i børne-haver, så de bliver mere opmærksomme på betydningen af fysisk aktivitet og sundhed i deres daglige arbejde med børnene. Og at de via kurser i forskellige bevægelseslege får inspiration og handlekompetence til at arbejde med sundhed og velvære via bevægelse.

Metoden hedder ”on the job training” og er et initiativ, som udvikles sammen med to af os forfattere til denne artikel, motivationsforskeren Thomas Bredahl fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og cand. scient. i Humanfysiologi Liselotte Byrnak fra Klar, Parat – Husum.

Idéen med det er at det pædagogiske personale uddannes i vante omgivelser med de børn, som får gavn af kursets udbytte. Erfaringerne fra kurset har indtil videre været overvældende, og det medvirkende personale udtrykker begejstring over at få opfrisket og tilført ny viden, få inspiration til aktiviteter samt at arbejde med deres indre legebarn. Fx siger Mette Pedersen fra Husum Menighedsbørnehave: ”- det er dejligt at få ny inspiration og ikke mindst idéer og redskaber til, hvordan jeg kan inddrage bevægelse i de lege og rutiner vi allerede har i børnehaven. Jeg er også blevet overrasket over, hvor lidt pædagogisk initiativ, der skal til for at samle en børneflok om fysiske aktiviteter”.

Bevægelse i børnehaven

Den tredje forfatter af denne artikel og leder af projektet, Nanna Lykke Merrild, arbejder på at de metoder, som bliver udviklet under den tre-årige periode, skal anvendes på institutioner i hele Københavns Kommune samt i andre kommuner. For oplevelsen er at der er meget få forebyggende tiltag for børn i alderen 3-6 år, og ser man på udviklingen af børns fritids-interesser, er der en stigende tendens til, at de bliver mere og mere stille-siddende og inaktive. Det gælder særligt for de børn, hvis familier ikke er aktive i forvejen.

Vi mener derfor at det bliver en vigtig opgave for børnehaverne at sørge for at alle børn i institutionerne laver fysiske aktiviteter, som får pulsen op og styrker den motoriske udvikling. Og derved starter sunde vaner, som kan forhindre at børnene på sigt får livsstilssygdomme. Kulturministeriet har i deres rapport fra 2011 konstateret at omkring 15 pct. af alle danske børn, også børn i børnehavealderen, har sundhedsproblemer relateret til fysisk inaktivitet. Netop fakta som disse understreger vigtigheden af en tidlig indsats.

Klar, Parat – Husums tilbud til børnehaverne er udviklet af den ene af os, Liselotte Byrnak, og hedder Klar, Parat – Leg. Tilbuddet består af teoriundervisning for det pædagogisk personale på tværs af institutionerne, legestuer i børnehavernes egne rammer samt opfølgningsworkshops.

Med et teoretisk udgangspunkt i viden inden for børnenes fysiologiske og sansemæssige udvikling lærer personalet at tilpasse og målrette lege, der styrker børnenes motoriske udvikling. For det skal være sjovt at lege, men det er også vigtigt at børnehaverne får faglighed omkring motorisk udvikling ind i bevægelserne. Og netop inspiration til sjove lege er i fokus på uddan-nelsens legestuer, hvor deltagerne får tips til organisering, udvikling og tilpasning af simple men udfordrende lege.

Faglighed i bevægelserne kan være med til at rette op på den kedelige statistik, der netop er blevet offentliggjort i rapporten fra Databasen Børns sundhed:Motoriske vanskeligheder, der viser at 33 pct. af de danske børn har motoriske problemer ved skolestart. Motorisk usikkerhed ses at hænge sammen med børnenes sociale og faglige kompetencer. I børnehavealderen har motorisk usikkerhed direkte indflydelse på, hvor meget det enkelte barn er med i lege.

Det indre legebarn

En ting er valget af lege og aktiviteter, en anden er børnehavernes engagement. I Klar, Parat – Leg bliver der lagt stort vægt på de ansattes lyst og glæde ved at være fysisk aktive sammen med børnene. Det er ikke det man siger, men det man GØR, der betyder noget! I rapporten ”Stolemagerstien” (en idrætsinstitution på Amager) finder de at børn bevæger sig 40 pct. mere i pædagogstyret leg sammenlignet med frie aktiviteter.

Lysten til at lege og evnen til at give legelysten videre til børnene og kollegaerne er et centralt emne, når vi ønsker at få mere fysisk aktivitet ind i børnenes hverdag. Den ene af os, Thomas Bredahl, forsker til dagligt i motivation og mener at motivation handler om den indre kraft, der driver og trækker børnene i en bestemt retning. Fordi de ikke kan lade være eller fordi de har et mål eller nogle ønsker, som betyder rigtigt meget for dem.

Generelt bliver motivation for fysisk aktivitet opfattet som noget individuelt.
Det vil sige, at drivkraften til bevægelse og lysten til fysisk leg opfattes som noget, der kommer inde fra individet selv. Nyere forskning viser dog, at motivation ikke kun skal findes i individet, det opstår i samspil individet og omgivelserne imellem.

Motivation opstår imidlertid ikke ud af det blå, og den kan være vanskelig at stimulere hos børn, der ikke har været vant til at bevæge sig eller måske ligefrem har dårlige erfaringer med bevægelse. Hvis man som fagprofes-sionel ønsker at stimulere børn til langvarig motivation og lyst til bevægelse, er det vigtigt at man ikke forventer, at det bevægelsesuvante barn selv tager initiativet. Det er derimod nødvendigt at man i den tidlige barndom bevidst og aktivt sætter fokus på den gode oplevelse og lysten til bevægelse for at stimulere barnets motivation.

Den pædagogiske rolle

Institutionen, hvor barnet opholder sig mange timer om ugen, har potentialet til at være en af de helt store medspillere i udviklingen af barnets lyst til bevægelse. Derfor er det vigtigt, at de det pædagogiske personale, der har kontakt til barnet, stimulerer denne lyst.

I planlægningen af aktiviteter er det vigtigt at barnet ikke oplever ubehag ved aktiviteten. Det betyder i praksis, at barnet skal udfordres på det niveau, det er på og således have bygget sin fysiske formåen gradvist op. En trinvis udvikling af fysisk handlekompetence forhindrer, at barnet oplever gentagne nederlag ved at være den sidste, den langsomste eller den som ingen vil være sammen med.

Det er afgørende, at børnene oplever at aktiviteterne er sjove, mener vi. Sjov betyder ikke nødvendigvis at aktiviteten skal være noget, der grines af. Barnet vil opleve de fysiske aktiviteter som sjove og motiverende, hvis de oplever succes, kompetence og personlig udvikling. Variation i aktiviteterne og mange udfoldelsesmuligheder hænger sammen med netop det sjove og motiverende. Her er det vigtigt for barnets motivation at det generelt oplever støtte fra kammeraterne og ikke drilles eller udelukkes fra aktiviteten. Ved at organisere aktiviteter hvor alle er i gang samtidig og alle udfylder meningsfulde roller med de tilgængelige kropslige kompetencer, undgår man at noget barn udstilles. Den entusiastiske voksne der igangsætter, går forrest og brænder for aktiviteten, er nøglen til at stimulere motivation og lyst.

Brug rummene og bryd rutinerne

Som en sidste ting, kan det også have en stor effekt at kigge på børne-havens indretning og reglerne for hvordan institutionens rum og omkring-liggende arealer bliver brugt. Jo mere plads der er omkring børnene, jo mere bevæger de sig!

Det samme kan gælde for regler og rutiner. Alt for mange regler og påbud kan hindre børnene i deres naturlige bevægelse. Overvejelser omkring ”løbekultur” på gangene, leg på trappen osv. kan derfor medvirke til mere fysisk aktivitet i hverdagen.

Forældrene spiller selvfølgelig også en vigtig og stor rolle i skabelsen af en aktiv barndom for deres barn. På uddannelsen Klar, Parat – Leg er der derfor også fokus på hvordan deltagerne bedst muligt informerer og vider-egiver viden om bevægelse til forældrene.

Alt for mange forældre gør deres børn en bjørnetjeneste ved fx at køre dem til og fra institutionen, bære dem op ad trappen, give dem tøj på og servere deres mad. Ved at skifte passiv transport ud med cyklen ses en styrkelse af børnenes kondition, balance og muskelstyrke. Inddragelse af børnene når der fx skal vaskes tøj eller dækkes bord er ligeledes god træning, der stimulerer den motoriske udvikling hos barnet – små ting i hverdagen som forældrene til tider overser.

Klar, Parat – Husum vil frem til 2013 arbejde videre på at udvikle kurser og uddannelser til daginstitutioner med fokus på viden, inspiration og motivation. Samtidig ønsker projektet også at deltage i og bidrage til debatten om vigtigheden af øget fokus på børns motoriske udvikling. For med få og enkle tiltag i børneinstitutionernes hverdag kan børnene hjælpes på vej i deres motoriske, sociale og faglige udvikling.

I Klar, Parat – Husum tror vi på at motorisk udvikling via faglighed i bevægelsen skaber: - Legeglæde - Sociale kompetencer - Faglige kompetencer - Forebygger livsstilssygdomme