Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Velfærdstema på Rådhuspladsen
Et åbent tillidsrepræsentantmøde på Rådhuspladsen den 7. oktober var ikke det helt store tilløbsstykke. Måske fordi en meget stor menneskemængde – og primært det samme pædagogiske personale i København – et par uger før havde deltaget i en større demonstration på pladsen i anledning af næste års budget. Det gjorde ikke det åbne tillidsrepræsentantmøde mindre vigtigt. Temaet var ikke overraskende Ja til kommunal velfærd - Nej til udlicitering og privatisering.
Anledningen var den samme, budgettet med nedskæringer i Københavns Kommune til næste år, som var til anden behandling samme eftermiddag. Dertil kom at Folketinget holdt sin åbningsdebat, hvor regeringen lagde op til fortsat udhulning af den offentlige sektor.
Ganske vist siger regeringen at der aldrig har været pumpet flere ressourcer ind i den offentlige sektor end nu. Også i Københavns Kommune. Men alle ved at virkeligheden er en helt anden. Man kan bare spørge borgere, brugere og medarbejdere om de ser disse ekstra ressourcer i deres dagligdag.
LFS har ikke set eller mærket dem hverken på børneog ungeområdet, på specialområdet, på handicapbosteder eller blandt socialt udsatte. Heller ikke jobcentre og socialcentre kan få øje på de ekstra ressourcer.
At det offentlige vokser på andre leder kan organisationerne og de ansatte derimod tale med om. Fx bruges der flere ressourcer på kontrol, dokumentation og økonomiske måltal, på sanktioner og straf overfor udsatte, på private eksterne konsulenter, på dyre indkøbsaftaler og på udliciteringer. Det koster.
Blandt talerne på Rådhuspladsen var en repræsentant for FOA/Sosu, en repræsentant som dels pegede på den indlysende sandhed at nedskæringer giver forringet velfærd uanset hvad politikere siger, dels at mens der skæres på basispersonalet, vokser mængden af ansatte på HR gangene, og det betyder flere spørgeskemaer og andre tidskrævende kontrolopgaver.
LFS’ formand Britt Petersen steg også op på den mobile talerstol. Hendes ærinde var det samme: der skal ikke skæres i velfærden.
”Der er ikke råd til at skære på velfærden, for en stærk privat sektor har som forudsætning en stærk offentlig sektor. Der kommer ikke gang i det private hvis man korsfæster det offentlige. For hvad så med de privatansattes børnepasning, deres ældre, syge etc.?”
Med tanke på den demonstration som de unge uddannelsessøgende holdt et par dage før, kunne man tilføje at den private sektor også er fuldstændig afhængig af en velfungerende offentlig uddannelsessektor fra folkeskole til erhvervsskole og universitet.
Som bekendt vokser antallet af københavnere, noget som ikke harmonerer med regeringens krav nulvækst.
”1000 flere borgere hver måned betyder flere børn der skal passes, men det betyder også flere handicappede børn, også børn med mere komplekse handicap. Det koster. Det betyder også familier, som ikke kan klare sig selv, med bl.a. anbringelser af børn til følge. Det betyder flere psykisk syge, som lukningerne på Skt. Hans ikke harmonerer med. Det koster også. Ligesom unge der ender i misbrug koster. Og nu har de lukket det sidste døgnbehandlingssted i København, Kysten, det harmonerer heller ikke.” EL