Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fuld fart på
Olympiaden på legepladsen i Ørstedsparken gik over stok og sten. Børnene ænsede knap nok det mildt sagt vinterlige og våde vejr.
Tekst: Elisabeth Lockert Lange
Børnene kommer i flokke myldrende ind på legepladsen i Ørstedsparken, i strålende humør og parate til dyst og leg. De kommer fra hver deres børnehave i Indre By, over 100 børn omkring de fem-seks år. De fleste har veste og t-shirts med institutionens navn malet på uden på det varme tøj. Og varmt tøj er meget nødvendigt. Det er ganske vist den 21. april, men vinteren har været lang, og der er denne dag encifrede varmegrader.
Det påvirker ikke børnene, heller ikke den lette støvregn.
Deres entusiasme er stor, de er tændte og spændte og taler i munden på hinanden. Tilsyneladende generer det heller ikke i synderlig grad det pædagogiske personale både på legepladsen og de som kommer fra institutionerne sammen med børnene, hvis man skal gå efter energien og engagementet. Imponerende, jeg selv fryser så jeg næsten mister blokken.
Men selvfølgelig er det ærgerligt, siger en medarbejder på legepladsen, Jette Olsen, til mig inden børnene kommer. Hun peger på borde og stole udenfor: ”det er der vi plejer at spise frokost i solen midtvejs i forløbet.”
Legepladsleder Hanne-Lise Hartwich fortæller om Olympiaden, som har været tradition i Ørstedsparken siden en konference i 2006, som den daværende børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard holdt, og hvor han talte om legepladsens rolle og muligheder for at udnytte det frirum, som legepladserne er og om mulighederne for at skabe relationer mellem institutioner i nærområdet.
Pudsigt nok så er han stadig borgmester for legepladserne, som er flyttet til Teknik- og Miljøforvaltningen, som han er blevet borgmester for. Og han har lovet at komme og skyde Olympiaden i gang, fortæller hun.
”Olympiaden er for de største børn i børnehaven, de som skal i skole efter sommerferien, og det er kun Indre Bys daginstitutioner som er inviteret, til gengæld er det både kommunale og selvejende. Som regel melder alle sig til, så der kommer børn og voksne fra ni institutioner og ca. 120 børn.
Vores idé med at det netop er de store, er at så de kan møde nogle af dem, de senere skal i skole og fritidshjem med, de kan dyste mod dem og skabe gode relationer.”
Alternative discipliner
Disciplinerne i Olympiaden i parken er mange og mangeartede, adskillige af dem alternative, hvis man tænker på traditionelle olympiader. Men alle indbefatter masser af bevægelse, leg og fysisk udfoldelse i det fri – uanset vejret.
Der er gummistøvleløbet omkring den lille del af søen, der er regntøjsstafet på broen, der er fodbold og der er erobringsspil, et holdspil på den interaktive legeplads. Nogle af disciplinerne skifter fra år til år, men det afsluttes med en opvisning af en ungdomsgruppe, Rythmatics, som laver breakdance og inddrager børnene. Og så til sidst medajler og præmier naturligvis, for det er en konkurrence, i olympiadens ånd.
Det starter også på samme måde hvert år, og ganske som en Olympiade skal. Den olympiske ild skal tændes, og det blev den, en olympisk fakkel for og af hvert enkelt hold. Som samtidig gav de deres kampråb til kende, sådan nogen hvor bedst rimer på tæsk.
Først varmes der op med hop og sving og fuld fart på, ”for regnen kan vi jo ikke tage os af”, som en af pædagogerne siger.
Imens dukker borgmesteren op under en paraply. Så tændes faklerne mens regnen tager til. Bo Asmus Kjeldgaard holder en kort tale med udgangspunkt i den olympiske tanke: at det først og fremmest handler om at være med og have det sjovt. Selvfølgelig vil man også vinde, men alle vinder ved at være med. Han peger på de mange spændende alternative konkurrencer – løb fra regnen, siger han til børnene, så solen kan komme frem.
Borgmesteren erklærer olympiaden for åben, og med en pistol sætter han det først løb, gummistøvleløbet, i gang. Og de løber som gælder det livet, børnene, nogle af dem med en gummistøvle i hånden. Den skal gå fra hånd til hånd undervejs rundt om søen.
Efter en frugtstang gælder det regnfrakkeløbet, over broen og hjem igen. Det er mere kompliceret, her skal børnene hjælpe hinanden en regnfrakke af og på og derefter løbe, alt hvad remme og tøj kan holde. De voksne må ikke hjælpe. Det er virkelig interessant at se hvor svært, for ikke at sige umuligt, det er for nogle af de voksne ikke at hjælpe. Og lige så interessant at se hvor forskelligt børnene takler opgaven, nogen forstår med det samme idéen med at hjælpe hinanden regnfrakken af og på – andre venter blot på deres tur.
Hanne-Lise Hartwich holder orden med erfaring og bestemthed, dette er en konkurrence, men det er også en øvelse i holdånd og i at tage hensyn. Alle skal være og synes det er sjovt, men de skal også lære at give plads og passe på hinanden.
Olympiadens dyder er med andre ord i højsædet.
Elektronisk leg
Erobringsspillet på legepladsen er et elektronisk spil, som nogen af dem har været ovre på legepladsen og prøve, andre ikke. Vi har opfordret dem til at prøve det af inden, fortæller Jette Olsen, og det er da også de børnehavebørn, der har øvet sig, der vinder.
Det handler om at være hurtig og observere, hvor det andet holds spillere tager poster og så erobre dem fra dem, fortæller Jette med en smittende begejstring. Uanset sejr eller nederlag, så vækker spillet stor glæde hos børnene, det er anderledes end de andre lege, der er både elektronik, udfordringer til hjernen og kropslig bevægelse i det.
”Vi oplever at hele arrangementet skaber stor glæde hos børnene, og de får alle en medalje med hjem for deltagelse i OL, som et evigt minde. Vinderne får selvfølgelig også et flot diplom med hjem til at hænge i børnehaven. Vi får i øvrigt ofte besøg af børn på legepladsen bagefter, som siger at de godt kan huske at de var med til Olympiaden i parken”, fortæller Hanne-Lise Hartwich.
Hun tilføjer:
”Vi synes at vores arrangement viser det samlende punkt, som byens legepladser og parker er og bør være. Der er også en ”rød tråd” til Center for Park og Naturs Virksomhedsplan 2010, hvor målet er mere liv i park- og naturområderne og en fordobling af de besøgende. For børnene kommer jo igen med deres familier for at fortælle om deres dejlige dag i parken. Og der skabes relationer både mellem børnene og personalet i børnehaverne, som alle har stor glæde af fremover.”
Olympiaden er et tværfagligt fælles-projekt, hvor både børnehavernes og legepladsens personale samarbejder, ligeledes hjælper gartnerne i parken med praktiske opgaver.