Socialpolitikken i spil

Af Jørn Foss

Inklusia er et etisk dilemmaspil udviklet i et tæt samarbejde med socialpædagoger fra forskellige bo- og aktivitetstilbud, der arbejder med mennesker med udviklingshæmninger. Det er et læringsspil, der kan være med til at styrke, udfordre og højne socialpædagogernes kompetencer med henblik på at håndtere svære beslutninger og dilemmaer. Hensigten er endvidere, at pædagogerne bliver mere bevidste og opmærksomme på den snævre sammenhæng, der er mellem etisk refleksion og den socialpædagogiske praksis.

Hvorfor netop et spil?

Motivationen og ideen til udvikling af spillet kom i kølvandet på mediesagen fra Strandvænget i 2007. Her var det tydeligt at medarbejderne enten manglede kompetencerne til, eller simpelthen havde opgivet at håndtere socialpædagogikkens mange dilemmaer på en hensigtsmæssig måde. Vi blev vidne til en forråelse og en negativ stigmatisering af beboerne, som var i skærende kontrast til teksten på deres hjemmeside.

Historisk set er det ikke et nyt fænomen at forråelsen og magtesløsheden kan snige sig ind på de socialpædagogiske arbejdspladser. I 1988 tog Landsforeningen LEV initiativ til de første debatter om omfanget af og forebyggelse af vold på institutioner for mennesker med udviklingshæmning. I 1992 startede projektet ?Vold som udtryksform ? en pædagogisk udfordring? i et tæt samarbejde mellem de pædagogiske fagforeninger, LEV og amterne. Der er taget rigtig mange initiativer siden med henblik på at forebygge og minimere såvel den fysiske som den psykiske vold. Det blev endvidere slået fast, at mennesker, som har særlig behov for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige. Volden er derimod ofte udtryk for afmagt, frustration og fortvivlelse. Her kommer spillet Inklusia ind i billedet og kan være med til at forebygge og minimere muligheden for udvikling af fysisk og psykisk forråelse og vold.

I centrum for det socialpædagogiske arbejde er det konkrete og altafgørende relationelle møde mellem pædagogerne og mennesker, der sjældent selv har valgt deres bo- og aktivitetstilbud. Det er et møde, som skal blomstre og folde sig ud på en måde, der sikrer beboerne et meningsfuldt og værdigt liv med de samme rettigheder og udviklingsmuligheder som alle andre borgere i Danmark.

Det er ikke nogen nem opgave. Kravene og forventningerne til pædagogerne er vokset markant i de senere år. Der er desuden gennemført rigtig mange gode og visionære initiativer som f.eks. serviceloven, afinstitutionaliseringen, individuelle handleplaner, decentraliseringen etc., samtidig med at der er vedtaget et væld af fornuftige internationale konventioner, kommunale beslutninger m.v. Alle disse tiltag har haft et fælles formål, nemlig at sikre lige vilkår, lige behandling og øget livskvalitet også for mennesker med udviklingshæmninger.

Dilemmaer og tvivl: vilkår i socialpædagogisk arbejde

Spillets form og dynamik kan sammenlignes med forumspil eller fremtidsværksted, hvor man arbejder med vigtige temaer og problemstillinger, der er tæt på deltagernes hverdag. Samtidig er man fælles ansvarlige i hele processen fra start til slut.

Det er ikke et rollespil, hvor man skal spille en anden rolle. Tværtimod skal man turde være sig selv med al den tvivl, livserfaring, faglighed og personlighed, som man indeholder. Inklusia, forumspil og fremtidsværksted, forudsætter en dialogkultur præget af en anerkendende og værdsættende respekt for hinandens synspunkter. Derfor er alle deltageres udsagn, tanker og meninger lige gyldige i alle faser af spillet. Man søger nye svar på gamle spørgsmål via en magtfri kommunikation og erfaringsudveksling, hvor man lader sig inspirere af hinandens tanker og ideer.

Vejen til målet er vigtigere end målet. Mens man er undervejs, udvikles ny forståelse og afklaring, og det er grundlaget for den bedst mulige pædagogiske handling.

Spillet starter med, at man vælger en af de 25 cases, som 30 erfarne socialpædagoger har oplevet som helt centrale i deres mange års arbejde med mennesker med udviklingshæmninger.

Find de svar I ikke vidste I havde!

Inklusia er et lærings- og udviklingsspil med regler, der sikrer en skarp adskillelse mellem de enkelte faser.

Der er afsat mest tid til afdækningsfasen, fordi man her skal finde frem til hvilke værdier, der er på spil. Det er her, man udfolder dilemmaet så mangfoldigt som muligt. Det er her, teamet træder i karakter og giver plads til at alt tænkt, alt ment og kollektivets samlede erfaringer kommer på bordet.

Det er her, pædagogerne skal have is i maven og ikke falde for fristelsen til straks at finde løsninger. Hvis man alt for hurtigt finder svaret, er det ofte et svar, man har fundet før og det kan blokerer udsynet for at finde nye veje, løsninger og muligheder. Plejer er i denne fase sendt på pension. Det er her, man giver værdierne og dilemmaet et 360 graders eftersyn. I denne fase skiftes man til at lægge forskellige værdikort ind på spillepladen og forklare, hvorfor dette værdikort er vigtigt i relation til casen, hvorefter kortet foldes ud i fællesskab. Der er 13 værdikort med forskellige værdier som f.eks. det gode liv, frihed, retfærdighed og værdighed. Jo mere nuanceret og nytænkende man får afdækket værdierne i forhold til dilemmaet, jo bedre muligheder er der for at man senere kan håndtere og handle på dilemmaet.

I håndteringsfasen skal spillerne afklare, hvilke forskellige handle- og håndteringsmuligheder, de kan forestille sig som svar på dilemmaet og finde frem til den bedste mulighed.

Spillet slutter med en fælles refleksion over spillets afdækning og håndtering i forhold til spillernes egen socialpædagogiske virkelighed. Fik vi nogen nye ideer og handlemuligheder? Og hvordan kan vi bruge erfaringerne i vores hverdag?

Og start med andres dilemmaer frem for egne.

Vi har erfaret, at det er en stor fordel, hvis man starter med at spille cases, som ikke er ens egne dilemmaer. Senere når man har fået spillereglerne, tænkningen og metoden ind under huden, kan man med stort udbytte spille egne aktuelle og selvoplevede dilemmaer.

Flere af spillerne har udtalt, at dialogen er mere fri, åben og søgende, når de spiller Inklusia med et sæt etiske dilemmaer, der ikke er helt tæt på, samtidig med det ikke er deres egne borgere, men nogle der ligner. Det er denne dialogform og åbenhed, der skal bevares, når man senere spiller egne selvoplevede cases, som personalet selv formulerer og udvikler fra egen virkelighed.

God spillelyst.