En nedre grænse

Af Elisabeth Locker Lange

Børnenes tarv står altid øverst. Og for ikke at ramme medarbejderne skærer en vuggestue i Brønshøj på stort set alt andet.

Dorte Bang Jensen har været leder af Vuggestuen Rugvej i Brønshøj siden 1986 – og i denne situation er hun rigtig glad for at hun er ”så gammel i gårde”. For at være ny leder med en besparelse på 2,79 pct. i årets budget på en i forvejen hårdt beskåret daginstitution er ingen spøg.

”Jeg er glad for at jeg ikke er ny leder. Det handler jo meget om at have is i maven og tænke langsigtet og hele tiden opføre sig fornuftigt på husmodermanér. Holde øje med hvor vi er på vej hen og være bevidst om at alle ændringer man foretager, har indflydelse på kroner og ører. Det er at være økonomisk ansvarlig. Men samtidig skal man have en faglig pædagogisk ansvarlighed. De to støder ofte sammen, men varetagelsen af børnenes tarv står altid øverst. Uanset hvad så skal jeg kunne forsvare pasningen af børnene, og der kan ikke være én voksen til 11 vuggestuebørn på en stue. Det kan der bare ikke”, siger hun med eftertryk.

”Så må jeg bruge penge og have is i maven og måske få et underskud i år. Og forklare hvorfor. At det ikke er fordi det løb løbsk, men med klare argumenter vise hvorfor enderne ikke nåede hinanden i år. Så har jeg det godt i min mave, og så møder jeg forståelse i personalegruppen og i forældrebestyrelsen. Og også i lokalforvaltningen. Men at være ny lige nu må være forfærdeligt, for hvad sker der hvis… og regnskabet skal jo passe.”

Vuggestuen Rugvej ligger tæt på Utterslev Mose. Der er 44 vuggestuebørn fordelt på fire børnegrupper. Til det er der 17 fastansatte med det hele. En ”gammel” og fagligt selvsikker personalegruppe, som tackler situationen samlet.

Årets budget dumpede ind hos vuggestuen den 22. december. Dorte Bang Jensen valgte at kaste et blik på det – og derefter gå på juleferie. I januar vendte de tilbage til alle tallene. Som ikke er så lette at gennemskue.

”Jeg kan se der er skåret i forhold til sidste år, og jeg ved det er ca. 3 pct., så min erfaring siger mig at det er ca. 150.000 kr. Rengøring er skåret 10-11 pct., det er specificeret i budgettet, men ellers fordeler det sig rundt omkring, for præcis hvor meget og hvor pengene tages kan være svært at se.”

At det er svært at gennemskue også for andre ved hun fra de møder, som lederne i distriktet holder med hinanden. Alle lederne står i samme usikre situation med besparelser.

Kan ikke være færre

Én ting står dog helt klart, både på Rugvej og i de andre daginstitutioner i distriktet. De har en nedre grænse.

”Vi vil ikke ud i at afgive medarbejdere. Det er den generelle holdning. Vi kan ikke være færre. Hvis vi får kniven, ved jeg ikke hvad vi gør, for vi kan ikke være færre.” Så der må kigges på alt andet. Det er de enige om i personalegruppen, som er ”gammel” og kender hinanden godt.

”Vi ved at pengene primært ligger i lønkronerne, så vi kan blive nødt til at se på vikardækningen. Men om det overhovedet er muligt at have en lavere dækning, det er et spørgsmål. Så er der studerende. Når vi har studerende, har vi den holdning at de skal have lov at være studerende og derfor ikke indgå i vagtplaner. Men det er et område vi må justere og bruge de studerende i normeringen. Hvis vi får nogen, det ved vi jo ikke.”

Der er maden. Vuggestuen Rugvej er i gang med et større eftersyn af hele fødevaredelen i køkkenet. Standarden er nemlig høj, for høj.

”Vi bruger ordentlige råvarer, giver bl.a. børnene meget mælk og så har vi en økologiprocent på over 95. Det må vi spare ned til de 75 pct., som er kommunens minimum.”

Der er genbesættelser. Vuggestuen har to fratrædelser over en periode i foråret. De to stillinger håber de med god planlægning af vikartimer at de kan trække lidt ud. De har fastansatte vikarer på grund af overenskomsten, og de vil blive udnyttet maksimalt til at dække huller på stuerne. Det betyder omvendt, at andre opgaver som vikarerne normalt udfører, må ligge ugjorte.

”Vi er også nødt til at planlægge ferie ganske nøje. Alle er nødt til at holde ferie i forlængelse af hinanden og aldrig samtidig. På den måde kan vi forhåbentlig trække besættelsen af stillingerne et stykke tid. Og selvom fratrædelserne sker på forskellige tidspunkter, vil vi faktisk gerne have dem besat samtidig, for i en gammel personalegruppe som vores er det bedre at være to nye samtidig.”

Og så er der bleer. Vuggestuen har indtil nu betalt for bleer, men det er også et område, der skal spares på. Dem må forældrene selv ind og betale.

Nødbremsen

Den absolutte nødløsning er at tage børn ind i overbelægning. Men det er Vuggestuen Rugvejs vurdering, at det er en nødbremse, som de absolut ikke vil planlægge med.

”Vores overordnede tankegang har været at se på, hvor det gør mindst ondt for os. Det vil sige, hvor gør det mindst ondt i barn-voksen-relationen, hvor bliver den mindst muligt berørt i dagligdagen. Men vi har jo lavet denne sparemanøvre før, så det er svært at nytænke og finde områder igen. I år 2000 satte vi fx maddagene ned fra fem til fire dage, de skal nu op på fem dage igen med den nye ordning. Og vi vuggestuer har ikke fået ekstra midler ud til madordningen, det mener man ligger i pladsprisen. Vi er heller aldrig blevet kompenseret for kravet om økologisk mad og mellemmåltider, kort sagt er forplejningsdelen hele tiden blevet udhulet”, siger Dorte Bang Jensen.

De har i personalegruppen samlet taget fat på problemstillingen, og de har diskuteret mulighederne sammen.

”Vi kender hinanden godt, og vi er fagligt velfunderede. Der er ikke så langt fra ord til beslutning om hvad vi gør, der har været enighed i personalegruppen om, hvad der er vigtigt, og mindre vigtigt”, siger hun og peger på sofaen i personalestuen. Ikke sidste model og lidt huller er der såmænd også. Det er ikke på Rugvej, man finder det sidste nye inventar.

”Derimod mener vi det er vigtigt at bevæge sig fremad og gribe muligheder der byder sig. Meget er uforudsigeligt, fx ved vi ikke om vi får studerende. Og så planlægger vi det vi kan, bl.a. ferie. Til sammen må det give et mindre forbrug, men vi ved det ikke. Vi ved ikke om det kan lykkes med disse ting. Og jeg vil ikke tælle det hele sammen og så kalkulere med merindskrivning for at få det til at hænge sammen. Så ser jeg hellere tiden an og griber de muligheder der kommer. Vi satser på at små beløb bygger sig op, og at vi ser muligheder hele tiden. Og det kan vi, fordi vi er en gammel personalegruppe, som er vant til at tænke i hvad der kan udnyttes og genbruges, så intet går til spilde”, siger Dorte Bang Jensen.