Hjertets intelligens

Af Tine Sejbæk

Dét at styrke børns spirituelle intelligens - at gøre dem i stand til at hvile i sig selv og lytte indad - skaber ikke alene børn, der er i bedre kontakt med sig selv. Det giver også børn, der er mere nærværende og empatiske, mener psykolog Helle Jensen, der holder kurser i "den niende intelligens" i bl.a. daginstitutioner.

Meditation, massage og fokus på vejrtrækningen... skal børn nu til at være indadvendte, navlepillende og egocentrerede?

Nej, når det er vigtigt for børn - og voksne - at lytte indad, er det ikke for at blive egoistiske. Tværtimod: selvoptagethed og bortvendthed opstår først, når et barn er blevet ?ude af sig selv?, ikke mere mærker sin kerne eller lukker af for den (stressede) verden, det ikke længere kan orientere sig i.

Det mener cand.psych. Helle Jensen, der holder kurser i den niende intelligens i bl.a. skoler og daginstitutioner. Hun har en lang fortid i PPR og har gennem mange år samarbejdet med Jesper Juul og de øvrige undervisere på det skandinaviske Kempler Institut. I 2006 var hun sammen med folk som forfatteren Jes Bertelsen, Jesper Juul og Renée Toft Simonsen med til at starte foreningen Børns Livskundskab, som bl.a. i februar i år arrangerede en konference om den niende intelligens, også kaldet den spirituelle intelligens, for 350 pædagoger og lærere.

Helle Jensens interesse for emnet startede med, at hun i mange år har været optaget af relationskompetence ? altså tanken om, at den relation, pædagogen skaber, er afgørende for det psykiske klima i daginstitutionen.

"Det, der har været centralt for mig, har været den voksnes evne til at "se" barnet og afstemme sin egen opførsel efter det. Mange pædagoger kan det godt i en stille stund, men i en travl hverdag kan det være svært at vise empati og medfølelse". Desuden blev hun selv for år tilbage - som så mange andre - interesseret i meditation og afspænding og begyndte at se andre veje ind til, at børn og voksne kan udvikle deres selvfølelse. "Jeg har arbejdet med sprog og relation, men en anden vej er at lære børn at mærke deres krop og åndedræt og være stille med sig selv. Det hele foregår ikke altid i relationen med den voksne".

Sådan styrker man den niende

Men aller først: hvad er den niende intelligens, og hvordan kommer den til udtryk hos børn?

"Den kommer til udtryk i den måde, man er med sig selv og andre. Børn, der er høje på eksistentiel intelligens, er f.eks. børn, der hviler i sig selv uden at være sløve. Som ikke hele tiden er "ude af sig selv", som kan lytte indad og være i kontakt med krop og følelser", siger Helle Jensen.

Det er også børn og voksne, der er i stand til at ?se? andre. At være i kontakt med sig selv betyder ifølge Helle Jensen ikke at være navlebeskuende, når man kan mærke sig selv, bliver man også mere empatisk og tager ansvar for sig selv og andre.

"Afhængig af alder og udvikling selvfølgelig " en treårig gør det anderledes end en 12 årig. Det handler om at være i kontakt med sig selv, men med det formål også at kunne være ægte og nærværende over for andre. De børn, der ikke mærker sig selv, kan jo heller ikke mærke, når de sårer andre".

Så dét at udvikle den niende intelligens handler både om at kunne stresse af og hvile i sig selv og være "ordentlig" over for andre, være en del af samfundet og fællesskabet og have hjerte for det.

En af tankerne bag er også, at børn måske - hvis de får en mere holistisk forståelse af verden - senere bedre kan være med til at løse klodens problemer.

"Der er brug for fremtidige voksne, der tænker kreativt og holistisk - som f.eks. forstår, at hvis vi overforbruger, kan det mærkes et andet sted".

Men har pædagoger overhovedet tid til at være med til at styrke børns spirituelle intelligens?

"Har de tid til at lade være- De institutioner, hvor man f.eks. indleder dagen med stille musik og stearinlys, kan man jo tydeligt mærke, hvordan roen forplanter sig både til børn og voksne", siger Helle Jensen.

Hun giver det eksempel, at der jo f.eks. tit er sygdom i en institution blandt de voksne. Og det kan give stress at starte dagen med at få at vide, at der mangler en-to kolleger. Og så går stressen fra begyndelsen også ned i børnene.

"Det handler om: Hvordan kan man være med til at skabe en situation, hvor roen også forplanter sig til børnene"?

Vil man styrke den niende intelligens, er der forskellige måder at gøre det på ? og mange steder gør pædagoger det allerede.

Det handler f.eks. om i løbet af dagen at lave ?øer? af stilhed, f.eks. stunder med højtlæsning eller fantasirejser. Om at have en indstilling af nærvær og kontakt.

"Det kan let blive sådan: Åh, nej. Hvordan skal vi nå at hjælpe alle børn i flyverdragter og komme ud på legepladsen senere? Men det hele handler om at lære sig at være i nuet", siger Helle Jensen.

Nogle daginstitutioner har f.eks. også allerede et hvilerum, hvor de kan sætte en cd med musik på. Hvor børn og voksne kan sætte sig ind, når de kan mærke, at de trænger til en timeout. Det kan være i enerum eller sammen med andre.

Fem enkle metoder

Der er ifølge Jes Bertelsen og de andre folk bag "Børns Livskundskab" - fem typer af enkle redskaber til at styrke børns niende intelligens, også kaldet hjertets intelligens. Ved at bruge de redskaber kan man få en bedre kontakt med sig selv og en øget indre balance.

Vejene til den niende intelligens går gennem: 1. Kroppen 2. Hjertet 3. Bevidstheden 4. Åndedrættet 5. Kreativiteten Se også Jes Bertelsens "pentagram".

Tankegangen er, at jo flere sider et barn eller voksen har kontakt til i en given situation, jo dybere et sted i sig selv har det fat.

?Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i kroppen, så kan man koble dét at være afspændt og i ro og samtidig være centreret om en opgave sammen med åndedrættet. Med at trække vejret dybt ned i maven. For små børn kan det handle om at snitte i træ med en kniv - det kan man ikke, hvis man er flyvsk og optaget af, hvad de andre børn laver?.

Det handler altså om, i forskellige situationer, at minde børn om at koble kroppen, åndedrættet, bevidstheden, kreativiteten og hjertet sammen. Måske ikke alle elementerne, men gerne flere på én gang.

"Hvis børn f.eks. giver hinanden massage på skuldrene, kan de dels mærke deres egen krop i situationen, mærke deres fødder på jorden. Og de kan mærke kontakten til den anden gennem hjertet. Den, der får, mærker berøringen. Dét at mærke, at man giver og modtager, skaber kærlighed og tillid. At være opmærksom på, at det sker, er en måde at træne nærvær i nuet, dét man også kalder mindfulness".

Når børn giver hinanden kortere, fysiske behandlinger som at massere hinandens skuldre, ved man, blandt andet fra en svensk undersøgelse (www.dreamofthegood.org), at de mobber hinanden mindre. Man driller og slår ikke på én, man lige har masseret og haft en dejlig, varm kontakt med.

"Mens børnene masserer hinanden, kan de være opmærksomme på den atmosfære af venlighed, der spontant opstår i rummet. Pointen er, legende og uhøjtideligt, at være opmærksom på flere af de kanaler, vi alle sender og modtager på. At huske hjertet, mens man berører en anden. At tegne og samtidig huske kroppen og åndedrættet. Og at man f.eks. også, mens man er midt i en konflikt, husker kroppen og åndedrættet", forklarer Helle Jensen.

"Man kan lære børn, at jo mere nærvær og opmærksomhed og koncentration, man tilfører en situation, jo større dybde, glæde og intensitet får den".

Andre konkrete måder at styrke den niende intelligens kan være at sætte sig ned med en gruppe børn og bede dem om at trække vejret dybt.

"Bare dét gør, at man får skabt en anden bevidsthed i rummet. Derefter kan man bede børnene mærke deres hjerte. Nogle gange lægger de en hånd på hjertet. Mens de gør det, kan man sige til dem - "Tænk på én, du holder meget af". Hvis man gør det med en større gruppe børn, sker der noget. Der opstår en dejlig, blød stemning, og smilene breder sig".

Man kan f.eks. også træne dét at sidde med en gruppe børn, hvor hver siger noget, de er taknemmelige for.

"Det er der også en dokumenteret effekt af - man ved, at taknemmelige mennesker lever længere. Taknemmelighed gør simpelthen noget godt for immunsystemet".

Ikke religiøst

Dét at styrke børns niende intelligens består altså konkret af en række øvelser og teknikker, bl.a. åndedrætsøvelser. Hvilket der for Helle Jensen ikke er meget hokuspokus i.

"Det giver et nødvendigt gearskifte, fordi kroppen går i stress-mode, hvis man hele tiden har fart på. Så både for hjerne, krop og nervesystem er det vigtigt at kunne geare ned, og der ved man jo, at f.eks. det at trække vejret dybt stimulerer det parasympatiske nervesystem. Så enkelt er det", siger Helle Jensen.

Men hun forstår godt, hvis nogle tror, der er noget mystisk eller religiøst over alt det med at arbejde med børns spirituelle intelligens.

"Mange af afspændingsteknikkerne og dét at være opmærksom på åndedrættet og sine tankemønstre er jo noget, man har brugt i de store religioner. Yoga er f.eks. også udviklet fra en religion - selv om det i dag jo er noget helt almindeligt, alle kan gå til på aftenskolen. Vi (i foreningen Børns Livskundskab, red.) har været optaget af at finde øvelser og teknikker, der kunne frisættes fra religionen. Almennyttige metoder, der ikke er tilknyttet en bestemt religion eller bestemte dogmer", siger Helle Jensen. Du kan se mere på www.psykologhellejensen.dk

Kort om den niende intelligens Hjertets intelligens, spirituel intelligens, eksistentiel intelligens eller den niende intelligens. Kært barn har mange navne, men grundideen er den samme. Man kan ved at fremme denne intelligens give børn større nærvær og mere empati og livsglæde - blandt andet ved at lære dem at trække vejret helt ned i maven. Børn vokser op i en verden, hvor de hele tiden skal tage stilling og være aktive ud mod verden. Formålet med at styrke den niende intelligens er at vende kompasset og hjælpe børnene med at se ind i sig selv. Og dermed kunne møde overflodssamfundets informationsstrøm fra internet, fjernsyn og mobiltelefoni fra en indre ligevægt. Begrebet den niende intelligens bygger på den kognitive psykolog Howard Gardners teori om menneskets forskellige former for intelligens. Han nævner otte og en halv: den musikalske, den sproglige, kropslig intelligens, logisk-matematisk intelligens, visuel/rumlig intelligens, naturalistiske intelligens, social intelligens, personlig intelligens og som den halve eksistentiel intelligens. Denne "halve" intelligens er i en foredragsrække i København og Århus blevet "opgraderet" til den niende intelligens. Folkene bag foredragene er: forfatter og familieterapeut Jesper Juul, dr. phil. og forfatter Jes Bertelsen, professor, ph.d. Steen Hildebrandt og cand. psych. og forfatter Helle Jensen. Der er desuden lavet en film om den niende intelligens og de erfaringer, man har gjort på Elling skole: "Den 9. intelligens i praksis - sådan gør vi på Elling skole". Filmen kan også med fordel ses af pædagoger i daginstitutioner.Se www.filmkompagniet.dk (link ikke længere aktivt, red.) En anden inspirationskilde kan være bogen "Udvikling af følelsesmæssig intelligens" af Linda Lantieri i samarbejde med Daniel Goleman. Bogen rummer en masse teknikker og øvelser til øget selvværd og forbedret koncentration og empati hos børn. Bogen, der udkom i år på Borgens forlag, er en vejledning til forældre, lærere og pædagoger i at skabe ro i børns liv i institutionen, i skolen og hjemme.