Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Jan Hoby, næstformand
Direktørens og borgmesterens forhånelse
Den 29. maj var forsidehistorien i Politiken, at børnehaverne modarbejder sprogtests. Mindre end halvdelen af de 3-årige børn i København bliver sprogtestet. Pædagogerne obstruerer det lovpligtige tilbud, mener kommunen.
”Det er pædagogernes modstand, som har forhindret forældrene i at få tilbuddet”, udtaler administrerende direktør for Børne- og ungdomsforvaltningen Else Sommer. Som hentet ud af sociolog Rasmus Willigs nye bog ”Umyndiggørelse” er det politiske og forvaltningsmæssige modsvar endnu mere registrering og kontrol – ikke tillid. Kommunen vil nemlig skrue bissen på over for institutionslederne og tvinge dem til at tilbyde testen.
Det betyder at forældre, som siger nej tak, skal registreres. Samtidig vil kommunen have tal på, hvor mange forældre der ikke har fået tilbuddet. Og senest midt i juni skal institutionerne kunne redegøre for samtlige 3-årige i kommunens institutioner.
Pædagogerne skal være loyale over for politikernes beslutninger, når de kommunikerer med forældrene, understreger direktøren for Københavns børne- og ungdomsforvaltning.
Retorikken fra politikerne og forvaltningen er fyldt med positive ord som anerkendelse, bottom-up kommunikation og faglig stolthed, men bag retorikken gemmer sig en stigende umyndiggørelse, systematisk diskvalificering og afprofessionalisering af den pædagogiske faglighed.
Ifølge Rasmus Willig er pointen, at i den klassiske teori om kritik er det befolkningen, som stiller kritiske spørgsmål til magthaverne. I evalueringernes tidsalder er det i stedet magthaverne, som stiller kritiske spørgsmål til sin befolkning. Pædagoger går med andre ord rundt med en latent dårlig samvittighed, fordi gabet mellem, hvad den faglige viden siger, de burde gøre, og hvad det reelt
er muligt at gøre, bliver større og større.
Else Sommers udtalelser i Politiken er et bevis på denne udvikling og logik.
Hun beskylder alle daginstitutionsledere og øvrige ansatte for at være illoyale.
Desværre støtter Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) sin direktørs udmeldinger! Det ligger ikke inden for politikernes og forvaltningens logik, at det pædagogiske personale i København har så grundig en viden om børns sproglige udvikling, at den frivillige sprogtest ikke giver mening, og sprogstimulering er velintegreret i daginstitutionernes hverdagsliv.
Det ligger ikke inden for forvaltningens logik, at daginstitutionslederne er i stand til at ansætte fagligt velkvalificeret pædagoger, som i det daglige også uden test af børn er i stand til at spotte en fejludvikling og handle derpå.
Det ligger ikke inden for politikernes og forvaltningens logik, at den tid, der skal bruges på at teste og registrere, bliver taget fra den tid, der bruges på børnene.
Og dermed øges den sociale ulighed.
Der snakkes om anerkendelse og respekt for den pædagogiske faglighed (tal faget op). Der snakkes om afbureaukratisering. Men direktør Else Sommer og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har med deres håndtering af sagen om færre sprogtestede 3-årige i København vist, at Børne- og Ungdomsforvaltningens værdier: ligeværdighed, dialog, tillid og respekt er skueværdier.