Netop nu

Mangel på næring

Usund kost med for lavt indtag af vitaminer og mineraler over længere tid kan føre til en mangelsituation med negative effekter for hjernens funktion. Med andre ord nedsætter det indlæringsevnen hos børn. Det er især B-vitaminerne og vitamin C, som har en særlig betydning for indlæringsevnen og intelligensniveauet. Samtidig er disse vitaminer vandopløselige og findes kun i en begrænset mængde i kroppen. Også jern er vigtig, især i de første tre år. Specielt frugt og grønsager giver C- vitaminer til kroppen, mens B-vitamin findes i de fleste af vores fødevarer. Mad med højt jernindhold er bl.a. kød, fisk, fjerkræ og grove kornprodukter.

Problemerne opstår hvis barnet spiser meget ensidigt og for lidt frugt og grønt. Og med den nye madlov får daginstitutionerne jo en langt større indflydelse – og ansvar – for den rigtige balance.

En ekstra grøn check

Dagplejerne har om nogen ekstra regninger for vand, el og varme. Med den begrundelse mener FOA at de bør have en ekstra grøn check, når skattereformens nye grønne afgifter træder i kraft.

En dagplejer passer hver dag 3-5 børn i op til 10 timer i sit eget hjem. Selvfølgelig koster det ekstra varme, el, og vand. Dagplejeren har da også netop derfor et særligt fradrag, men det dækker jo ikke de nye regler om grønne afgifter. Dagplejerne får med andre ord en særlig belastning af sin privatøkonomi som følge af de nye skatteregler. Og derfor bør skatteministeren sende en særlig grøn check til de kommunale dagplejere, som svarer til de ekstra udgifter, mener FOA, som vurderer at dagplejernes særlige skattefradrag bør hæves til 60,5 procent, hvis der samtidigt gives en særlig grøn check på 1200-1500 kroner om året til dagplejerne. Hvis udgifterne til de grønne afgifter skal dækkes ind via fradraget, skal dette hæves til 62,5 procent.

Dårligt arbejdsmiljø kan give depression

Depression er en hyppig lidelse med alvorlige konsekvenser både for den enkelte og på samfundsplan. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at depression er den femte væsentligste årsag til tabte, gode leveår på verdensplan. Og den er i stigning. Det er forskningen i den også. Og den seneste viser at mennesker, som udsættes for et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, sandsynligvis har større risiko for at udvikle depression end andre. Faktisk op til dobbelt så stor risiko.

Det konkluderer danske og engelske forskere på baggrund af en analyse af resultaterne fra 14 videnskabelige artikler om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og depression. De fremhæver dog, at sammenhængen må tolkes med forsigtighed. Dels er de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer af meget forskellig karakter. Dels har det ikke været muligt at fastlægge en grænse for, præcist hvornår et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for depression. Dels er det svært at gennemføre et studie, der med sikkerhed kan fastlægge en tærskel for, hvornår en arbejdsmæssig psykisk påvirkning fører til depression.

Resultaterne er offentliggjort i Epidemiologic Reviews i november 2008. Kilde: www. arbejdsmiljoforskning.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Børn har det skidt

Børnerådet har undersøgt den mentale sundhed blandt 1.200 børn i 7. klasse, og det ser ikke for godt ud. Kun halvdelen af børnene har sjældent eller aldrig stress, og en fjerdedel af børnene føler stress hver uge eller oftere. Men når man ser på hvordan livet leves i dag, kunne man nok have forudset resultatet, mener Charlotte Guldberg, formand for Børnerådet. For de voksnes fortravlede hverdag smitter af på børnene, som bliver bange for ikke at kunne leve op til de mange krav, der stilles til dem.

Børnerådets undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem de forskellige symptomer på stress og andre trivselsproblemer. Et barn der føler sig trist har også ofte mareridt, hovedpine og andre lidelser. Kun lidt over halvdelen kan sige sig fri for følelsen af, at alting er uoverskueligt. Det budskab bør de voksne lytte til.

Grønlandske børn har vanskeligheder

De mistrives, de er ikke glade for livet, og en del har oplevet omsorgssvigt. Det viser en undersøgelse om de 0-14-årige grønlandske børn og deres familier, lavet af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det er den første undersøgelse nogensinde om de grønlandske børn og deres familiers trivsel. Landsstyret tog taget initiativ til undersøgelsen, som blev lavet i samarbejde med Departementet for familie og sundhed i Nuuk.

De fleste grønlandske børn har det godt, men det gælder for omkring en tredjedel af børnene at de har alvorlige vanskeligheder. De bliver drillet, føler sig udenfor fællesskabet og er hverken glade for livet eller for skolen, eller de har forældre med alkoholproblemer. Flere drenge end piger har trivselsproblemer. Omsorgssvigt er en af årsagerne til børnenes vanskeligheder. Fx har mødrene kendskab til eller mistanke om, at fem procent af børnene har været udsat for seksuelle overgreb.

Men antallet antages at være større, eftersom 35 procent af mødrene oplyser, at de selv var udsat for seksuelle overgreb, da de var børn. Også misbrug vejer tungt, ca. en fjerdedel af børnene lever i dag eller har tidligere levet i en familie, hvor der er alkoholproblemer. 10 procent af børnene lever i en familie, hvor en eller begge voksne bruger hash. Dertil kommer at 16 procent af mødrene oplyser, at de har været udsat for fysisk mishandling fra deres nuværende eller tidligere partnere.

Taberne

Regeringens egne tal viser, at 942.000 danskere taber på skattereformen. Når skattereform er helt faset ind i 2019. Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har foretaget beregningerne med de forudsætninger, der ligger i regeringens lovmodel.

”Så når Venstres politiske ordfører Inger Støjberg påstår, at ingen får mindre til sig selv, end de har i dag, er det lodret forkert, viser regeringens egen beregningsmodel”, siger Harald Børsting, formand for LO, hvor 800.000 af medlemmerne mister penge på skattereform. De har en lav eller middelindkomst og får ikke glæde af skattelettelserne, men de rammes når der skæres i fradraget for fagforenings- og a-kassekontingent. I HK, 3F og FOA vil tilsammen næsten 600.000 medlemmer miste penge ved regeringens forslag.

”Man kan jo undre sig over, at regeringen i den grad går efter lønmodtagerne, når formålet med en skattereform ikke mindst er at belønne en indsats på arbejdsmarkedet”, siger han.

Samtidig delte LO Ungdom rødvin ud til Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard for at gøre klart hvad de mener om reformen, rødvinsreformen til de rige.

Årets ConCrit konference

ConCrit er en international konference om trends og bevægelser inden for pædagogik og uddannelsespolitik. Og i år finder konferencen sted i Barcelona den 15.-16. maj 2009. Årets fokus vil være på demokrati – i flere af dets aspekter. Ikke mindst set i lyset af de neoliberalistiske markedsløsninger som nu lægges ned over alle uddannelses- og pædagogiske spørgsmål.

ConCrit er et internationalt forum, som går på tværs af de mange professioner, der beskæftiger sig med det pædagogiske felt i praksis. Formålet er at skabe internationale netværk til udveksling af kritiske og alternative ideer om pædagogik og uddannelse.

Det er gratis at deltage i konferencen og dens kritiske diskussioner og analyser inden for pædagogik og uddannelse.

Årets ConCrit konference holdes som nævnt den 15. og 16. maj i Barcelona, Spanien. På www.concrit.org er der flere oplysninger om mødet, hvor du også kan tilmelde dig.

Medlemmer kan søge om økonomisk støtte til turen gennem deres områdebestyrelser.