Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sejr for fritidshjem
Et fritidshjem var lige ved at blive omdannet til KKFO, helt uden for aftalerne. Det blev stoppet i sidste øjeblik.
Tekst: Elisabeth Lockert Lange
Er en fysisk flytning af et eksisterende fritidshjem at ligne ved at nyoprette et sprit nyt fritidshjem? Nej vel.
Men sådan var det lige ved at blive. For det var ikke desto mindre det, Børne- og Ungdomsforvaltningen forsøgte sig med for at få omdannet et fritidshjem, som stod over for en flytning, til en KKFO. Som bekendt ligger der en aftale helt tilbage fra 2003, som klart siger at ”eksisterende fritidshjem fastholder deres nuværende status med mindre det enkelte fritidshjem selv ønsker en omlægning til skolefritidsordning/KKFO”.
Kun for nyoprettede fritidspladser stiller sagen sig anderledes.
Fritidshjemmet i sagen er Humlebien, som ligger på Jagtvejens skole, og som på grund af den politiske beslutning om strukturændringer på daginstitutionsområde fysisk skulle flytter sin specialfritidshjemsafdeling med 28 specialfritidshjemsbørn til lokaler på Kildevældsskolen. Ud over de nye rammer er det eneste nye at yderligere fem børn fra Distrikt Østerbro skal integreres i gruppen.
Og hverken fritidshjemmet forældrebestyrelse eller personale har på noget tidspunkt ytret ønske om at blive omdannet til en KKFO. Tværtimod har de klart krævet at fortsætte som fritidshjem. Og i den første del af processen var der ingen fingerpeg om at specialfritidshjemmet pludselig skulle forankres anderledes end det hele tiden havde været.
Indtil Humlebiens personale ved et tilfælde fortæller LFS at de bliver mødt med ”når I nu bliver KKFO”. LFS rejser sagen over for direktionen og Distrikt Østerbro i april i år. Fagforeningen har en begrundet bekymring for at hvis aftalen omgås i dette tilfælde vil det skabe stor uro på det fritidspædagogiske område. Som i forvejen ikke tilbydes meget ro fra år til år.
Alligevel sender Børne- og Ungdomsudvalget specialfritidshjemmets fremtid i høring. Skal det fortsætte som specialfritidshjem, skal det laves til KKFO eller skal det integreres med fritidshjemmet på Kildevældsskolen. LFS skriver et høringssvar og støtter forslaget om at specialfritidshjemmet skal fortsætte som selvstændigt specialfritidshjem. Og efter alle havde bidt negle af nervøsitet i nogle måneder ender udvalget med at vælge netop den løsning.
Kritik
Denne beslutning fritager nu ikke hverken forvaltningen eller udvalget for kritik.
”Vi har set en udemokratisk eller snarere skindemokratisk proces i distriktet, indtil LFS ved en tilfældighed i april 2008 blev opmærksom på at der foregik noget i kulissen. Noget som i den grad var en gradbøjning af aftalen fra 2003 og af aftalen fra 2007 om bæredygtige og fremtidssikrede institutioner. Vi så en stærkt politisk administrativ proces, som måske med denne konkrete sag ville være spadestikket til en permanent forandring fra fritidshjem til KKFO, som LFS og vore medlemmer ikke var delagtiggjort i”, siger faglig sekretær Lisbeth Schmidt med slet skjult harme.
LFS ser ikke med milde øjne på en sådan gradbøjning af politiske aftaler, som fx den politiske aftale i Borgerrepræsentationen fra 2003 som utvetydigt siger at fritidshjem kan ændre lovgivningsmæssig forankring og status fra fritidshjem til KKFO, hvis der er tale om frivillighed eller hvis der er tale om nyoprettede pladser. Og ellers ikke.
I Humlebiens tilfælde var ingen af elementerne som sagt opfyldt. Ledelse, personale og forældre ønskede ikke at fritidshjemmet blev omdannet til KKFO. Og der var ikke tale om et nyt fritidstilbud, der var tale om fritidshjemsbørn med specielle behov, der sammen med deres personale ændrede fysiske rammer fra Jagtvejens fritidshjem på Nørrebro til Kildevældsskolen på Østerbro. Trods den klare aftale skulle der en kamp til.
”Og den kamp tog LFS, personalet og forældrebestyrelsen i Humlebien sammen for at bevare specialfritidshjemspladsernes forankring under dagtilbudsloven, altså som et kommunalt specialfritidshjem med fuld kompetence til den fritidspædagogiske ledelse, medarbejderindflydelse og forældrebestyrelse sådan som dagtilbudslovens bestemmelser er. Og det er denne løsning som sikrer fritidspædagogikken og den fritidspædagogiske kultur en udfoldelse, der bygger på pædagogiske viden og indsigt.”
Ulven
For der er jo en grund til at det pædagogiske personale og LFS ønsker at bevare fritidshjemmene.
Der er nogle helt grundlæggende forskelle på et fritidshjem og en KKFO. Lad os repetere dem. Mens fritidshjem lever under dagtilbudsloven, lever KKFO’er under folkeskoleloven. I en KKFO konstruktion er der ingen garanti for at fritidspædagogikken bliver udfoldet på pædagogikkens mangfoldige betingelser.
Den fritidspædagogiske leder lægges ind under skoleledelsen, dermed udhules hendes kompetence, og der er ingen garanti for et ligeværdigt samarbejde mellem skolen og KKFO-ledelsen. Der er heller ingen garanti for ligeværdighed mellem det pædagogiske personale og lærerne. De pædagogiske medarbejderes medindflydelse begrænses. Forældrenes medindflydelses- og beslutningskompetence begrænses også, KKFO’en har ikke sin egen selvstændige bestyrelse, forældrenes indfl ydelse underlægges skolebestyrelsens kompetence.
”Børns ret til ”fri tid” og leg som barnets nærmeste zone for videreudvikling anerkendes ikke i skolesystemet.Fritidspædagogik forstået som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen, og det pædagogiske personales bevidste indsats i relation hertil, har svære vilkår, når fritidspædagogik underlægges en skole-”kode”.
Det øgede fokus på skolefaglighed levner ikke plads tilen sådan kombination. Det pædagogiske personale er på udebane i skolesystemet, der alene er skabt for at sikre lærernes metodefrihed”, siger Lisbeth Schmidt. Hun ser selvfølgelig beslutningen i Børne- og Ungdomsudvalget om at fastholde specialfritidshjemspladserne som netop det som en sejr.
Men hun ser ingen grund til at slappe af. Forløbet viser desværre at vi hele tiden skal være opmærksomme.
”Det er en lære om at ”ulven er ude”, og at fritidshjemmenes fremtid stadig er under politikernes og forvaltningens lup.”