Kommunikation

Af Elisabeth Lockert Lange

Den positive cirkel

At sætte fokus på det positive, på det der virker, giver glæde. Kommunikation, som understøtter den indstilling, virker motiverende og giver endnu mere glæde. En god cirkel er sat i gang.

Kommunikation er kommet for at blive. Med god kommunikation kan man få sat fokus på glæde, motivation og engagement, og man kan skabe et bedre samarbejde i en personalegruppe.

Det kan to pædagoger fra vuggestuen Småfolket på Vesterbro tale med om. Leder Annette Vedel Pedersen og souschef Jytte Jensen deltog for ca et år siden i et kommunikationskursus udbudt af Almenbestyrelsen i LFS. Også vuggestuens tillidsrepræsentant deltog i kurset, men er nu på barsel.

»Vi får hele tiden nye opgaver ind i institutionen, fx læreplaner og sorg-kriseplaner, og vi får ikke ekstra ressourcer til det; det er en stor stressfaktor. Da er det vigtigt at man fokuserer på motivationen og alt det positive, at man ser hinandens ressourcer og mulighederne i personalegruppen«, vurderer Annette Vedel Pedersen.

Kurset hedder »Stress og effektiv kommunikation«, handlede absolut mest om kommunikation, og det var kommunikationsfirmaet Cirkeline Kommunikation som stod for undervisningen. Det får mange roser for både materialet og undervisningen fra de to deltagere, som begge oplever at der var en meget stor personlig vinding ved kurset.

»Det var meget givende ved kurset at det i så høj grad handlede om at finde sin egen motivation og sin egen glæde, og den kan jo også smitte. Det er så let at sige, hvad andre skal lave om på, lad os starte med os selv. Vi fik mange personlige og positive redskaber med os. Vi lærte anerkendende kommunikation, at finde sin motivation og de vigtigste værdier, at få glæden ved faget og arbejdet frem, at anskue tingene positivt og at sætte fokus på det der virker«, siger Jytte Jensen.

Styrke i forskellighed
Ganske meget har udviklet sig i positiv retning siden kurset. Er det så på grund af kurset? Det er svært at vurdere, mener de begge. For der er samtidig sket andre ændringer. Men ting hænger sammen og det ene leder til det næste i en god cirkel. Under alle omstændigheder er holdninger blevet mere positive, konflikter mere konstruktive, viljen til at løse problemer og samarbejde mere udtalt og bevidstheden om andres stærke sider større.

Konkret har de på institutionen fået bl.a. pauser til at fungere; noget som ikke hidtil er lykkedes i vuggestuen med 40 børn fordelt på to etager. Deres personalemøder er blevet mere kontante med to-do-lister, og ting bliver sat i gang, aftaler overholdt, redskaber fremskaffet og opgaver udført i lang højere grad end før. Stort set alle medarbejdere er nu også aktivt med på personalemøderne.

»Der har været en positiv udvikling i vuggestuen det sidste års tid, og hvad der er grunden til det mere end andet, det er svært at sige, men en positiv tilgang avler mere af det samme. Og den slags kurser hvor man arbejder med motivation og arbejdsglæde går jo ind i det ubevidste og virker der. Ofte forandrer det mere end det man lige kan opliste af konkrete tiltag«, fremhæver Jytte Jensen.

Tidligt i forløbet blev de introduceret til transaktionsanalyse og kortlagde via den deres egen personlighedstype (se faktaboks). Kortlægningen satte fokus på deres egne forcer og på områder hos dem selv, de med fordel kunne arbejde videre med. Alene den oplevelse gav en udvidet synsvinkel, peger hun på:

»Vi er alle forskellige her i huset. Erfaringen med transaktionsanalysen har betydet at jeg i højere grad end før er blevet i stand til at anerkende den forskellighed og værdien af den. Tidligere blev jeg let lidt irriteret over vores forskellighed«.

Annette Vedel Pedersen supplerer: »Erfaringerne med kurset understøtter os i at kunne se personalets ressourcer, se hvad hver enkelt er god til, i stedet for at udtrykke en holdning om at ”det har vi prøvet før, det dur ikke, det bliver alligevel ikke til noget. Vores åbenhed over for at prøve noget nyt er blevet større. Sådanne kurser gør jo at man arbejder med sin personlighed og sin bevidsthed, og det giver en effekt i hverdagen. Uden at det på nogen måde var et selvudviklingskursus. Der var ingen krængen ud, men effektive kommunikationsredskaber«.

Flytter skepsis
Motivationen er hele vejen rundt blevet større, nu er der mange som tør, vil og gider, fortæller de to pædagoger.

»Vi er selv blevet bedre til at sætte fokus på forandring, og det er blevet lettere at flytte en skepsis hos andre og at åbne for noget nyt. Fx var der før en skepsis blandt mange medarbejdere over for at ændre på ting, når vi arbejdede med Arbejdspladsvurderingen. I starten nævnte mange de samme negative ting, men nu gør flere og flere noget ved dem. Deres skepsis vendte efterhånden, og de blev mere positive over for at lave ændringer«, fotæller Annette Vedel Pedersen.

Mus-samtaler er en anden succes. Fra at være noget som skabte en vis utryghed er det blevet et forum, hvor man kan tale om værdier og fremtiden.

»Vi bruger den viden om spørgsmål og teknikker, vi fik på kurset, i forhold til mus-samtaler. Fx kan vi spørge til, hvordan de ønsker at institutionen ser ud om tre år, hvordan de vil arbejde med at bidrage til det gode samarbejde, hvad de kan lide ved institutionen, hvad de mener værdierne her i vuggestue er osv. Vi har fået vendt holdningen til at samtalerne ikke er farlige. Mange ting har med andre ord ændret sig, og folk tager arbejdsopgaver på sig på en mere engageret måde«, noterer hun sig.

På kurset arbejdede de også selv meget med fremtiden og dens muligheder, bl.a. gjorde de det i form af en utopi eller vision af den perfekte institution. Og den institution har de nu en planche af hængende i institutionen til inspiration.

»Selvom vi alle oplevede det som en utopi emmede hele processen af engagement og iver. Vi stillede spørgsmål til hinanden om, hvad en sådan institution er og udmalede os gode løsninger. Selvom vi måske ikke kan bruge det til noget, fik vi alligevel noget udefinérbart med os hjem, en følelse af at det kan lade sig gøre«, smiler Jytte Jensen.

Det var da også via planchen at kursusdeltagerne formidlede kurset på et personalemøde hjemme i institutionen.

Samarbejde ud fra samme grundlag
De var tre afsted fra institutionen: ledelsesteamet og tillidsrepræsentanten. Det var noget de bevidst prioriterede, og det er noget de kan anbefale. Det handler om samarbejde og også om kommunikation.

»Vi mener det er vigtigt at vi alle tre har samme udgangspunkt og redskaber. Der kan tit være forskel på hvilke problemer, medarbejdere går til ledelsen og til tillidsrepræsentanten med, og så er det godt at have samme udgangspunkt for at løse konflikter. Vi mener i det hele taget det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant og også med sikkerhedsrepræsentanten, sådan at der ikke skabes en kløft mellem ledelse og personale, men det bliver et kontinuerligt arbejde med tingene. Og måske er vi blevet mere motiverende i det samarbejde«, vurderer Annette Vedel Pedersen.

Jytte Jensen supplerer: »Selvom vi selvfølgelig er tre forskellige personer er det godt, at der ikke er fuldstændig uoverensstemmelse mellem os, men at vi har samme grundlag. Her var transaktionsanalysen meget værdifuld, fordi vi også fik mulighed for at se, hvem vi selv er som personer. Det er vigtigt når vi har med andre at gøre, og når vi kommer ud for konflikter og problemer, at vi er bevidste om hvilken persontype vi især er, og hvordan man kan »ramme« andre uheldigt. Det er vigtigt at vide hvad vi indeholder, så vi kan arbejde med positioner og roller«.

»Det at tage afsted alle tre har også givet os fælles ejerskab og engagement til alle de ting, vi skal arbejde med ud fra fælles mål, bl.a. årsplan, lønpolitik og personalepolitik«, tilføjer Annette Vedel Pedersen.

Som ledelsesteam har det også haft sine fordele, i og med at de fik mulighed for at komme tættere på hinanden og lære hinanden at kende på en anden måde. De var nemlig et relativt nyt makkerpar.

»Det giver bestemt en ballast i hverdagen. Vores hverdag er jo presset og stresset, og vi prioriterer at have en fælles administrationsdag om ugen«.

Et tilsvarende kursus løber af stablen i januar. Se tilmeldingskupon andetsteds i dette blad.

Transaktionsanalyse
er en model til analyse af kommunikationen i samtaler. Målet med analysen er at beskrive og placere de roller, som optræder i en samtale. Transaktionsanalysen viser fem mulige måder at deltage i en samtale på eller fem personlighedstyper. Den er nem at forstå, fordi de fleste har været del af en familie og har oplevet samtaler mellem fx forældre/ barn, voksen og barn/barn. Og vi slipper ikke helt de roller i samtalen, fx med kolleger, konkurrenter, kæresten eller venner.

De fem roller er Kritisk forælder, som bebrejder, kritiserer, fordømmer, dominerer, autoritær, sætter grænser, stiller krav. Omsorgsfuld forælder som trøster, beskytter, drager omsorg, roser, hjælper, forkæler. Voksen som indsamler information, er rationel, beslutter, prioriterer, diskuterer, bevarer overblik, stiller opklarende spørgsmål. Det tilpassede barn som føjer sig, er lydig, hjælpsom, underdanig. Det naturlige barn som er impulsiv, spontan, nysgerrig, egoistisk, oprørsk, uregerlig, fantasifuld, kreativ.

Det ideele i transaktionsanalysen er en voksen/voksen-samtale. Det er her vi forventer at »den gode dialog« foregår. Men det kommer an på formålet med samtalen. Vi forventer at personer udfylder nogle bestemte roller. Chefen må som regel godt kritisere, men partneren eller en ven må ikke.

Transaktionsanalysen opererer med fire positioner i samtalen. 1. Jeg er ok – du er ok, hvor begge parter går ind i samtalen med det ønske og det mål at man sammen kan finde en løsning på et fælles projekt. 2. Jeg er ikke ok – du er ok, en typisk barn/voksen-samtale, hvor den ene part føjer sig i samtalen og dermed accepterer den anden som autoritet i samtalen. 3. Jeg er ok – du er ikke ok kan blive en manipulerende samtale hvor den der åbner samtalen, automatisk betragter sig selv som en autoritet. 4. Jeg er ikke ok – du er ikke ok. Her bryder samtalen sammen.