Pædagoguddannelsen

Af Elisabeth Lockert Lange

Pædagogik eller teknik

Pædagoguddannelsen er under forandring, og det trænger den også til. Så langt er der enighed. Men skal den faglige opkvalificering være med pædagogik som grundlag og overordnet sigte? Eller er der brug for en profession, som bygger på formidling af fag, sådan som regeringen lægger op til? Hvilken af de to meget forskellige faglighedsbegreber der »vinder «, vil være afgørende for den praktiske udøvelse af professionen og faget i årene frem.

Der er forandringer på vej i pædagoguddannelsen. Det har der sådan set været siden 2001, hvor pædagoguddannelsen fik status af en såkaldt professionsbacheloruddannelse - uden af den grund at blive væsentligt ændret. I stedet var der fokus på struktur og økonomi, ikke mindst i forhold til de nyoprettede Centre for Videregående Uddannelser, CVU’erne.

Sidste år tog man fat på indholdet. Uddannelsen blev kigget efter i sømmene og gennemgribende evalueret af Evalueringsinstituttet, en uvildig institution under Undervisningsministeriet. Evalueringen endte med den overordnede anbefaling, at man bør tænke i en helt ny pædagoguddannelse frem for at justere på den nuværende. Det lød jo helt rigtigt, var reaktionen i LFS, i betragtning af de mange forandringer, som har præget det pædagogiske arbejdsfelt de sidste år. Udviklingen af en ny uddannelse kunne så passende tage udgangspunkt i netop disse forandringer.

Evalueringsinstituttet anbefalede et fagligt løft til pædagoguddannelsen og pegede på problemet i at en pædagoguddannelse ikke bare er en pædagoguddannelse: den uensartethed som karakteriserer uddannelsen rundt om i landet er alt for stor. Lokale frihedsgrader er i orden, mente de, men det skal være på et fælles grundlag.

Så hørte man ikke mere til det, bortset fra at regeringen gjorde det klart at der skulle ske forandringer med læreruddannelsen samtidig med pædagoguddannelsen.

»Her i LFS havde vi længe diskuteret behovet for ændringer, så efter Evalu-eringinstituttets rapport så vi med spænding frem til Undervisningsministerens redegørelse om en helt ny uddannelse«, fortæller næstformand Ulla Baggesgaard.

Forskellig faglighed
Her i foråret kom så redegørelsen om begge uddannelser. Mærkværdigvis havde den stort set ikke nogen af Evalueringsinstituttets konklusioner eller anbefalinger med.

»Vi ser i høj grad redegørelsen som et politisk projekt fra regeringens side. I stedet for at medtænke evalueringens pointer, har redegørelsen tilpasset uddannelsens formål og hele uddannelsestænkningen til regeringens politik på det sociale og pædagogiske område«, vurderer Ulla Baggesgaard. Som eksempler nævner hun at redegørelsen direkte henviser til regeringens »kæpheste« som frit valg, sprog-stimulation i dagtilbud, læreplaner i dagtilbud, social arv etc. Alt sammen gennem styrkelse af det faglige aspekt. Argumentationen er at når disse elementer er en del af arbejdet på det pædagogiske område, så begrunder det at der er brug for det i uddannelsen.

Både den tidligere evaluering og den nye redegørelse anbefaler et fagligt løft til uddannelsen. Men det er bare ikke det samme faglighedsbegreb, de opererer med. Evalueringsinstituttets rapport definerer primært faglighed i pædagoguddannelsen som pædagogisk faglighed. Deres anbefalinger går på at gøre faget pædagogik til uddannelsens basis og tilrettelægge de andre fag under et overordnet pædagogisk sigte. Også faget psykologi anbefaler de betragtet gennem pædagogiske øjne.

I regeringens redegørelse er fagligheden en helt anden. »Der lægges vægt på uddannelsens naturvidenskabelige dimension, og at de studerende lærer at dokumentere effekten af deres arbejde som umiddelbart målelige resultater. Altså en mere teknikerpræget uddannelse og professionsopfattelse, som ser pædagoger som gode til at finde og rette op på fejl og mangler hos børn og brugere. Det er denne faglighed regeringen ifølge redegørelsen ønsker opprioriteret. Et eksempel kan være at fokusere på sprogstimulation for at rette op på integrationsproblemer. En fattig integrationsopfattelse, synes jeg. Det humane aspekt, mødet mellem mennesker, nedprioriteres.«

Regeringen forestiller sig uddannelsen passet ind i systemet for de mellemlange videregående uddannelser og EUs internationale standarder. Et lovforslag som følger redegørelsens holdninger forventes i efteråret.

Det er bestemt ikke ligegyldigt for det pædagogiske fags fremtid, hvilken af de to faglighedsbegreber der sejrer. Hvis uddannelsens formål og indhold ændres i den retning som regeringen har beskrevet i redegørelsen, vil det gradvist ændre på den måde, pædagogikken praktiseres på i det daglige. Og det vil få afgørende indflydelse på udviklingen i den pædagogiske faglighed og selvopfattelse.

»I LFS mener vi at uddannelsens faglige kerne skal være faget pædagogik. Og at denne kerne skal belyses via en række fagområder, som tilsammen underbygger og kvalificerer den pædagogfaglige kompetence. Pædagogfag-ligheden retter sig mod det hele menneskes liv og udvikling, og uddannelsen bør udformes, så den modsvarer behovet på det pædagogiske arbejdsfelt«, fremhæver Ulla Baggesgaard.

Betingelserne for at blive optaget på pædagoguddannelsen ændres
Som det er nu kan man blive optaget på uddannelsen i kvote 1 og i kvote 2. Kvote 1 er de gymnasiale uddannelser (inklusiv hf, hh, htx og GIF), mens kvote 2 er den alternative adgang, dvs lærlingeuddannelse, EFG/HG, PGU og anden erhvervsforberedende uddannelse, adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsfaglige uddannelser, enkelte fag på hf-niveau kombineret med erhvervserfaring, godkendt udenlansk uddannelse m.m.

I regeringens redegørelse ligger der at optagelsesbetingelserne skal være de samme som til de øvrige mellemlange uddannelser. Det betyder at den alternative kvote 2 adgang ikke længere bliver en mulighed. Kun de gymnasiale uddannelser plus PGU’en med niveaukrav i bl.a. dansk vil frem-over, hvis redegørelsen bliver til et lovforslag og dette lovforslag vedtages, give mulighed for at blive optaget på pædagoguddannelsen.

»I LFS er vi helt uenige i netop den ændring af optagelseskravene. Nok skal adgangskravene højnes, men ikke ved at man opgiver den rigdom og kvalitet, der ligger i at så mange forskellige indgange og erfaringerne samles. Men holdningen passer jo til det meget målrettede i uddannelsen. Og måske er de helst fri for dem som stiller kritiske spørgsmål?«, foreslår Ulla Baggesgaard.