Jul i hele verden
Julen står for døren og er traditionsrig for de fleste danskere. Vi spiser risalamande, pynter juletræ og køber gaver, og det helt store dilemma kan være, om man er til and eller flæskesteg, eller om man stadig snupper en tur i kirken, inden juleaften for alvor går i gang. Men i hovedstadsområdet er der mange borgere, som kommer med helt andre traditioner. Nogle fejrer julen i januar, og andre har byttet kødet ud med en syv-retters fiskemenu på selve juleaften. Dyk ned i de traditioner, som tager udgangspunkt i de tolv nationaliteter, der er flest indbyggere med i København. Måske kan de danne grundlag for nogle sjove samtaler om julen i institutionen.
Tekst: Signe Rosa Skelbæk Illustration: Thomas Balle
Træ, krans og kalender kommer fra Tyskland
Ligesom i Danmark falder julen den 24. december i Tyskland, og man kan næsten sige, at tyskerne har opfundet meget af det, vi forbinder med jul herhjemme. Både juletræet, adventskransen og julekalenderen stammer fra Tyskland, og traditionen med det pyntede træ kom til Danmark i starten af 1800-tallet. Oprindeligt fandt gaveregnen sted d. 6. december og foregik ved, at familiens børn satte en sko frem ved døren. De søde børn får slik, frugt eller gaver, mens de uartige vågner op til et stykke kul.
En af de traditioner, som danskerne næppe ønsker at arve fra tyskerne, er deres julemiddag. Middagen er den dag i dag typisk enkel og hurtigere overstået, mens det er den 25. december, de for alvor giver den gas ved middagsbordet.
Stjernekiggeri og en tom tallerken i Polen
Også i Polen er julemiddagen noget forskellig fra den danske. Traditionen siger, at der skal serveres 12 retter som symbol på de 12 apostle – og retterne er kødfrie! Sådan er det i hvert fald stadig i mange familier, fordi den 24. december oprindeligt var en fastedag. Mange familier lægger stadig hø under dugen for at mindes Jesusbarnet, og du kan være sikker på, at der altid er dækket op til en ekstra – hvis nu en uventet gæst dukker op.
Julemiddagen går først i gang, når familiens børn eller barnlige sjæle har spottet den første stjerne på himlen. Men inden man kaster sig over maden, deles en oblat mellem aftenens gæster, og man ønsker hinanden held og lykke i det kommende år.
Karry på menuen
Selvom islam er den mest udbredte religion i Pakistan, bor der omkring fem millioner kristne. Faktisk er den 25. december en national helligdag, men det er nu fordi, man fejrer grundlæggeren af Pakistan. Op til selve juleaften, der kaldes Bara Din, afholder kristne fællesskaber en slags julefestivaler i områder, hvor der bor mange kristne. De pynter op, danser, tænder lys og fester. Nogle pynter deres hus med en stor stjerne på taget, og mange familier har også et juletræ pyntet med lyskæder. Julemiddagen er derimod langt fra noget, vi kender. Den står på typiske pakistanske retter, der fx kan være krydret med karry. Juledagene går især med at gå dør til dør og synge salmer eller at gå i kirke i sit fineste tøj.
En engel på toppen
I England er der fuld smæk på julefejringen, der gerne starter allerede i november, helt som herhjemme. Har du nogensinde sendt et julekort eller er du måske blevet kysset under en mistelten? Så har du smagt lidt af det, englænderne har tradition for i juledagene. Hvor vi i Danmark sætter en stjerne på toppen af juletræet, er det ikke ualmindeligt, at man i England i stedet har en engel på toppen.
Julegavelisten til julemanden skal ikke i postkassen, men smides i den tændte pejs, og det er først den 25. om morgenen, at gaveoppakningen begynder. Det er også første juledag, at den store, traditionsrige middag finder sted, men hvor vi typisk nyder risalamande til dessert, kan Englænderne næppe undvære deres Christmas Pudding, der blandt andet indeholder tørret frugt og oksefedt. Yummi! Kagen laves gerne flere måneder i forvejen, og inden i den gemmes en mønt, som bringer den heldige, der finder den, lykke. Hvis man ikke har fjernet sin julepynt inden 6. januar, bringer det til gengæld uheld.
Gedebuk i stedet for julemand
Måske tror du, at de øvrige nordiske lande fejrer jul, ligesom vi gør i Danmark? Sådan er det ikke helt, selvom der er flere lighedspunkter. I Sverige starter julemiddagen allerede ved frokosttid, så hele familien kan nå at samles om Disneys Juleshow om eftermiddagen. Julemiddagen består af en stor buffet, og du kan være helt sikker på, at en af retterne er ’dopp i grytan’, som er en slags varm skinkesuppe, man dypper tørt brød i. I risengrøden eller risalamanden, som serveres til dessert, bliver der også gemt en mandel. Men modsat i Danmark, hvor finderen får en gave, spås det her, at finderen bliver gift i det kommende år.
Den velkendte halmbuk, som mange pynter op med til jul, er en svensk tradition. I gamle dage var der en af aftenens gæster, der klædte sig ud som buk, og kom brasende ind juleaften. ’Bukken’ løb rundt og drillede og skabte kaos, en leg som mange svenske børn stadig leger. Traditionen stammer så vidt vides helt tilbage til Middelalderen.
Jul i krigens skær
Kristne er en lille minoritet i Irak, og især krigen i landet har gjort det svært eller for mange umuligt at fejre jul, som de plejede. Da den kristne by Bartella blev befriet fra ISIS i 2016, var det samtidig første gang i to år, at der kunne fejres jul. Men der er små julelys i horisonten: den irakiske regering vedtog i december 2018 at gøre 1. juledag til en national helligdag for at markere Jesus’ fødsel.
Juleaften fejres den 25. december, hvor familien samles og læser bibelske historier højt. Imens tændes en bunke med tørrede tornekviste, og traditionerne siger, at hvis ilden brænder helt til aske, betyder det held for familien. Når først bålet er helt slukket, springer familiens medlemmer en efter en over bunken med aske tre gange, og herefter må man ønske.
Onde ånder på kostejagt
Julen i Norge ligner i store træk den danske, nok fordi vi har stjålet traditioner fra hinanden gennem mange år. Men julemiddagen er lidt anderledes. De norske naboer spiser nemlig ofte dampet lammekød, sol- og lufttørret lutfisk, og nogle får en særlig fiskebudding enten juleaften eller dagen efter.
Helt anderledes bliver det dog, når vores norske venner sørger for at gemme alle deres koste langt væk juleaften. Traditionen siger nemlig, at onde ånder, hekse og drillenisser kan finde på at komme forbi og stjæle kostene og flyve rundt og skabe kaos.
Krybbespil og fiskelasagne
Hvis du troede, at juletræet var vigtigt for julestemningen, så må du tro om. I hvert fald hvis du holder jul med italienere. Her er krybbespillet nemlig essensen af jul, og et krybbespil kan sagtens være flere meter stort. Men det bliver mere anderledes end det. Juleaften er kødretterne er skiftet ud med syv fiskeretter, og især ansjos-lasagne er en velkendt ret på julebordet.
Gaveræset er spredt ud over en måned, for nogle børn får lidt gaver både luciadag og juleaften, men den helt store gaveregn er først den 6. januar, hvor heksen Befana kommer flyvende på en kost med sin sæk med gaver. Hun kravler ned gennem skorstenen og giver gaver til de søde børn og hvidløg eller kul til de frække. Men der bliver kun delt ud af posen, hvis familien har sat en tallerken mad og et glas vin frem!
Julemanden har tyrkiske rødder
Nogen mener, at selveste julemanden er fra Tyrkiet. Hvordan kan det hænge sammen? Jo, fortællingen om julemanden er efter sigende baseret på biskoppen Saint Nicholas, der cirka i år 270-230 boede i den dengang græske by Myra og var kendt for at være børnenes beskytter. Myra er i dag en del af Tyrkiet og ligger i Antalyaområdet. Men betyder det så, at Tyrkiet er julens højborg? Det kan man ikke sige. Kristne er i absolut mindretal, og selvom julemanden skulle være af tyrkisk oprindelse, så er mange af Tyrkiets øvrige juletraditioner direkte adopteret fra vesten – formentlig med det primære sigte at sælge varer i butikkerne.
Til gengæld tager man i Tyrkiet revanche nytårsaften, hvor man mange steder spiser kalkun, indkøber skrabelodder og venter på fyrværkeriet om aftenen – altså en god sammenblanding af jul og nytår!
Stor, større amerikansk jul
Du finder næppe et land, hvor julen fylder mere. Helt fysisk. I USA er julen noget af det, der virkelig sætter gang i væksten. Huse, indkøbscentre, ja alting pyntes med storslået, lysende julepynt lavet som alt fra syngende julemænd til lysguirlander, rensdyrflokke og kæmpe slikstokke.
Julen står også i slikmundenes tegn, for hele december er et overflødighedshorn af julekager, slik, konfekt og chokolade. Selv juletræet pyntes med slik og endda popcorn på snor. Juleaften starter den 25. december om morgenen, hvor morgenfriske børn lister ned i stuerne i nattøj og håber på, at julemanden i ly af natten har afleveret gaver i sokken eller under træet. Herefter går det løs med den helt store julemiddag, og måske kender du også til drikken aggepunch, som er en amerikansk opfindelse.
Banantræer og indiske friturekager
Julen er i sandhed hjerternes fest i Indien. Det kristne mindretal bager typisk massevis af forskellige kager, fx ’laddu’, der er en friturestegt majsmelskugle, som dyppes i sirup. Der er tradition for, at man går dør til dør og deler kager ud og bliver inviteret på te, også hos dem, der ikke er kristne eller fejrer jul. Også juletræet har fundet vej til Indien. Men hvor vi pynter et grantræ, udvælger inderne et banan- eller mangotræ, som de pynter med glaskugler og lyskæder. Gaveræset er der til gengæld skruet ned for. Fokus er mere på næstekærlighed og at være sammen med de nærmeste. Og maden – selvfølgelig – den består blandt andet af juleretter med kylling, kokosmælk og karry.
Den kinesiske valentin
I Kina er julen ikke noget særligt. Man har hverken fri fra arbejde eller skole, og de færreste forbinder julen med noget religiøst. Men ligesom i de fleste andre lande verden over, så pynter butikkerne op, og dagen kan måske sammenlignes med, hvordan danskerne ser på Valentins Dag, for det er ikke usædvanligt, at unge kærestepar bruger anledningen til at tage på en særlig date eller give hinanden gaver. I stedet for at samles med familien, er der også mange unge, der tager på karaoke-bar eller ud at spise på restaturant.
Hvor kommer københavnerne fra
De 12 lande i artiklen er udvalgt på baggrund af hvilke nationaliteter, der er mest udbredt i Københavns Kommune, foruden dansk. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i københavnernes oprindelsesland. Tallene er fra første kvartal i 2021. Antallet af indbyggere med en given nationalitet ses herunder:
1. Tyskland 5.787
2. Polen 5.240
3. Pakistan 4.892
4. Storbritannien 4.682
5. Sverige 4.678
6. Irak 4.476
7. Norge 4.189
8. Italien 4.168
9. Tyrkiet 4.010
10. USA 3.507
11. Indien 3.499
12. Kina 3.365
Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C
Danmarks Statistiks definition på oprindelsesland er, at en person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.
Vil I vide mere?
Er I nysgerrige på andre landes juletraditioner, eller vil I vide endnu mere? Så lån eller køb bogen ”Jul i andre lande” af Sofie Maria Brand. Her kan I blive klogere på 24 landes juletraditioner og historie. Bogen er desuden fint illustreret af Rasmus Juul og udgivet af Gyldendal.