Vi bliver ikke nervøse, når børnene er nysgerrige på kroppen

Det giver ikke anledning til krise, hvis medarbejderne i Sejlhusets udflytterafdeling i Lynge griber Sofus og de andre børnehavebørn i en numseleg. For barnets kropslighed og nysgerrighed på kroppen er et emne, institutionen arbejder med pædagogisk, og det ved forældrene.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Børn i børnehavealderen er nysgerrige på krop og køn. Det ved pædagogiske medarbejdere, men det kan komme som en overraskelse for forældre. Og de kan blive så forskrækkede, at det ender i utryghed eller ligefrem konflikt.

Derfor valgte Sejlhuset i Ørestad for fire år siden at lave en målrettet indsats. Medarbejderne arbejdede med emnet på en personaledag. De pædagogiske overvejelser og retningslinjer blev skrevet ind i personalehåndbogen, og der blev afholdt forældremøde, hvor de pædagogiske medarbejdere fortalte om barnets naturlige forhold til kroppen og om den kropslige nysgerrighed i førskolealderen.

”Det er blevet en del af vores kultur, at det er et område, der bygger på pædagogisk viden, og hvor vi bruger vores faglighed, når vi er i dialog med forældrene,” siger Sanni Maria Korsgaard, som er pædagog i udflytteren.

Må man gå i bad med børn

Sanni Maria Korsgaard fortæller, at det første forældremøde gav anledning til en masse gode spørgsmål:

”Der var fx nogen, der spurgte, om det er i orden at gå i bad med sit lille barn. Vi kunne jo kun svare, at det er OK, at man har forskellige normer i forskellige familier, men at vi da synes, at det er sundt og naturligt at gå i bad sammen med sine små børn. Det fine var, at forældrene åbnede for deres spørgsmål, og at det blev legitimt at tale om emnet,” siger Sanni Maria Korsgaard.

Hun mener, at det har stor betydning, at emnet er blevet italesat og behandlet skriftligt.

”Det betyder, at det føles naturligt for os at fortælle, hvis der har været nogle lege, hvor børnene har været optaget af og nysgerrige på hinandens kroppe, og det betyder, at forældrene fortæller os, hvis et barn har sagt noget derhjemme. Det er jo ikke altid, at vi opdager det, mens det står på i løbet af dagen. Ofte har børnene i en tidlig alder fået indpodet, at det er noget lidt 'forbudt', så det kan godt være nogle lege, der sker rundt i krogene, hvor de voksne ikke er til stede.”

Vilde med bare numser

Børnenes nysgerrighed resulterer en gang imellem i aktiviteter, som pædagogerne må sætte en stopper for, fortæller Dorota Nielsen, som også er pædagog i udflytteren.

”Børnene undersøger alle muligheder, for de er optagede af kroppen. De er fx helt vilde med en bog, vi har, der handler om numser, og en bog der handler om at tage tøjet af. Det at bruge børnelitteratur er en god måde at få en dialog i gang med børnene og møde dem i deres nysgerrighed. Det betyder også, at de indimellem kan finde på at eksperimentere – fx med at ville putte pinde op i numsen. Det stopper vi naturligvis og slår fast, at det må de ikke. Men det er vigtigt ikke at lave et drama ud af det og i stedet at se på det som den naturlige barnlige nysgerrighed, det er. Og så bruger vi vores viden om børnene og om emnet til at vurdere, om relationen mellem børnene er i orden, eller om der er skæve magtbalancer i legen,” siger Dorota Nielsen.

”Hvis vi har en stille og rolig tilgang, så plejer det at stoppe af sig selv. Det vigtige er, at barnets naturlige nysgerrighed på krop og køn ikke bliver forbundet med skam".

Vi leger farlige lege

Sejlhuset har på grund af adressen i Ørestad en del børn af international oprindelse. Det kan kræve en tættere dialog end med danske forældre, der selv har gået i institution, fortæller Sanni Maria Korsgaard.

”Danske dagtilbud er meget anderledes, hvis man kommer fra andre dele af verden, og det er uanset om det er USA,Kina eller Mellemøsten. Så vi er vant til at skulle i dialog med forældre, og formidle forskellige pædagogiske temaer, hvor de ofte har nogle andre normer og traditioner. Det handler ikke bare om barnets nysgerrighed på krop og køn. Det er fx også det at være en udflytter, hvor vi er ude i naturen og giver børnene lov til lege, som forældre fra andre dele af verden oplever som meget risikobetonede. Vi er på den måde vant til at skulle italesætte vores pædagogik. Men der er ikke nogen tvivl om, at det er en hjælp for alle medarbejderne, at vi har en fælles viden og et fælles sprog, som vi bruger i dialogen med forældrene om barnets nysgerrighed på krop og køn," fortæller Sanni Maria Korsgaard og Dorota Nielsen.

Hjælp til forældreinfo

Det kan komme som en overraskelse for nogle forældre, når børnegruppen i perioder bliver optaget af numser, tissemænd og frække ord.
Det er en god idé generelt at oplyse alle forældre om, at børn er interesserede i krop ogkøn. Er der en periode, hvor mange børn er interesserede i området, så hængforældreinformation op på opslagstavlen eller lignende. Så er overraskelsen ikke så stor, nårdet konkrete barn har været med til at lege en leg, der har involveret numser og/ellerkønsorganer.

Forældrepjecen ”Børnehavebarnet og de spændende dele af kroppen” er et godt udgangspunkt for dialog med forældre. Pjecen findes i printvenlig form på mitlfs.dk/12808 og på opgaveportalen under søgeordene ”seksualitet, krop og følelser”. Pjecen findes på dansk, albansk, arabisk, engelsk, tyrkisk, somali og urdu.