Fattigdom er farligt for børn

Når forældrene er fattige, påvirker det barnet voldsomt. Ny dansk forskning viser, at bare et år i fattigdom har negative langtidseffekter på barnets liv. Samtidig viser en ny analyse, at de stramninger, som har skullet presse kontanthjælpsmodtagere i job, stort set kun rammer borgere, der ikke har mulighed for at få et arbejde.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Hvis vi bare gør det tilstrækkelig ubehageligt at være på overførselsindkomst, går folk nok ud og finder sig et arbejde. Det har stort set været det politiske værktøj siden årtusindskiftet, hvor store dele af socialpolitikken blev gjort til beskæftigelsespolitik.

Et af resultaterne er, at antallet af fattige børn i Danmark er steget markant.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er 64.500 børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen. Opgørelsen, som kom i slutningen af 2018, viste også, at der på bare et år var sket en stigning med 12.000 fattige børn.

Denne udvikling kan vise sig at have langsigtede konsekvenser. Helt ny forskning viser nemlig, at bare et barndomsår i fattigdom resulterer i et dårligere ungdoms- og voksenliv med højere risiko for lavere løn, kortere uddannelse, lavere karakterer og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fattigdom presser relationer

Det er økonomen Rune Vammen Lesner, der ved at samkøre en lang række registre med personoplysninger har dokumenteret den direkte langtidseffekt af fattigdom i barndommen.

Rune Vammen Lesner, som arbejder for VIVE, understreger, at det ikke kun er én faktor, der skaber den skadelige langtidseffekt; det er kombinationen af belastninger.

”Når en familie rammes af fattigdom, lider familiens medlemmer materielle afsavn. Det kan helt konkret være mangel på mad og på fx tøj. Barnet kan desuden mangle genstande, som kan bidrage til dets udvikling som fx legetøj og for ældre børns vedkommende computer og telefon. Barnet kan også opleve eksklusion af børnefællesskabet, fordi der er ting, det ikke kan deltage i. Men en meget vigtig faktor er det stressniveau, som de økonomiske problemer medfører, og som påvirker hele familien negativt. Det påvirker relationerne mellem de voksne indbyrdes, og det påvirker relationerne mellem voksne og børn,” siger Rune Vammen Lesner.

Førstehjælps-check

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev i september 2019 enige om et nyt midlertidigt tilskud til børnefamilier, som er ramt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse.

Tilskuddet er et skattefrit beløb, der svinger mellem 550 kroner og 700 kroner per barn. Derudover får enlige forsørgere i målgruppen et ekstra tilskud på 650 kroner om måneden. Tilskuddet skal være en økonomisk førstehjælp til de fattigste børnefamilier, mens politikerne venter på, at en ny ydelseskommission arbejder på anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Man håber, at det nye system kan træde i kraft midt i 2021.

Det midlertidige tilskud vil komme ca. 28.000 ud af de mere end 60.000 fattige børn til gavn.

Rune Vammen Lesner siger, at man kan forvente, at den økonomiske håndsrækning har en effekt, selv om den er midlertidig.

”Vi ved, at det har effekt, når man hæver ydelserne. Så når man hjælper en række af de fattigste familier med ekstra penge, tyder alt på, at det får langsigtet positiv effekt for børnene,” siger Rune Vammen Lesner.

De kan slet ikke arbejde

Den ekstra børnecheck lander imidlertid kun hos knap halvdelen af de fattige børn, og der er fortsat mere end 35.000 danskere, der har fået beskåret deres ydelser på grund af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. I København er der tale om 5.130 borgere, som i snit har mistet 1.465 kroner om måneden.

Og meget tyder på, at man pisker løs på de forkerte, siger Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

En spritny analyse, som er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for FH, viser nemlig, at hele 84 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der i 2018 fik skåret i deres ydelser på grund af kontanthjælpsloftet, ikke var jobparate. De var det, man kalder ”aktivitetsparate”, hvilket betyder, at de ikke inden for de næste tre måneder forventes at kunne gå ud og finde et job. Gruppen af aktivitetsparate har typisk mere komplekse problemer end kun at være ledige; gruppen er præget af en overhyppighed af både fysiske og psykiske udfordringer, sociale problemer og lavt uddannelsesniveau.

Beskæmmende børnefattigdom

”Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg. Denne her blinde tro på økonomiske incitamenter svarer til at tro, at en mand med et brækket ben er i stand til at løbe en halvmaraton, hvis han bare får penge nok for at gøre det. Verden er meget mere kompleks,” siger Majbrit Berlau, som mener, at omlægningen af kontanthjælpssystemet også skal være et opgør med tankegangen om, at man kan tvinge folk ud på arbejdsmarkedet ved at forringe deres levevilkår.

”Det er et vigtigt princip for FH, at kontanthjælpssystemet skal være et solidt sikkerhedsnet for dem, som rammes af livets uforudsigelige hændelser i stedet for at fungere som økonomisk pisk. Så ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere og dermed deres børn,” siger Majbrit Berlau, som mener, at ydelseskommissionen i sit arbejde skal lægge særlig vægt på at sikre de mest udsatte børn.

”Et barneliv burde have værdi i sig selv. Men hvis vi ikke kan overbevise politikerne om det, så bør de i det mindste tænke på samfundet. Nu har vi viden om, at selv kort tid i fattigdom stiller det enkelte barn ringere hele livet. Så vores samfund bliver kun rigere, hvis vi skaber bedre forudsætninger for de her børn,” siger Majbrit Berlau.